Staldfolkenes erindringer om Karl Laursen

Karl Laursen har haft mange medhjælpere gennem årene, heriblandt Anders Sørensen (vinder af DM for Amatører og dobbelt amatørchampion i Århus), Knud Erik Dahlgaard (far til træner Jan Dahlgaard), Kirsten Østerballe Hansen, Hans Ulrik Kristensen (amatørkusk og opdrætter) og Svend Dyhrberg (træner i Halmstad). Her beretter tre af dem om deres tid hos Karl Laursen.

Anders Sørensen (1961-63): "Utrolig dygtig hestemand"

”Jeg startede på Estvadgård i november 1961, hvor Karl Laursen søgte en mand til at passe grise og hjælpe til med hestene. På det tidspunkt kendte jeg ikke noget til travheste, men jeg blev hurtigt bidt af dem, og det var også grunden til, at jeg vendte tilbage efter jeg havde været soldat - og var der i anden omgang et år frem til omkring nytår 1964.”

”Det var en fin tid. Karl Laursen var en utrolig dygtig hestemand. Det år, jeg kom derop, havde Tobias vundet Provinsmesterskabet, men Karl Laursen havde også Alema Tilt og Tom Britton, som også vandt mange løb. Senere kom også Dynamo, Flammen og Gagarin, der var nogle af hans første gode heste, som han selv opdrættede. Dynamo blev solgt til Sverige, og jeg kan huske, at Søren Nordin var på Estvadgård næsten en hel uge for at se på hesten.”

”Dengang, hvor jeg kom tilbage, var Tina Virup gået i avlen, dvs. hun fik faktisk et føl i 1961, der døde, så vi trænede lidt med hende den første tid jeg var der, men hun var en skør kugle. Hestene fik meget langsomt arbejde. Vi kørte typisk en tur fra Estvadgård gennem skoven over til den gamle bane i Skive, hvor vi kørte en to-tre gange i frisk tempo, og så hjem igen. Det tog cirka 40 minutter.”

”Mens jeg var hos Karl Laursen i anden omgang, var Mogens hjemme og var fast på gården – jeg mener også at Vagn var med – men det var mest Mogens, som var med til at træne. Jeg kan blandt andet huske engang, hvor Tobias og Gagarin skulle have det sidste arbejde inden Provinsmesterskabet, det må have været i 1963. Det foregik på Skive-banen, hvor Mogens og jeg kørte hver sin hest. Jeg var lidt nervøs, men da hestene kom ud på banen vidste de, hvad de skulle, så det gik vist meget godt.”

Det minutiøse arbejde, der blev lagt hver eneste dag i stalden hos Stald Kima, resulterede gennem årene i talrige besøg i vindercirklen for Karl Laursen. Her får han overrakt en derbyvase i 1970 af den socialdemokratiske minister Ivar Nørgård. (Foto: Burt Seeger)

Kirsten Østerballe Hansen (1975-85): "Taroks død slog ham helt ud"

”Min onkel, Kaj Østerballe Jensen, var jockey på Skive-banen, og jeg var kun omkring to år, da han første gang slæbte mig med derud. Jeg fattede senere interesse for Karl Laursens heste, som jeg syntes var så fantastisk flotte, og jeg begyndte at komme ud på Hagenshøj i min fritid. Da jeg var færdig med skolen i 1975, blev jeg ansat hos Karl Laursen, hvor jeg i starten mest sørgede for rengøring og vedligeholdelse af seletøj, bid m.m.”

”Karl Laursen kunne være hård, men han var samtidig en retfærdig arbejdsgiver. Hvis han syntes, man skulle ha’ en skideballe, så fik man den her og nu, men det var lige så hurtigt glemt igen. Han gik meget op i punktlighed. Hvis man skulle møde kl. 7, så var der ikke noget med at komme dumpende fem minutter over. Han gik også altid forrest og fodrede f.eks. altid hestene kl. 6. Det var også vigtigt, at vi spiste frokost kl. 12.00 og drak kaffe kl. 15.00. Jeg husker det kun som en dejlig tid, og der var ingen bedre til at lave biksemad og æblekage end ’Gamle Fru Laursen’.”

”Hestene blev trænet kl. 7 til 12 og skulle så have fred mellem 12 og 13, inden de blev lukket på fold kl. 13 og ind igen kl. 18. Når de kom ind blev de striglet og passet efter alle kunsten regler. Man kan vel godt sige, at Karl Laursen behandlede sine heste som mennesker.”

”Noget af det, jeg også husker Karl Laursen for, er hans sans for deltaljer. Han gik meget op i kvaliteten på både hø og korn, som han altid stod og sorterede, så der ikke var nogle urenheder i. Jeg siger stadig den dag i dag, er der ikke er nogen, der når ham til sokkeholderne som hestemand – Karl Laursen var en ener på alle måder.”

”Tiden med Tarok var selvfølgelig helt speciel, og jeg var med på flere af rejserne til bl.a. Nordisk Mesterskab og Elitloppet, hvor det dog ikke gik så godt."

Kirsten Østerballe Hansen fulgte flere gange med Tarok til udlandet, blandt andet Solvalla-banen i Stockholm. Her vinder Tarok trøstfinalen ved Elitloppet 1980. (Foto: Burt Seeger) 

”Taroks død påvirkede ham rigtig meget – Karl var meget langt nede i måske et par uger efter hans død.  Det var Jørn og mig, som kørte ned til Hans Schougård onsdag aften, og jeg stod ved siden af Tarok på hele turen. Han var så træt og hans hoved hvilede på min skulder – det glemmer jeg aldrig og jeg bliver ærligt talt stadig lidt rørt, når jeg tænker på det.”

”Efter Tarok var død, var det som om, Karl tabte gnisten. Vi så ham stort set ikke ovre i stalden i 14 dage. Det var Fru Laursen, som fik rystet op i ham igen: ’Selvom Tarok er død, har de andre heste stadig brug for dig’. Det fik ham i gang igen, men det var en hård omgang.”

 
Tarok poserer for fotografen hjemme på Hagenshøj. Hestens død tog ifølge Kirsten Østerballe Hansen hårdt på Karl Laursen. (Foto: Burt Seeger)

Knud Erik Dahlgaard (1971-2002): "Hestehvisker med stor tålmodighed" 

”Jeg startede egentlig med at hjælpe Vagn Laursen på hans gård, men engang imellem kom Karl over og hentede mig, hvis han havde brug for hjælp. Da Vagn så døde i 1971, blev jeg ansat på Hagenshøj, hvor jeg i første omgang var til 1979. Jeg var så lidt væk fra det i en del år, mens børnene var små (Knud Dahlgaard er bl.a. far til Skive-træner Jan Dahlgaard, red.), men vendte tilbage til Stald Kima i 1991 og var der også i nogle år efter Karls død.”

”Han var nok det, der i moderne sprog hedder hestehvisker, men han havde også en fantastisk tålmodighed med sine heste. Det så man bl.a. med Vixi Bird, der i starten kun ville galopere, men Karl blev bare ved med at træne og træne, og en dag fandt Vixi Bird ud af hvad det drejede sig om. Der var dog ikke nogen, som kunne se, at det ville blive en derbyvinder – han var også en ret lille hest – men det blev han jo og var i det hele taget en rigtig skrap hest, som jeg i øvrigt også kørte flere gange. Jeg har også kørt flere løb med Tabasco og Poker II, som jeg vandt mit første løb med.”

Knud Erik Dahlgaard ved Vixi Birds hoved efter hestens sejr i Dansk Trav Derby 1977. (Foto: Burt Seeger)

”Noget han gik meget op i var hestenes foder. De blev fodret fem-seks gange om dagen, og som han sagde, så kan man se i kryppen om en hest er i orden. Hvis den ikke har spist op, er der noget galt.”

”Tarok trænede jeg også meget ofte. Karl havde tre heste i den årgang, Tass – der var helbror til Napalm – Tabasco og Tarok, og inden de begyndte at starte troede vi, at Tass var bedst. Karl fandt imidlertid ud af, at Tarok nok var en tand bedre en dag, vi kørte et hurtigarbejde på Skive-banen med Surveyor og Tarok sammen med Scott og Karsten Andersen. Karl kørte Survyeor, mens jeg kørte Tarok og jeg tog spids ganske let. Så kom Karl op på siden af mig og råbte: ’Det går stærkt det her! Så hold da igen, knægt!’”

”Bagefter ringede Karl til Aksel og sagde, at nu vidste han, at Tarok – som endnu ikke havde startet på det tidspunkt - var den bedste i den årgang og det kom jo også til at holde stik.

Som treåring begyndte Tarok for alvor at vise sit store talent. Her vinder den Jydsk 3-årings Grand Prix 1975 med Mogens Laursen i sulkyen. (Foto: Ole Hindbys fotoarkiv)

”Det var en fantastisk tid med Tarok. Jeg var med flere gang når han startede rundt omkring i udlandet, bl.a. til VM i USA, men husker især starten i Billund inden vi skulle til USA. Vi kørte første derned med Tarok, og så kørte jeg tilbage for at hente de to andre heste, der skulle starte, men da jeg kom tilbage til Billund måtte jeg køre i en helt ufattelig lang kø, inden vi nåede frem til Billund-banen. Heldigvis nåede jeg frem, inden løbene startede.”

Inden Tarok drog af sted til VM i USA blev formen pudset af for (over)fyldte tilskuerpladser i Billund. (Foto: DTC's fotoarkiv/I. G. Jørgensen)