1970-90: Pay Dirt

Det viste sig at være et sandt lykkekøb, da Opdrætterforeningen i 1968 købte Florican-sønnen Pay Dirt i USA. I Danmark blev han far til et utal af storløbsvindere, herunder fem derbyvindere, og så vandt han det danske hingstechampionat hele 14 gange.

Ingen avlshingst har betydet så meget for den danske traveravl som Pay Dirt. Ingen.

Den relativt klejne Florican-søn, der i slutningen af 1960’erne blev købt til Danmark fra USA, fik i perioden 1970-1991 indregistreret næsten 1.400 afkom i den danske stambog. Blandt dem var fem derbyvindere, en alenlang række af storløbsvindere, talrige danske rekordholdere, seks millionærer og et hav af sejrsheste. 

Opgørelser over indtjening på danske baner viser, at Pay Dirts afkom til sammen har tjent godt 100 millioner kroner. Cifre, som ingen avlshingst hverken før eller siden har kunnet matche. Dertil skal lægges, at mange af hans døtre sidenhen har vist sig at indeholde et enormt avlspotentiale, og har været grundstenen i mange af de hoppelinjer, der i dagens travsport fortsat er blandt de mest dominerende.

Pay Dirt er med andre ord selvskreven til en plads i Travsportens Hall of Fame. 

Købt ved et tilfælde

Mange ting her i livet beror på tilfældigheder. At Pay Dirt havnede på danske hænder, var også lidt af et tilfælde. Opdraget var nemlig ikke til at tage fejl af, da travtrænerne Vagn ”Futter” Lønborg Nielsen og Gerhard Petersen som repræsentanter for Opdrætterforeningen i 1968 rejste til USA for at finde en ny avlshingst til foreningen; det skulle være en Speedster-søn. 

Afkom efter Speedster var på det tidspunkt noget af det hotteste i avlen, blandt andet i kraft af fantastiske præstationer af Speedster-sønnerne Speedy Scot og Speedy Streak, der vandt Hambletonian i henholdsvis 1963 og 1967. Det viste sig dog, at de Speedster-sønner, de to danskere fandt under rejsen, enten ikke var til salg eller simpelthen var for dyre for danskernes pengepung. Indkøbsturen endte dog ikke med at blive forgæves. Tværtimod.

På et stutteribesøg fik parret mulighed for at syne en på mange måder ganske uanseelig, relativt klejn, fireårig rød hingst. Selvom hans udseende ikke just var imponerende, besad han nogle af de egenskaber, der kendetegner en potentiel avlshingst: en guldrandet afstamning og en fornuftig væddeløbskarriere.

Navnet var Pay Dirt. 

Efter en halvsløj fireårssæson var han til salg og klar til at gå i avlen. Vagn Lønborg tog først hingsten i nærmere øjesyn på staldgangen. Tja, tænkte han nok. Er en hingst af den størrelse virkelig værd at investere i?

Men så blev Pay Dirt lukket på fold. Og efter at have set den røde hingst suse af sted i det flotteste trav og behændigt undgå de værste forhindringer i folden, var Vagn Lønborg ikke i tvivl. Pay Dirt var klog. Og han skulle med hjem.

I Hall of Fame-portrættet af Vagn Lønborg fortæller sønnen Henrik Lønborg følgende om købet af hingsten: 

”Min far var den eneste, der kunne se noget i Pay Dirt. Den var for lille, mente de andre. Men min far fandt stutteriets mindste staldpige og stillede hende op til fotografering ved hovedet af Pay Dirt, og så blev billedet sendt hjem – og hesten blev købt.”

Den forlangte pris, 25.000 dollars, blev derefter sendt af sted fra Opdrætterforeningens konto i Danmark. Med den indkøbspris var Pay Dirt på det tidspunkt den dyreste avlshingst, Opdrætterforeningen nogensinde havde investeret i. Og han havde unægtelig en tung arv at løfte. 

Foreningen havde i de foregående år haft stor succes med hingste som Joe’s Pride, Lord Valentine og Frosty Hanover. Tre hingste, der i kraft af deres popularitet og fine resultater i avlen havde været med til at give Opdrætterforeningen et godt økonomisk grundlag at stå på. Så der var råd til at investere.

Stamtavlen for Pay Dirt, som den blev præsenteret i den danske stambog ved hans ankomst til Danmark.

Repræsentant for Axworthy-linjen

Og Pay Dirt havde i hvert fald afstamningen i orden. Han var tipoldebarn af en af den moderne travsports helt store linjedannere, Axtell-sønnen Axworthy (født 1892). En Kentucky-opstaldet hingst, der specielt gennem sine sønner Dillion Axworthy og Guy Axworthy (født 1902) kom til at sætte et væsentligt aftryk på travervavl i både Amerika og Europa i første halvdel af forrige århundrede.

Guy Axworthy, tipoldefar til Pay Dirt, blev blandt andet far til Guy McKinney (født 1923), der i 1926 vandt den første udgave af The Hambletonian Stakes. Guy Axworthy fik yderligere to Hambletonian-vindere, Isola’s Worthy i 1927 og Lord Jim i 1934, og han blev endvidere farfar og oldefar til række andre vindere af amerikansk travsports største og mest prestigefyldte opgør.

En statue af Guy Axworthy har fået plads på mindekirkegården på Hanover Shoe Farm i Kentucky. (Foto: Henrik Boye Ebbesen)

En af Hambletonian-vinderen Guy Mckinneys sønner, Spud Hanover (født 1936), havde selv en fornuftig væddeløbskarriere, men hans bidrag til travhistorien var først og fremmest sønnen Florican (født 1947) – faderen til Pay Dirt.

Florican var selv en dygtig væddeløber i træner Harry Pownells succesfulde stald. Han var blandt de bedste i sin årgang, men endte alligevel med stå lidt i skyggen af staldkammeraten Star’s Pride, der blandt andet blev toer i Hambletonian i 1950.

I 1950 satte Florican verdensrekord, da han i et heatløb på DuQuoin State Fair i Illinois løb 1.12,9. Rekorden kom dog ikke til at stå længe, idet Star’s Pride i et efterfølgende heat forbedrede verdensrekorden med tiden 1.12,8.

 
Træner Harry Pownell var en af USA’s førende trænere i slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne. Her ses han med sine stjerner fra 1947-årgangen, Star's Pride (tv) og Florican. (Foto: DTC’s fotoarkiv)

På trods af flere nederlag til staldkammeraten havde Florican samlet set en rigtig stærk løbskarriere, der resulterede i en indtjening lige over 150.000 dollars. I avlsboksen fik han endnu større succes og blev en af tidens mest benyttede avlshingste.

Florican havde et perfekt eksteriør, og hans gode gener slog også igennem i avlen. (Foto: DTC’s fotoarkiv)

Blandt hans bedste afkom var tophoppen Flamboyant, hingsten Flirth, der vandt Hambletonian i 1973, og andre stærke hingste som Big John, Floris og Flower Child – sidstnævnte blev i 1973 blev toer i Elitloppet. Af andre gode Florican-afkom, der senere endte som avlshingste og som er kendt på vores breddegrader, kan udover Pay Dirt nævnes Songcan, Songflori og Opdrætterforeningens egen Lord Valentine. Florican endte også med at blive morfar til topheste som Speedy Crown og Pershing, og farfar til tophingsten Nearly Perfect, der selv blev far til den i avlen velproducerende Sierra Kosmos. 

 
Med en sejrsrekord på 1.11,5 er Florican-sønnen Songflori Axworthys-linjens hurtigste hingst. Her ses han med sin træner Delvin Miller forud for starten i Elitloppet 1976. Songflori var i en årrække tilgængelig i dansk traveravl, hvor han blev far til en række gode afkom, blandt andre milliontraverne Onrush og Rex K. (Foto: DTC's fotoarkiv)

Moderen satte flere verdensrekorder

Også på modersiden var Pay Dirt begunstiget af førsteklasses blod. Han var første afkom efter den hurtige hoppe Impish (født 1959), som var faldet efter Hambletonian-vinderen The Intruder. Hun var selv ud af en stærk moderlinje, der havde bragt en lang række travere med rekord på 1.14,6 eller bedre. Hendes oldemor, Isabel Hanover, var i øvrigt helsøster til Harrison Dillon, der tilbage i 1920’erne, efter import til Danmark, blev dansk travsports første internationale stjerne og første dansktrænede hest med rekord under 1.20 – dengang i N.J. Kosters træning.

Som væddeløber viste Impish tidligt ret store evner i Frank Ervins træning. I 1961 blev hun verdens hurtigste toåring, da hun vandt på The Red Mile i Lexington i 1.13,7. At hun var garant for ”early speed”, viste hun med al tydelighed, da hun senere samme år vandt flere af de største toårsløb i USA og satte yderligere tre verdensrekorder.

Som treåring sejrede hun i Breeders Filly Stake, Lady Suffolk på Roosevelt Raceway og Coaching Club Trotting Oaks på Goshen Racetrack. Hun endte også på en tredjeplads i The Hambletonian Stakes. Hun blev også verdensrekordholder det år, da hun sammen med staldkammeraten Sprite Rodney travede 1.14,4 i dobbeltsulky på The Red Mile.

Impish ses her på indersiden, da hun sammen med en anden hoppe, Sprite Rodney, blæste banen rundt og satte verdensrekord for træner og kusk Frank Ervin. (Foto udlånt af Dean Hoffman)

Impish havde dog gennem hele karrieren et ganske voldsomt temperament, og hun var ikke helt let at tøjle. Derfor blev det besluttet at sende hende i avlsboksen allerede efter treårssæsonen. 

Både i kraft af sin afstamning og sine meritter på væddeløbsbanerne var Impish en af de mest interessante avlshopper i Nordamerika. Udover Pay Dirt blev hun moder til yderligere 12 afkom, og både hendes sønner og døtre har efterfølgende leveret så gode præstationer, både på væddeløbsbanerne og i avlen, at Impish i dag kan betegnes som en af de mest værdifulde avlshopper nogensinde.

Topheste som Scarlet Knight, Crown’s Invitation, Manofmanymissions, Promising Catch, Armbro Fling, Bullville Victory, Delicious U.S. og Hambletonian-vinderen fra 2023, Tactical Approach, er blot nogle få blandt mange, der nedstammer i lige linje fra Impish.

Solgt for rekordbeløb som føl

Med sin moders meritter in mente var det ikke overraskende, at Pay Dirt allerede ved sin fødsel på Eaton Ridge Breeding Farm i New York i foråret 1964 tiltrak sig en del opmærksomhed fra potentielle købere. 

Han nåede da heller ikke at være i stutteriets eje ret længe, da stutteriejeren senere samme år valgte at stoppe driften og sælge samtlige heste i stutteriet på auktion.

Pay Dirt, der ved stutteriets ophør blot var et halvt år gammel, blev solgt for hele 29.000 dollars, hvilket på det tidspunkt var det største beløb, der nogensinde var betalt for et årsføl. På samme auktion blev Pay Dirts moder, verdensrekordholderen Impish, i øvrigt solgt til Walnut Hall Farm i Kentucky for hele 65.000 dollars.

Køber af den unge Pay Dirt var storhesteejeren Norman S. Woolworth, ejer af den store varehuskæde af samme navn. For ham var det bestemt ikke fremmed at købe dyrt ind. Han investerede gennem flere årtier voldsomt i den amerikanske sulkysport, og han havde gennem mange år både stutteridrift og en stor væddeløbsstald. I 1964 – året hvor Woolworth også købte Pay Dirt – investerede han sammen med kompagnonen David R. Johnston i det store stutteri Stoner Creek i Kentucky.

Gennem de kommende årtier stod nogle af verdens mest succesfulde avlshingste, blandt andre paceren Meadow Skipper og traveren Nevele Pride, opstaldet på stutteriet under Woolworths eje. Blandt de væddeløbere, der siden kom til verden på stutteriet, var Hambletonian-vinderne Super Bowl, Bonefish og Giant Victory.

Norman S. Woolworth havde gennem mange år et nært venskab med svenske Margareta Wallenius-Kleberg, og gennem venskabet fik han også indirekte sat et ganske markant aftryk på traveravlen i Europa, idet han – udover salget af Pay Dirt til Danmark – sendte succesfulde avlshingste som Zoot Suit og Smokin Yankee til Sverige, hvor de stod opstaldet til avlstjeneste på Wallenius-Kleberg-familiens Menhammar Stuteri ved Stockholm.

Norman S. Woolworth, indvalgt i Hall of Fame i USA, og Margareta Wallenius-Kleberg, indvalgt i Hall of Fame i Sverige og Hall of Fame i USA, havde gennem en lang årrække et succesfuldt samarbejde med deres stutterivirksomheder. (Foto: DTC's fotoarkiv)

Startklar som toårs

Woolworths væddeløbsstald gik under navnet Clearview Stable, og tilbage i 1955 var den canadiskfødte træner Earle B. Avery (1894-1977) blevet ansat som både træner og kusk i stalden. For det meste startede Avery staldens heste på østkystbanerne Yonkers, Roosevelt, Baltimore og Bay State Raceway, men han var heller ikke bleg for at tage en afstikker til de velbetalte opgør på The Red Mile i Lexington, Kentucky.

Earle B. Avery, der er indvalgt i amerikansk sulkysports Hall of Fame, lavede en lang række topheste, mens han var privattræner for Norman S. Woolworth. En af de bedste var paceren Meadow Skipper, der i 1963 satte verdensrekord på The Red Mile i Lexington, Kentucky. (Foto udlånt af Dean Hoffman)
I 1965 blev Pay Dirt sendt i træning hos Earle B. Avery, og den étårige hingst viste tidligt talent. Han blev derfor anmeldt til alle større to- og treårsløb i USA. I løbet af foråret 1966, som toåring, viste Pay Dirt sin træner, at han var ved at være startklar. Den 25. juli 1966 fik han sin debut i et svagt besat toårsløb på Pocono Downs i Wilkes Barre, Pennsylvania. Her var den samlede præmiesum på 800 dollars, og Pay Dirt vandt løbet ganske let i 1.21,6. 

Efter debutsejren blev Pay Dirt matchet noget hårdere i resten af toårssæsonen, og han mødte flere gange de allerbedste toåringer i USA. Ved flere lejligheder besejrede han blandt andet den senere Hambletonian-vinder Speedy Streak og hopperne Floral Hanover og Pomp, der begge blev betragtet som denne årgangs bedste på spindesiden.

Årgangens mest vindende toårige hingst

I sin tredje karrierestart vandt han bl.a. Arden Downs Stake (9.536 dollars) i Washington, og i det velbetalte Ronald Harriman Stake (100.000 dollars) på Yonkers i New York tog han en fin andenplads bag vindende Flamboyant.

I toårssæsonen havde Earle B. Avery også Pay Dirt med til Grand Circuit-meetinget på The Red Mile i Lexington, hvor han i Bluegrass-serien stødte på tophoppen Pomp hele fire gange. Tre af gangene var Pay Dirt først over stregen, og ved sejren i et heat af Saul Camp Memorial (8.748 dollars) kom han hjem i tiden 1.16,2, hvilket var hans hurtigste tidsnotering det år. Med den tid blev Pay Dirt samtidig den tredje hurtigste vinder blandt de amerikanske toåringer i 1966 – kun overgået af Floral Hanover og Pomp. 

Pay Dirt sluttede sin toårssæson tilbage på østkysten, hvor hans største triumf det år kom i slutningen af oktober, da han vandt Westbury Futurity (54.150 dollars) på 800-metersbanen Roosevelt i New York. Her fik han noteret vindertiden 1.19,4 i en noget tung bane.

Der var masser af tilskuere på lægterne i New York, da Earle B. Avery den 19. oktober 1966 førte Pay Dirt først over stregen i The Westbury Futurity. På de efterfølgende pladser fulgte andre af årgangens bedste heste, Pomp, Keystone Fling og Floral Hanover. (Foto udlånt af Dean Hoffman)

I alt startede Pay Dirt 12 gange som toåring. Det resulterede i syv sejre og en sæsonindtjening på 78.408 dollars, hvilket var den højeste indtjening af en toårig hingst det år – kun Florican-hoppen Flamboyant tjente mere. 

Da de amerikanske hestesportsjournalister ved sæsonens afslutning skulle kåre ”Årets Toåring”, faldt valget i øvrigt også på Flamboyant, mens Pay Dirt endte på afstemningens andenplads. 

Overvintrede som Hambletonian-favorit

Da Pay Dirt gik i gang med vintertræningen mellem to- og treårssæsonen, blev han af mange regnet som en af favoritterne til sejren i The Hambletonian Stake 1967. Men det skulle komme til at gå anderledes.

Han indledte treårssæsonen med en tredjeplads i et handicap på Rosecroft Raceway i Maryland, hvor han bestemt ikke imponerede. Han var bedre i sæsonens anden start, hvor han vandt Elbridge T. Gerry Stake Trot (9.985 dollars) på 800-metersbanen Monticello i New York i tiden 1.16,7.

Herefter blev han matchet mod nogle af årgangens bedste i et velbesat treårsløb i Saratoga Springs, men han virkede ikke på toppen og sluttede på en skuffende sjetteplads. Det ene forben drillede gevaldigt, og problemerne viste sig at være så alvorlige, at Pay Dirt stod på sidelinjen, da nogle af de største og mest prestigefyldte opgør for årgangen, bl.a. The Hambletonian Stake, blev afviklet i sensommeren. 

Earle B. Avery fik dog Pay Dirt på benene igen i slutningen af treårssæsonen, hvor han fik fire starter. Her blev han hårdt matchet og opnåede som bedst en fjerdeplads i The Kentucky Futurity (58.642 dollars) på The Red Mile i Lexington og en femteplads i The Dexter Cup (183.463 dollars) på Roosevelt Raceway i New York.

Samlet set endte treårssæsonen med én sejr i syv starter og en indtjening på 8.106 dollars. 

Kom på salgslisten

Efter en vinterpause på godt seks måneder åbnede Pay Dirt fireårssæsonen i midten af april i et handicap på Yonkers Raceway i New York. Her endte han skuffende på en sjetteplads, og de efterfølgende starter var heller ikke den store succes. Pay Dirt var kort og godt langt fra det niveau, han havde vist i toårssæsonen.

Han fik dog lov at starte flittigt, og han tog da også en enkelt sejr i løbet af sæsonen, da han i slutningen af juni vandt et svagt besat opgør i Wilmington, Detroit, hvor den samlede præmiesum var 2.600 dollars. Efter den sejr viste han ikke den store form i de efterfølgende starter, og efter en femteplads i et seks hestes stort felt på banen i Wilmington i starten af juli, blev det besluttet, at han skulle indstille karrieren. 

Samlet set endte Pay Dirt sin aktive væddeløbskarriere med ni sejre i 30 starter, en vinderrekord på 1.16,2 og en samlet indtjening på 90.450 dollars. 

Pay Dirt kom herefter på salgslisten, og her slog den danske delegation heldigvis til i tide. Og med det aftryk, Pay Dirt senere efterlod i dansk traveravl, er det blot at konstatere, at Opdrætterforeningens repræsentanter så helt rigtigt, da de i efteråret 1968 underskrev en købsaftale på hingsten og gjorde det, der efterfølgende viste sig at være den bedste handel i foreningens historie.

Lunken modtagelse i Danmark

Efter ankomsten til Danmark blev Pay Dirt opstaldet til avlstjeneste hos Opdrætterforeningens formand Ole Anker på Stenrødgård i Lyngby.

I 1969 blev han op til bedækningssæsonens start afbilledet med et stort foto i foreningens nyhedsbrev. Bedækningstaksten var sat til 500 kr. + 500 kr., men søgningen til den nye hingst var ikke prangende. Pay Dirts skulle som bekendt løfte arven efter store, velproportionerede hingste som Joe’s Pride og Frosty Hanover.

Pay Dirt var dog noget mere klejn at se på, og han havde ikke det hingstepræg, mange opdrættere efterspurgte. Med sit stangmål, der på en rigtig god dag kunne snige sig op på 155 cm, stillede mange opdrættere sig kritiske til den nye hingsts størrelse. Var det virkelig værd at satse på en hingst, der ikke var meget større end en pony?

Var det virkelig værd at satse på en hingst af den størrelse? Det spørgsmål stillede flere opdrættere, da Pay Dirt ankom til Danmark. (Foto: DTC's fotoarkiv)

Hans første årgang, der kom til verden i 1970 (R-årgangen), blev da også en af de mindste i Pay Dirts tid som avlshingst i Danmark og kom kun til at indeholde 27 afkom. Det positive var, at stort set alle afkom fra den første årgang kom til start, og flere af dem viste både tidligt talent og gode fartressourcer. De besad de egenskaber, som senere blev Pay Dirt-afkoms varemærke; det var rene travmaskiner, og de havde ”early speed”.

Tre Pay Dirt-afkom fra hans første årgang, hopperne Red Lady og Raket Bangsbo samt hingsten Regnar Viking, tjente over 100.000 kr., hvilket på det tidspunkt var ganske mange penge (i starten af 1970'erne var den samlede præmiepulje i Danmark på godt ti mio. kr. svarende til ca. 3.000 kr. i samlet præmiesum pr. løb, red.). Flere af hopperne fra Pay Dirts første årgang fik senere også succes i avlsboksen, blandt andre Red Lady, der blev moder til milliontraveren Rex Frøkjær.

Læs også: Pay Dirts danskregistrerede årgange

Pay Dirts anden årgang talte 52 afkom. Blandt dem var sejrshesten Satopay samt Egon Nørlems hurtige hoppe Sussi Hjordal, der allerede som toåring viste sig som en af sin årgangs bedste med flere storløbssejre.

Den nordjyske amatørtræner og -kusk Egon Nørlem havde i begyndelsen af 1970’erne stor succes med sit Hjordal-opdræt. En af blandt mange fine afkom var hoppen Sussi Hjordal, der var langt fremme i flere storløb og bl.a. vandt Jydsk 2-årings Grand Prix og årgangsmesterskabet på Skovbo som både 2- og 4-åring. Senere blev hun solgt til Sverige. (Foto: DTC’s fotoarkiv)

Så kom Tarok

I bedækningssæsonen 1971 – altså Pay Dirts tredje år i dansk avl – valgte Hall of Fame-medlemmet Karl Laursen at sende sin fine følhoppe Tina Virup til Pay Dirt. Resultatet af det stævnemøde er kendt for de fleste.

Føllet, der kom til verden på Skive-egnen den 8. februar 1972, blev dansk travsports til dato største stjerne, Tarok. I Stald Kimas farver blev den røde hingst op gennem 70’erne et nationalikon med en meritliste, som læserne bedst kan sætte sig ind i ved at læse Hall of Fame-portrættet af Tarok.

Med 111 sejre i en imponerende karriere er familien Laursens Tarok fortsat den oftest sejrende danskfødte travhest nogensinde. (Foto: Burt Seeger)

Med Taroks hærgen på danske og udenlandske væddeløbsbaner fulgte også en enorm interesse for at benytte Pay Dirts tjenester i avlen. Fra 1976, året for Taroks derbysejr, og frem til slutningen af 1980’erne var Pay Dirt i princippet fuldtegnet hvert eneste år.

Vandt hingstechampionatet 14 år i træk

Og succesen var total. Listen over topheste, som Pay Dirt blev fader til i perioden fra midten af 1970’erne og frem til 1991, er næsten uudtømmelig. 

Pay Dirt nåede at blive far til 1.365 danskregistrerede afkom. Blandt dem findes derbyvinderne Tarok, Chianti Pitt, Duvil, Game Høgh og Lancelot Broholm, ligesom vinderne af de første to udgaver af Dansk Hoppe Derby, Dolly Dirt og Early Dirt, begge var efter Pay Dirt.

Den femte og sidste derbysejr til et Pay Dirt-afkom kom i hus i 1988, da JVB-træner Birger Jørgensen overraskende sendte egentrænede Lancelot Broholm først over stregen. (Foto: Burt Seeger)

Tre Pay Dirt-afkom har vundet Dansk Trav Kriterium, nemlig Tarok, Florican Dirt og Levelet Tax, og så er det blevet til seks afkomssejre i Dansk Opdrætningsløb, signeret Dia R.S., Eik Hvetbo, Florican Dirt, Keen Garbo, Latrick Guy og Ray Dirt. 

Som to- og treåring var Florican Dirt klart bedst i sin årgang for træner Max Nielsen. Den faldt lidt ud af stilen som fireåring, men kom fint tilbage som ældre, hvor den endte med at stable sejre på Bornholm. Her ses han ved sejren i Dansk Opdrætningsløb 1981. (Foto: Burt Seeger)

Når man dertil lægger 20 afkomssejre til Pay Dirt i de jyske grand prix’er og samt en lang række triumfer i landets øvrige storløb, var det ikke så underligt, at Pay Dirt i nærmest suveræn stil vandt hingstechampionatet 14 år i træk fra 1978-1993.

En liste over storløbssejre til afkom efter Pay Dirt finder du HER.

I 1987 indløb Pay Dirts afkom hele 5.117.050 kr. ved starter på danske baner, hvilket er den højeste afkomsindtjening, en avlshingst nogensinde har hentet på én sæson i Danmark.

Masser af sejrsheste

Udover talrige storløbssejre var mange af Pay Dirts afkom også rene sejrsmaskiner, der år efter år tog godt for sig af retterne på de danske væddeløbsbaner. På Travsportshistorie.dk’s opgørelse over heste med over 40 sejre i karrieren er afkom efter Pay Dirt rigt repræsenteret.

Pay Dirt-sønnen Satopay havde størstedelen af sin karriere i Sverige, hvor den tog et hav af sejre i træning hos Sören Norberg. Den svenske træner, der også fejrede mange triumfer i Danmark, havde sin storhedstid, da han var privattræner for den farverige storhesteejer ”Skrott-Kalle” Adolfsson. Det var i dette regi, at Satopay tog sine mange sejre. (Foto: Burt Seeger)

Med 111 sejre i karrieren blev Tarok det oftest sejrende Pay Dirt-afkom. Derefter fulgte Eight Garbo og Kashmir Tårup, hver med 68 sejre, Florican Dirt med 65 sejre, Verona Dirt med 63 sejre, Fantom Dirt med 61 sejre, Heddi Bilto med 55 sejre, Chianti Pitt og Sunbeam R med 54 sejre, Billy Skovlund med 53 sejre, Power GT med 52 sejre, Top Blaze med 51 sejre, Satopay med 50 sejre, Thai Langkilde med 49 sejre, Granit Bangsbo og Velin Kattegat med 47 sejre, Dilli Hanover, Alf Høgh og Empire Vixi med 44 sejre, Opus GT med 43 sejre, Vulcan med 42 sejre og Skræp med 40 sejre.

Aalborgs travdronning blev hun kaldt, den relativt spinkle hoppe Verona Dirt. Selvom hun ikke synede af meget, var hun uhyre effektiv. Hun blev først kørt til som 3-åring, og da hun begyndte at vise de rigtige takter, gik hun i træning hos Peter Bratholm. Hun startede få gange som 3-åring og vandt et enkelt løb, men som 4- og 5-åring gik hun fra sejr til sejr. Hun vandt 18 gange som 4-åring og 23 gange som 5-åring. Hun satte flere banerekorder og dansk hopperekord. I alt gav karrieren 63 sejre. I avlen blev hun mor til flere fine afkom og mormor til milliontraveren Phoenix Hornline. (Foto: Burt Seeger)

Enorm popularitet

I starten af sin avlskarriere stod Pay Dirt på forskellige hingstestationer, som Opdrætterforeningen samarbejdede med. Han stod blandt andet hos Stutteri Nyborggård i Nordjylland og hos Preben Hundebøll på Billund-kanten, men uanset opstaldningssted oplevede han stor søgning.

Prisen for hans tjenester steg gradvist med årene, og i de sidste mange år af sin levetid stod Pay Dirt opført til en bedækningstakst på 2.000 + 18.000 kr., hvilket var den klart højeste pris for en danskopstaldet avlshingst. 

Op gennem 1970’erne modtog Opdrætterforeningen årligt omkring 400 bookinger fra hoppeejere til Pay Dirt, så foreningen måtte oprette ventelister og fordele de godt 100 pladser ved hingsten efter lodtrækning.

Foreningen sørgede dog på god demokratisk vis for, at de enkelte medlemmer i foreningens forskellige sektioner (geografiske områder) alle på et tidspunkt fik mulighed for at få en hoppe bedækket ved Pay Dirt.

 
I denne annonce fra Travsporten 1977 fremgår det, at det i bedækningssæsonen 1978 er opdrættere fra Sjælland og Bornholm, der har fortrinsret til at gøre brug af Pay Dirt.

Mange gode år hos Hans Schougaard

I midten af 1970’erne fik Pay Dirt tiltagende problemer med forfangenhed, og den lidelse, i kombination med at han i bedækningssæsonen dagligt skulle springe på mange hopper, sled naturligvis hårdt på ham. 

Han blev derfor, sammen med to af Opdrætterforeningens andre hingste, de noget ældre Frosty Hanover og Lord Valentine, opstaldet hos dyrlæge Hans Schougaard på Nørlund Hestehospital og Hingstestation i Rodelund ved Them.

”Pay Dirt var i en dårlig forfatning, da han kom hertil i efteråret 1976. Hans forfangenhed på et forben var så fremskreden, at han knap nok kunne gå ned fra transporten. Men vi fik gradvist styr på hans problemer. Han stod i vandbad hver dag, og hans hove fik det bedre. Til sidst kom han i en rigtig god forfatning, og efter et par år kunne han igen løbe frit rundt i folden,” fortæller Hans Schougaard. 

Den midtjyske dyrlæge var den første i Danmark til at introducere inseminering med fersk sæd, og den bedækningsmetode var helt klart med til at gøre livet lettere for Pay Dirt, Lord Valentine og Frosty Hanover.

”Tidligere skulle de tre hingste, i kraft af deres popularitet, bedække naturligt op til seks gange om dagen i højsæsonen, men med insemineringen kunne de nu nøjes med at blive tappet for sæd hver anden dag. Vi startede med at bruge inseminering i bedækningssæsonen 1977, og man kan godt sige, at den fremgangsmåde var med til at forlænge avlskarrieren væsentligt for både Pay Dirt, Lord Valentine og Frosty Hanover,” forklarer Hans Schougaard. 

Brugen af transportsæd og frostsæd blev dog først taget i anvendelse senere, så hopperne skulle fortsat transporteres til hingstens opstaldningssted. 

”Da Pay Dirt alene fik cirka 100 hopper tilført hvert eneste år, havde vi en lang årrække, hvor der virkelig var travlhed her på stutteriet i bedækningssæsonen,” siger Hans Schougaard.

På dette foto fra 1980'erne ses Hans Schougaard i selskab med Pay Dirt. (Foto udlånt af Dean Hoffman)

Et fantastisk sind

Nørlund Hestehospital og Hingstestation blev Pay Dirts faste base, og efter 1976 forlod han aldrig stedet igen.

”Jeg har aldrig haft en hingst opstaldet, der var så klog som Pay Dirt. Han var utrolig tillidsfuld, og selvom han var hingst, kunne du trække med ham i en grime. Han kunne aldrig finde på at bide, og han elskede simpelthen at være i nærheden af mennesker,” forklarer Hans Schougaard.

Når hopperne ankom til bedækning, og Pay Dirt skulle tappes, vidste han godt, hvad hans opgave bestod af.

”Så kom hingsten frem i ham, men han var alligevel let at håndtere. Han havde et på alle måder fantastisk sind.” 

Som dyrlæge for en række af den tids største væddeløbere var Hans Schougaard i jævnlig kontakt med flere af Pay Dirts bedste afkom.

”De fleste Pay Dirt-afkom arvede hans gode sind. De kunne kun trave og var lette at arbejde med. Jeg var bl.a. dyrlæge på Tarok, og han havde også sin fars gode sind. Tarok var så cool, og han blinkede ikke engang, når han skulle undersøges.”

 
Dyrlæge Hans Schougaard i par med Pay Dirts mest vindende afkom Tarok og dennes træner Jørn Laursen i forbindelse med hestens start i VM i New York i 1977. (Foto: Burt Seeger)

Flere succesfulde sønner i avlen

De gode Pay Dirt-gener kom op gennem 1980’erne og 1990’erne også til at leve videre i nye generationer, da flere af de bedste Pay Dirt-sønner selv kom til at virke i avlen – og flere med pæn succes. 

Den nok mest succesfulde blev Vokal N, der blandt sine afkom kunne tælle heste som derbyvinderne Hawkeye, 1.14,3a – 782.310 kr., og Konsonant, 1.16,8a – 500.200 kr., vinderen af Dansk Hoppe Derby, Turner Shadow, 1.13,7a – 547.200 kr., hurtigklassetraveren Nickolos, 1.13,5a – 1.181.350 kr., sejrshesten Vaks Gammelsbæk, 1.13,8a – 447.460 kr., og ikke mindst årgangshesten Sorte Steensgård, 1.12,7a – 1.498.812 kr.

Den aalborgensiske træner Troels Boeck havde i slutningen af 1970’erne en rigtig god reklamesøjle i Pay Dirt-sønnen Vokal N, der i øvrigt var opdrættet af hans mor, Gudrun. Vokal N tog i alt 39 sejre og tjente over en halv million kr. Som fireåring var han toer i både derbyet og Aalborg Store Pris bag vinderen Vixi Bird, mens han som ældre var fast inventar i den danske hurtigklasse. Han vandt bl.a. Provinsmesterskabet, Copenhagen Open og nogle afdelinger af Tuborgmesterskabet - og så var han en af få danske heste, der formåede at besejre Tarok. I avlen fik han også stor søgning, da han blev far til næsten 500 afkom. (Foto: Burt Seeger)

Poul Uggerhøjs Granit Bangsbo fik også mange fine afkom, blandt andre Turboline Day, 1.14,3a – 1.501.752 kr., der inden eksport vandt Grand Circle 4-års Hoppechampionat, vinderen af Dansk Hoppe Derby, Plus Bangsbo, 1.15,8a – 334.100 kr., vinderen af bl.a. Jydsk 3- og 4-årings Hoppe Grand Prix, Rytme Bangsbo, 1.16,8 – 528.600 kr., og vinderen af Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix, Smukke Bangsbo, 1.16,1a – 344.700 kr.

Med godt 1,7 mio. kroner på præmiekontoen og en række storløbssejre i både Danmark og udlandet endte Granit Bangsbo som sin årgangs suverænt bedste og mest vindende hest. Han har også fået en plads i Travsportens Hall of Fame. (Foto: Burt Seeger)

Tarok nåede kun at virke få sæsoner i avlen, inden han døde alt for tidligt i 1981. Blandt de afkom, han nåede at få, var vinderen af Dansk Hoppe Derby, Gloria GT, 1.15,8a – 324.370 kr., sejrshestene Gambrinus, 1.14,3a - 730.370 kr., og Hot Trot Ting, 1.14,2a – 613.380 kr., vinder af Harper Hanovers Lopp, samt vinderen af Jydsk 4-årings Grand Prix, Hasard, 1.15,4a – 540.910 kr.

Game Høgh blev fader til en række fornuftige heste, blandt andre Jackpot Game, 1.15,5a – 333.851 kr., der vandt Jydsk 2-års Grand Prix og Jydsk 3-årings Grand Prix, vinderen af Dansk Hoppe Kriterium, Saga Høgh, 1.15,9a – 246.270 kr., og den bornholmske sejrssluger Alf Høgh, 1.16,1a – 282.499 kr.

Inden Dansk Trav Derby havde de fleste regnet Game Høgh for at være sprinterbetonet. Men han havde ingen problemer med at stå distancen, og efter føring hele vejen holdt han hjem til sejr i derbyrekord 1.18,0a/3000 meter. Granit Bangsbo med Steen Juul blev toer, mens Gunga med Sören Norberg tog tredjepladsen. Game Høghs avlskarriere blev også ganske fornuftig. (Foto: Burt Seeger)

Espay fik også en del afkom, og det suverænt bedste blev derbyvinderen Skalflex, 1.14,5a – 1.033.000 kr. Bornholmske Bobby Hallegård, 1.14,6a – 435.101 kr., og Pigalle Reerstrup, 1.14,1 – 429.060 kr., var andre gode Espay-afkom. 

Levelet Tax blev også fader til et begrænset antal afkom. Hans bedste afkom blev En Lille Siem, 1.15,5a – 775.811 kr., der hentede hovedparten af sin karriereindtjening, da han som treåring vandt det norske storløb Ulf Thoresens Minnesløp. 

Andre Pay Dirt-sønner som derbyvinderen Chianti Pitt, Copenhagen Cup-vinderen Hairos og sejrshesten Satopay blev også forsøgt i avlsboksen, men uden den store succes.

En morfar udover det vanlige

Pay Dirt-hopper var gennem mange år i rigtig høj kurs hos landets opdrættere. Og det var der ikke noget at sige til, når man ser på Pay Dirts meritter i rollen som morfar. 

En af Pay Dirts mest succesfulde døtre i avlsboksen var Irmelin Nielsen-opdrættede Gå Ombord, der i Stutteri Frøkjærs eje blandt andet blev moder til unghestestjernen C Tøj Frøkjær (Lindy’s Crown), 1.12,1a – 2.499.758 kr., vinderen af Dansk Trav Kriterium, Besøg Frøkjær (Little Devil), 1.15,4a – 1.052.570 kr., vinderen af Dansk Opdrætningsløb, Drøn på Frøkjær (Little Devil), 1.13,8a – 371.860 kr., og vinderen af Dansk Hoppe Kriterium, On Board Frøkjær (Nevele Pride), 1.14,9a – 553.480 kr. Gå Ombord blev også mormor til tophesten Frøkjærs Jeans (Little Devil), 1.11,8a – 1.805.425 kr., samt oldemor til gode heste som Alvena Pampas (Muscles Yankee), 1.11,7a – 1.443.412 sek., Rally Hans (Scarlet Knight), 1.10,6a – 1.089.594 sek., og Dortmund (Timoko), 1.12,3a – 819.330 kr.

Inden hun gik i avlsboksen, startede Gå Ombord flittigt for Torben Fischer – og det med ganske pæn succes. Hun var dog ret sprinterbetonet. I avlsboksen har hun været af de mest betydningsfulde følhopper herhjemme. (Foto: Burt Seeger).

Stutteri Frøkjær havde også stor succes med en anden Pay Dirt-datter, Elli Hanover, en helsøster til Dilli Hanover. Hun blev mor til grand prix-vinderen Vælg Frøkjær (Little Devil), 1.14,7a – 1.205.060 kr., vinderne af Dansk Trav Kriterium, Tænk På Frøkjær (Smokin Yankee), 1.13,7a – 975.172 kr., Mester Frøkjær (Speedy Spin), 1.14,9 – 478.070 kr., samt årgangshestene Pas På Frøkjær (Little Devil), 1.14,9a – 858.930 kr., og Cowboybuks Frøkjær (Little Devil), 1.14,5a – 716.136 kr.

Elli Hanover-sønnen Vælg Frøkjær tilhørte årgangstoppen gennem det meste af sin karriere. Han vandt bl.a. Grand Circle 3-års Championat og Jydsk 4-årings Grand Prix. (Foto: Burt Seeger) 

En anden Pay Dirt-hoppe med kennelnavnet Frøkjær, På’en Igen Frøkjær, blev i fynske Jørn Borchs eje mor til tophestene New Line (King Conch), 1.11,6a – 2.884.162 kr., og Hurricane Line (Victor Victor), 1.12,4a – 1.541.244 kr.

Pay Dirt er også morfar til fem hele derbyvindere gennem Venus Hedegård, der var mor til 1983-vinderen For Ever Vixi (Fine Shot), 1.16,3a – 349.380 kr., Tarok-søsteren Boco, der var mor til 1989-vinderen Macon (Banana Peel), 1.13,6a -2.835.930 kr., Dilli Hanover, der var mor til 1990-vinderen New Quick (Quick Pay), 1.14,5a – 904.980 kr., Moonlight Shadow, der var mor til 1998-vinderen Bell Shadow (Quick Pay), 1.13,2a – 1.085.026 kr., og Olympia Guy, der var mor til derbyvinderen 2003-vinderen Good Guy (S J’s Photo), 1.11,9a – 1.533.794 kr. Olympia Guy var i øvrigt også mor til den danske rekordholder New Photo Guy (S J’s Photo), 1.12,2a – 1.323.110 kr.

Den lynhurtige hoppe Dilli Hanover gik i træning hos Steen Juul som 3-års og fik sit store gennembrud med ni sejre i 18 starter, mens det i derbysæsonen blev til 10 sejre i 23 starter. Som 5- og 6-års vandt hun begge år 11 løb og blev hvert år kåret som ”Årets Ældre Traver”. Som 7-års indledte hun året med en imponerende sejr den 19. januar 1983 på Lunden i tiden 1.13,5a/1609 meter – ensbetydende med ny europæisk rekord på en 1000 meter-bane samt en tangering af Speedy Volitas verdensrekord for ældre hopper. I avlsboksen fik hun 12 afkom, med derbyvinderen New Quick som det suverænt bedste.

Af andre succesfulde Pay Dirt-hopper i avlen kan nævnes derbyvinderen Duvil, der blev mor til hoppederbyvinderen Lady (Copperfield), 1.15,9ak – 574.750 kr., Gazette Guy, der blev mor til Grand Circle-vinderen Oscar Guy (Smokin Yankee), 1.14,9a – 603.880 kr., Eridani Date, der blev mor til årgangsheste som Bee Bop (Buckfinder), 1.15,0a – 750.047 kr., og Vindus Bee (Indus), 1.14,1a – 443.507 kr., Elinett Dalimo, der blev mor til Opdrætningsløbs-vinderen One Dalimo (Quick Pay), 1.17,7a – 174.300 kr., og Gazell GT, der blev mor til den svensktrænede tophest Nashville (Copperfield), 1.13,8a - 996.425 sek.

Kalmar-træner Tommy Zackrisson havde stor fornøjelse af Gazell GT-sønnen Nashville, der i løbet af sin karriere tjente næsten én million sek. Gazell GT blev også mor til gode Pigalle Hoff, der vandt 35 løb herhjemme. (Foto: Burt Seeger)

Morfar til svenske verdensstjerner

Da brugen af Pay Dirts tjenester gennem hele avlskarrieren primært var forbeholdt medlemmer af Opdrætterforeningen, fik han kun registreret et yderst begrænset antal afkom uden for Danmark.

Mange svenske opdrættere havde naturligvis øje for Pay Dirts enorme fremgange, men den danskopstaldede avlshingst fik ikke mange afkom på den anden side af Øresund. Et af de få svenskregistrerede Pay Dirt-afkom var hoppen Karolina J. Hun fik aldrig selv nogen stor væddeløbskarriere, men i avlsboksen fik hun pæn succes med sit andet afkom, sejrshesten Legolas (Glasgow), 1.12,5ak – 3.012.770 SEK.

I maj 1982 indledte Legolas sin karriere i et begynderløb på Halmstad Travet med sin træner Thomas Nilsson i sulkyen. Det blev indledningen på en sejrsrække, der kom til at tælle 19 sejre i træk. Hestens første nederlag kom i juli 1983, hvor Legolas måtte se sig henvist til andenpladsen i VM-løbet på Roosevelt Raceway af franske Ideal du Gazeau. Senere samme år fik Legolas dog revanche for nederlaget i USA, da han blandt andet vandt Åby Stora Pris og C. L. Müllers Memorial. I 1984 var han en enkelt gang på besøg i Danmark, hvor han som spilfavorit sluttede uplaceret i Copenhagen Cup, der dette år blev vundet af franske Lutin d'Isigny. (Foto: Burt Seeger)

Flere svenske opdrættere lagde i stedet en anden strategi for at få fat i det populære blod fra Axworthy-linjen. De købte stort ind af danskregistrerede Pay Dirt-hopper gennem årene, og nogle af Sveriges bedste heste er faldet efter Pay Dirt-døtre.

Den mest succesfulde Pay Dirt-datter i svensk avl blev Mogens Laursen-opdrættede Ecco GT, der nåede at få 13 svenske afkom. Den suverænt bedste blev Remington Crown (Lord Of All), 1.10,7a – 22.934.480 sek., der i 1990’erne udviklede sig til at være en af Europas bedste heste.

Remington Crown indledte karrieren i Robert Berghs træning. Her vandt han blandt andet Svenskt Travkriterium og Svenskt Travderby. Efter et opsigtsvækkende salg til Frankrig for et meget stort beløb fortsatte han succesen og sejrede i flere af Europas største løb, blandt andet Elitloppet, som han på fotoet ses vinde for Jos Verbeeck. Han vandt også løb som Grand Criterium de Vitesse, Gran Premio della Lotteria, Prix de Belgique, Prix de Paris og Europæisk 5-års Championat. Han deltog også tre gange i Prix d’Amérique. (Foto: Burt Seeger)

Også Kaj S. Nielsen-opdrættede Elle Dirt, søster til Hall of Fame-indvalgte Indus, fik stor succes i det svenske. Hun fik 14 svenske afkom, blandt andre Sans Rival (Crowntron), 1.12,7a – 3.590.205 sek., der vandt Svenskt Travderby 1991 for Erik Berglöf, og Sans Peur (Lindy’s Crown), 1.12,2a – 3.439.632 kr., der i Olle Goops træning vandt Svenskt Travkriterium 1997 med Björn Goop i sulkyen.

Tove Lenith-opdrættede Glennie Bilto, der selv havde stor succes på væddeløbsbanerne, blev moder til hele 14 svenske afkom. Blandt dem var Nolte (Mr Lavec), 1.12,4a – 3.787.985 sek., avlshingsten Progress Value (Florida Pro), 1.12,5ak - 3.327.045 sek., Sacrifice (Quick Pay), 1.13,3a - 2.379.370 sek., og Florence Broline (Pine Chip), 1.12,0a - 1.022.400 sek.

Svenske Stall Hans havde i en lang årrække stor succes med at indkøbe nogle af de bedste danske heste. En af dem var Pay Dirt-datteren Glennie Bilto, der i den svenske stalds røde farver bl.a. vandt Dansk Trav Kriterium, Treårsstjernen og Jydsk 4-årings Grand Prix – og senere fik enorm succes i avlsboksen som mor til flere millionærer. (Foto: Burt Seeger) 

Et andet Bilto-opdræt, Pay Dirt-datteren Heddi Bilto, havde gennem flere sæsoner en stor karriere i Finland, hvor hun vandt 55 løb og tjente godt 1,5 mio. kr. I avlen blev hun moder til blandt andre Tresor Boko (Buvetier d’Aunou), 1.12,9a – 606.500 sek., og Vanilla Boko (Pine Chip), 1.12,2a – 464.312 sek., – sidstnævnte blev bl.a. mor til elitehesten Gareth Boko (Make It Happen), 1.09,1a – 7.023.373 sek.

Niels H. Andersen-opdrættede Laika Hastrup, der fik syv svenske afkom. Det klart bedste blev hingsten Simb Moonrunner (Turbo Thrust), 1.12,8a - 3.811.962 sek., der for Stig H. Johansson vandt Breeders Crown for treårige hingste/vallakker.

Begravet hos Schougaard

Med de resultater, som Pay Dirts sønner og døtre opnåede både på væddeløbsbanerne og i avlsboksen, var der ikke noget at sige til, at han fastholdt en enorm popularitet helt frem til død.

I slutningen af 1980'erne blev hans helbred dog dårligere. I starten af 1990, i en alder af 26 år, besluttede Hans Schougaard derfor i samråd med Opdrætterforeningen at aflive Pay Dirt.

”I løbet af Pay Dirts sidste leveår vendte hans forfangenhed tilbage igen, så rent dyreetisk var det eneste rigtige at aflive ham. Han var jo en hest, der gennem mange år havde betydet utroligt meget for mig og mit personale, så jeg aftalte med Opdrætterforeningen, at han skulle stedes til hvile her på stutteriet,” fortæller Hans Schougaard.

Siden sin død i 1990 er Pay Dirt én gang om året blevet mindet, når Skive Trav om foråret afvikler den traditionsrige mindeløbsdag. Her bliver de tre avlsmatadorer Frosty Hanover, Lord Valentine og Pay Dirt hyldet med hvert deres mindeløb.

Tekst og research af Henrik Boye Ebbesen

Kilder:

Ken Weingartner, U.S. Trotting Association, USA

Travjournalist Dean Hoffman, USA

Samtaler med Hans Schougaard og Carl Christian Junge

Gamle udgaver af "Travsporten", "Travsportens Jul", "Væddeløbsbladet" og "Dansk Traver-Stambog".