Preben Kjærsgaard

Store armbevægelser, rappe replikker, megen flid og et usædvanligt talent gjorde i 1970'erne og 1980'erne Preben Kjærsgaard til en megasucces på rekordtid. Nu får han plads i Travsportens Hall of Fame.

Han kom det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Billund-banen var åbnet et par år inden, og han havde overstået såvel militærtjeneste som den tømreruddannelse, hans forældre havde tvunget ham til. Hestene ”sad” allerede i hovedet på ham.

Dels hans ridehest på forældrenes gård i Tommerup, dels naboens arbejdsheste, som han tjente håndører ved at pløje marker med, og endelig travhestene, som han havde stiftet bekendtskab med hos en anden nabo, der skaffede ham skolepraktik hos Poul Stripp på Odensebanen. Her var han også i begyndelsen staldmand med sine første fire sejre med Lasse Song i 1971.

Preben skulle nu være heltidsstaldmand med det mål at blive travtræner, og efter forskellige overvejelser blev det hos svogeren Thorkild Hansen i Billund, at det for alvor gik løs.

Travtræner Thorkild Hansen var med fra Billund-banens start, og det var hos ham, at Preben Kjærsgaard fik job som jockey. (Foto: Privatfoto)

Thorkild Hansen sad på tronen som champion i Billund fra starten i 1971 og bød på masser af køreture, og de to kuske kørte fra starten mest i Billund og Odense.

I 1972 vandt Preben Kjærsgaard sin første Billund-sejr med Outsider, og han skabte overskrifter i november, da han med Nattergalen slog Danmarks bedste hoppe Napalm med Karl Laursen. Sæsonen gav 14 sejre i 176 forsøg.

Den første gang, at publikum for alvor lagde mærke til Kjærsgaard, var da han i par med Nattergalen (indv.) slog tophoppen Napalm, der havde sin ejer Karl Laursen i sulkyen. (Foto: Privatfoto)

I 1973 begyndte sejrene for alvor at trille ind, og Thorkild Hansen var nærmest enerådende som træner med sine to jockeyer Preben Kjærsgaard og Torben Larsen som de nærmeste professionelle på banens sejrsliste.

Der var fuld fart over feltet, og i de tidlige morgentimer kunne Preben bruge Billunds græsbane for svævefly til at ridetræne bl.a. Nattergalen.

Udover omgangen med hestene mestrede Preben Kjærsgaard også disciplinen "kørsel med trillebør". (Foto: Privatfoto) 

Kometen med sejre på flere baner

Så skulle han stå på egne ben. Trænereksamen blev bestået i maj 1974, men han var begyndt trænerkarrieren på dispensation pr. 1. april, og meget tidligt på sæsonen var han den første kusk i landet, der havde præsteret sejr på fem forskellige baner.

Han formåede at blive landschampion blandt jockeyer med 55 sejre på disse få måneder, og inden året var omme havde han samlet 103 sejre i 439 starter. I hele landet fandtes kun én kusk, Harald Lund, med flere sæsonsejre.

Kjærsgaards store reklameheste var Nattergalen og Sebastian Comet, den første hurtigtraver med 10 sæsonsejre og karriereindtjening over 100.000 kr., den anden evnerig treårs med 12 sejre på 24 forsøg i Billund og Odense. Kjærsgaards navn var på alle læber, og han modtog Ekstra Bladets Hæderspris for sin indsats, ligesom han var blevet hædret af Vejle Amts Folkeblad (VAF-pris).

En ung Preben Kjærsgaard assisterer efter et styrt på Billund Trav. (Foto: Privatfoto)

Slog alle rekorder – sejrsprocent på 25

Allerede i sin anden sæson i 1975 som 25-årig slog han alle rekorder. Han satte med 69 førstepladser sejrsrekord for en champion i Billund, med 55 sejre rekord for en champion i Odense, og på landsplan satte han rekord for landschampionatet med 136 sejre. De detroniserede var Thorkild Hansen, Ole Petter og Harald Lund.

Efter sin opstart som træner slog Preben Kjærsgaard hurtigt sin læremester Thorkild Hansen af pinden som Billund Travs trænerchampion. (Foto: Privatfoto)

Facit for sæsonen var 554 starter, 136 sejre, 87 andenpladser og 169 mindre placeringer.

Det giver en sejrsprocent på 25, eller sejr i hver fjerde start. Både sejrsprocenten og hans markant færre andenpladser fortæller en historie om sejrsvilje, ultimativ satsning og finishkørsel af rang – og om en stald med stjerner.

Førende i sejre og show

Han havde to større sejre i 1975. Amager-banen kørte sin sidste hele sæson, og her nåede han at vinde Dansk Mesterskab for 2-åringer med Ulla Nygård.

Den anden storsejr blev vundet i Provinsmesterskabet på Bornholm med Nattergalen, og her viste han eksempel på det show og den spas, der har præget ham hele livet. Sejren blev fejret i banens restaurant, og ejeren nævnte i den opløftede stemning, at det faktisk var hesten, og ikke Preben, der skulle have været inviteret med. Preben lavede et hurtigt vink til staldmanden, og efter få minutter ankom Nattergalen i egen meget høje person i selve restauranten. 
I sin anden sæson som træner vandt Preben Kjærsgaard et af 1970'ernes store opgør, Provinsmesterskabet. Sejrshesten var Nattergalen, der vandt 1975-udgaven på Bornholm. (Foto: Privatfoto)

Herefter sad Kjærsgaard på championaterne i Odense og Billund (med en svoger-undtagelse i 1977) til og med 1980, mens han kæmpede med Harald Lund og sin kommende Lunden-rival Steen Juul om landschampionatet. Kjærsgaard var første mand til at komme over 200 sejre på en sæson ved sine 214 sejre i 1978.

Et derby og seks sejre på en dag

1978 havde været skelsættende på flere måder. Her vandt Kjærsgaard travets ultimative sejr, derbyet med Adam Paradiso efter sejr i Jydsk 4-års Grand Prix. Adam Paradiso travede skidt og skulle holdes i trav til målstregen, og kusken forbrød sig mod reglementet og brugte pisken med hænderne ude af håndstropperne. Han blev frataget ærespræmien.

Det har han aldrig glemt. Han betragtede dommen som uretfærdig og alt for hård, da han ikke fandt piskebrugen overdreven, men han indrømmer gerne, at han et par andre gange  i sin karriere har forløbet sig og er gået over stregen i sin bestræbelse på det bedst mulige resultat.

Preben Kjærsgaard i selskab med hestens ejer Søren Bjerre efter Adam Paradisos derbysejr i 1978. (Foto: Burt Seeger) 

Og så vandt Kjærsgaard seks sejre på en og samme dag, d. 9. juli. Først tre sejre i Lunden, bl.a. Fireårsstjernen med Adam Paradiso og Consolationsløbet med Axel Bendes, så fly til aftenløbene i Billund, hvor tre nye sejre blev bragt i hus.

Ingen i dansk travsport havde vundet mere end fem sejre på en dag, og den rekord stod 67 år! fra Smrcka i Charlottenlund i 1911. Sidste gang med fem sejre inden 1978 var efter alt at dømme Koster på Amager 1952 og Willy Rasmussen i Skive samme år.

Preben Kjærsgaard havde fuld fart på i 1978, hvor han - udover derbysejren - også slog sejrsrekorden for flest sejre på én dag. (Foto: Burt Seeger)

Uofficiel verdensrekord

Siden har Birger Jørgensen, Henrik Lønborg og Steen Juul vundet syv sejre på en dag, men for lige at gøre denne sejrshistorie færdig, havde Preben Kjærsgaard tre af de fire første sekstetter, og en helt utrolig af slagsen 11. februar 1981, fire måneder efter flytningen til Charlottenlund pr. 1. oktober 1980.

Det helt usædvanlige i den sekstet (i blot syv starter) var, at vinderoddsene var 8,80 – 3,47 – 2,99 – 8,19 – 7,21 – 5,21. Kun Castello til odds 3,47 var totofavorit! Jeg bilder mig ind, at dette er en slags uofficiel verdensrekord. Herefter faldt oddsene på den i Lunden nyetablerede træner.

Læs også: Rekorden for sejre på én dag

I 1979 vandt Preben Kjærsgaard Dansk Opdrætningsløb med Dia R S. Det blev hans sidste klassiske sejr med licens på Billund Trav. Året efter vendte han snuden mod Sjælland. (Foto: Burt Seeger) 

Flytningen til Lunden

Det havde bestemt ikke været nogen nem start for Kjærsgaard i Lunden, og det varede også adskillige løb og løbsdage, før succesen indtraf.

Det krævede stædighed af ham at stå den første tid igennem. Han var ikke direkte velkommen i miljøet.

Det handlede i den grad om ”fagforeningsgoder”, økonomisk støtte og pensionsordninger til Lundens trænere, der på det tidspunkt havde kæmpet sig til væsentlig bedre vilkår end kollegerne i provinsen. Og det handlede om overfyldte stalde og begrænset staldplads. Lundens trænere havde i stort tal været imod Kjærsgaard som ny kollega.

Efter flytningen til Charlottenlund Travbane fik Preben Kjærsgaard etableret en stor stald med en del staldfolk tilknyttet. Her med sejrshesten Hans. (Foto: Burt Seeger)

Truende boykot, generationsskifte og campingvogn

En boykot af løbene truede, men trænerformand Per Hansen fik ved forhandlinger skaffet forbedrede pensionsordninger, mens direktør Carl Andersen på sin side fik reserveret en nybygget stald til Preben også. Selvfølgelig var der også hos enkelte kolleger en berettiget frygt for voldsom konkurrence, og med Axel Jacobsen, Max Nielsen og et par år senere ankomsten af Steen Juul skete der et generationsskifte, som ingen anden bane vel har oplevet hverken før eller siden?

En pudsig detalje ved sagen var, at forsinkelsen fra 1. april til 1. oktober, der også handlede om staldbyggeriet, betød, at Preben og Anita Kjærsgaard måtte flytte ud af den på det tidspunkt udlejede bolig på gården Virkelyst i Sydjylland nær Billund, som de havde haft sammen med Bent Engelbrecht. Så der gik måneder, før der var bolig og stald til dem i Lunden. Hestene stod stadig på Virkelyst, mens Carl Andersen købte en campingvogn, som ægteparret Kjærsgaard boede i sommeren over på en campingplads ved Vejle Fjord. Herfra gik Prebens daglige ture rundt i landet.

”Det var jo næsten et paradis. Ingen telefon, ingen heste at fodre om aftenen”, siger Anita om de måneder.

Selvom flytningen til Lunden gav lidt logistiske udfordringer, var der i flytteperioden ingen problemer for stalden rent sportsligt. Sejrende væltede fortsat ind. Her ses Preben Kjærsgaard i selskab med den amerikanske toptræner Stanley Dancer. (Foto: Burt Seeger) 

Et fantastisk tiår i Lunden

Kjærsgaard var egentlig godt tilfreds i Jylland, og han var villig til at arbejde både 12 og 16 timer i døgnet, men han var ikke tilfreds med indtjeningen, og både dengang og senere var det en tilskyndelse til at søge nye græsgange. Han satte sejrsrekord for Lunden i 1981 og 1982 med 124 og 126 sejre, indtil rivalerne Axel Jacobsen og Steen Juul tog over, og han vandt en mængde af storløb.

Læs også: Storløbssejre og championater

I første omgang vekslede hestene mellem banen og Chr. V. Jensens gård i Kvistgård, senere mellem banen og stutteri Focus i Birkerød.

I sin tid i Lunden lod Preben Kjærsgaard sine heste nyde afvekslingen mellem ophold på Charlottenlund Travbane og forskellige gårde i Nordsjælland. (Foto: Burt Seeger)

Preben prioriterede indtjeningen for hestene højt, og han var ikke bange for at starte dem ofte og satse stort i udlandet.

Det gav mange sæsonchampions, og med Handybus (1984) og Meadow Roland (1987-1990) leverede han de fem første dansktrænede sæsonmillionærer.

Det blev to af karrierens helt store heste, og Handybus satte de andre europæiske toptreåringer helt på plads, da den i tre heat vandt Gran Premio Orsi Mangelli på San Siro-banen i Milano i 1984.

Med sejre i storløb som Dansk Opdrætningsløb og Dansk Trav Kriterium var Handybus enerådende i H-årgangen som to- og treåring. (Foto: Burt Seeger)

Indtil da havde han været helt suveræn i Danmark for Vagn Schmidt og Kjærsgaard, men siden viste han ikke helt samme klasse, selv om han på grund af manglende angrebsplads i derbyet missede chancen for at opnå den triumf. Det blev til fjerdeplads.

Sammen med opdrætter og ejer af Handybus, Vagn Schmidt, nåede Preben Kjærsgaard at få mange store oplevelser med hesten i såvel ind- som udland. (Foto: Burt Seeger)

Meadow Roland var blandt Europas bedste, og kun få point skilte ham fra at blive europamester på point i kamp med finsk-amerikanske Friendly Face i 1989. Meadow Roland vandt Copenhagen Cup tre gange i træk og missede kun et hattrick i DM, fordi han og Preben fem dage tidligere i 1989 havde været så uforsigtige sætte sig op imod tidligt angreb fra Mack Lobell i Hugo Åbergs Memorial på Jägersro. Meadow Roland var helt færdig med 250 meter tilbage. Der gik trods alt grænsen for hestens kapacitet, men det blev til i alt 48 sejre i 75 starter og en indtjening på 5.294.430 kr., rekord for dansktrænede heste på det tidspunkt. 

Meadow Roland vinder Copenhagen Cup 1988 foran Krista Sidney med Olle Goop og Jet Ribb med Hans G. Eriksson. (Foto: Burt Seeger)

Preben Kjærsgaard holdt Meadow Roland på højeste plan i fem sæsoner, indtil hesten gik gaffelbåndsskadet hjem efter sin syvende sejr som ubesejret på Skovbo i 1991. Karrieren var slut.

Selv siger Kjærsgaard om firserne: ”Jeg havde et fantastisk tiår i Lunden”.

Med Meadow Roland fik Preben Kjærsgaard stor opmærksomhed fra travpublikum. Her vises hesten frem for Lundens gæster. (Foto: Burt Seeger)

Objektivt set var det også i travsportens anden guldalder efter 1930’erne, med store præmier, et kæmpe opdræt af travheste og stor optimisme i forbindelse med V6-spillets start. Men det ebbede ud, og Preben ville videre.

Belgien, Tyskland og Sverige

Efter en kort tid som privattræner i Belgien slog Preben sig ned i Gelsenkirchen i Tyskland i fem år, med størst succes med heste som Ata Montana, Holy Bowl og Kizzy Self, før forholdene i tysk travsport forringedes, og siden til Halmstad, hvor han var træner fra 1997 til 2014.

Da Preben Kjærsgaard forlod dansk travsport, var han i en kort periode privattræner for storstalden Darby Farm. Samarbejdet ophørte dog hurtigt, og han blev i stedet public træner i Tyskland. (Foto: Burt Seeger)

Han nød opholdet i Sverige, og han havde i den periode sin tredje kæmpe succes, Frække Frederik, som gav ham det andet derby og nye DM-titler nr. 4 og 5 i karrieren. Frække Frederik vandt 32 sejre i 70 starter og præmier på 3.184.703 kr., og han satte dansk indlænderrekord i Peterson-Broddas Mindeløb i 2005 med 1.11,6.

Det blev helt udramatisk med føring fra start til mål, da Preben Kjærsgaard i 2002 tog karrierens anden derbysejr i par med Frække Frederik. (Foto: Burt Seeger)

Også Von GT var en stjerne af de store. Hoppen satte dansk hopperekord 1.12,2 i Halmstad i 2000 og vandt DM med Kjærsgaard året efter. Hun sluttede karrieren med 27 sejre og næsten 1,4 millioner kr. i præmier.

Den velvoksne hoppe Von GT var efter Kjærsgaard gamle tophest Meadow Roland. Og hun viste sig også at blive den nok bedste hoppe i hans træning gennem tiden. (Foto: Burt Seeger)

En anden Kjærsgaard-hest, der markerede sig i de danske årgangsløb, var Nimble. Den vandt Jydsk 4-årings Grand Prix, fik fjerdeplads i Dansk Trav Derby, tog ti sejre og tjente næsten 800.000 kr.

I 2009 var Preben Kjærsgaard spilfavorit i Dansk Trav Derby med Nimble. Det blev kun til en fjerdeplads. Hesten vandt dog Jydsk 4-årings Grand Prix samme år. (Foto: Ole Hindby)

Ønsket gæstekusk

Kjærsgaard var fortsat en hyppig gæst og ønsket gæstekusk i Danmark, og i den svenske periode har han gæstekørt heste som Hennessey, Ian Rush, Jamie Rush, Keep on Party og Kinetic til storsejre på dansk grund.

Med Jørgen Larsens Keep On Party tog Preben Kjærsgaard i 2006 karrierens hidtil eneste sejr i Dansk Hoppe Derby (Foto: Burt Seeger)

Han flyttede kun tilbage til Danmark i 2014 på grund af en cancersygdom, som han da ikke kendte resultatet af.

I dag er han flere år efter operationen og en periode som amatør heldigvis tilbage i jobbet som travtræner på en gård i – ja Tommerup. Fynboen er flyttet tilbage og er 70 år gammel stadig godt tilpas og i kampform, både verbalt og reelt. Og han kan pege på de bygninger, han var med til at opføre i fordums tid som tømrer.

Karrierens foreløbige facit (1/1 – 2020) lyder på 3.045 sejre, hvoraf 157 er vundet i Tyskland og 219 i Sverige.

Læs også: Sæsonchampions og danske rekorder

Efter næsten 25 år i udlandet vendte Preben Kjærsgaard i 2014 tilbage til Danmark. Her ses han i selskab med sin svenske trænerkollega Thomas Uhrberg under DTC's Derbyauktion. (Foto: Burt Seeger)

Højtråbende, grinende, flabet, anderledes

Kjærsgaards udadvendte væsen, altid grinende og ofte drengeagtigt flabede tilgang til omverdenen har uden tvivl været med til at sætte karrieren på turbo fra start af. Han forlangte meget af sine heste, der i 70’erne blev trænet igennem på en anden måde, end man af mange forskellige grunde gør nu, og med den umiddelbare succes kunne han tillade sig at forlange helt frit spil af hesteejerne. Kunne man ikke tåle mosten, måtte man søger andre steder hen.

Og staldmændene kom på arbejde langt over, hvad der havde været sædvanen i Lunden i tresserne og halvfjerdserne. Ingen gik hjem, før der havde været fodret, tidligst kl. 4 om eftermiddagen, fortæller de. Det var nyt. At komme på staldterrænet i 60’erne eller 70’erne kl. 14 eftermiddag var at besøge en forladt væddeløbsbane.

 
På intet tidspunkt i karrieren har Preben Kjærsgaard været bange for at gå nye veje i træningen af staldens heste. (Foto: Burt Seeger)

Når I arbejder, bruger I ikke penge

Men forskellen beskrives nok bedst af en af Kjærsgaards staldmænd fra den periode.

Der udspillede sig bl.a. følgende diskussion mellem Jan Halberg (nu sportschef på det store uddannelsescenter Wången nær Östersund i Sverige) og Preben Kjærsgaard.

Jan: Preben. Vi arbejder mere end de andre staldfolk, men får ingen ekstra løn.

Preben: Sludder. I har mange flere penge tilovers end de andre.

Jan: ? Preben: Så længe I arbejder, bruger I ikke penge. Sådan.

Halberg er fuld af historier fra den tid, og han tænker tilbage på tiden hos Preben som en række helt ”suveræne” år. I mange år har de siden været venner med fælles jagtture, og Halberg fremhæver, at Preben har været enestående til at tage vare på sine folk. Om der er brug for, at han ved jagten stadig råber ”Se op, Halberg”, når et bytte er i sigte, er en anden og nok mere tvivlsom sag.

”Han skældte os ud dagen lang for at være dovne og uduelige, men kom der en hesteejer og kritiserede vores arbejde, så fik han besked. Ingen skulle kritisere hans personale, hverken drengene eller ’mormor’ ”.

En af de heste, som Preben Kjærsgaard havde stor succes med i midten af 80'erne, var årgangshesten Hasard. Den nåede at tjene over en halv million kr. (Foto: Burt Seeger)

Du kan vente til kl. 9 – og så passe telefonen

Jan fortsætter: En gang havde jeg et voldsomt styrt som jockey. Jeg blev ”kørt over” af konkurrent med hest og blev liggende på banen. Blodet strømmede fra hovedet, og efter at have rejst mig lagde jeg mig straks ned efter tililende Steen Juuls ordre. Ambulancen hentede mig for at køre mig til observation, og det blødte stadig, da det bankede på ambulancens fordør på vej ud af staldene. Det var Preben, der lige ville hilse:

”Du kan vente med at møde til klokken ni i morgen. Ambulancefolkene var forbløffede”.

Næste morgen. Jan i telefonen: ”Jeg har fået besked på at holde mig i ro i to uger og skal melde mig syg”. Preben: ”Sludder. Du møder her og passer telefonen de næste to uger. Så kan jeg holde øje med dig”.

Søgte personale på 1,90 og 73 kg

Jan Halberg fortsætter: ”Det var festligt. Jeg husker også engang, da vi skulle have ensartede arbejdsdragter som staldmænd, og da Preben skulle annoncere efter nyt personale. I annoncen stod der. Staldmand søges. Helst 1,90 høj og højst 73-74 kg. Så kunne man nemlig nøjes med at rive velcrostriben med navnet af og påsætte dragten en nyt navn. Han sparede også, hvor man kunne."

”Der var meget fis og ballade, men tag ikke fejl. Preben var en forrygende læremester. Han havde den der feeling med hestene. Når jeg skulle lære at køre en hest til, sagde han til mig. 'Hesten skal have så stor tillid til dig, at du kan køre den efter at have sat en pose over hovedet på den.' Han er en sand hesteven."

En sand hesteven, lyder skudsmålet fra flere tidligere ansatte. Her med en anden firbenet ven, schæferen Tarzan. (Foto: Burt Seeger)

Preben kan alle sprog?

I tidens løb har mange undret sig over, hvordan Preben uden de store sprogkundskaber har klaret sig i udlandet, men det er gået forbløffende godt med hans ivrige insisteren og malende gestik, dog har Jan denne afskedssalut i sin hyldest til ham:

Det skete, da Preben kom til Halmstad, at Kari Lähdekorpi kom hen til mig og sagde. ”Jan, du må undskylde alle de gange jeg har kritiseret dig for at tale dårligt svensk. Nu har jeg talt med ham Preben Kjærsgaard i lang tid, og først efter en halv time fangede jeg i den helt uforståelige talestrøm det første forståelige ord : sulky. Undskyld Jan”.

De andre staldmænd, jeg har talt med, bakker Jans historier fuldstændigt op.

Per Iversen: Jeg havde meldt mig syg en dag og mødte så uheldigvis Preben i ismejeriet lige på den anden side af vejen. Noget skulle jeg jo have at spise. Men nej. Beskeden lød ”Når du er rask nok til at købe mad ind, er du også rask nok til at gå på arbejde”.

Per Iversen, der på billedet ses yderst til venstre, var en af de medarbejdere, der oplevede Kjærsgaards personalepleje på egen krop. (Foto: Burt Seeger)

Mormor (Jette Petersen, i dag Mylner): ”Preben var en bulderbasse, og det var lidt vanskeligt, når han med mellemrum havde været til ”udrensning” og var gået på gulerodskur. Men han var en alle tiders arbejdsgiver, og vi prøvede mange nye ting. F.eks. blev jeg sendt ud i Øresund iklædt våddragt til svømmetræning med stjernen Junior Røg, der havde ’glasben’. ”

I vælger først

Per Iversen fortæller begejstret samstemmende med Palle Günther og de andre om en helt fantastisk tid, og Palle Günther understreger, at Prebens fine køreture til staldfolket var afgørende for, at han kunne starte som selvstændig. Inden da havde Günther bl.a. vundet Jydsk 4-års Grand Prix med Hasard og adskillige sejre med den aldrende stjerne Hugo Hanover.

Palle Gunther, der her ses med chefen på æresrunde, var en af de staldmand, der fik mange gode køreture i sin tid hos Preben Kjærsgaard. (Foto: Burt Seeger)

”Preben kunne sagtens sende os staldmænd ud som storfavoritter med heste til 15:10”.

Og der fortælles om en situation, hvor Preben sad i kammeret med to staldmænd. Tre heste skulle starte i samme løb, og så sagde han til medarbejderne, at de bare kunne vælge først. Det endte med, at Preben kørte staldens tredje chance.

Det er usædvanligt, men det var også kendetegnende for hans personalepleje.

Håndens arbejde

Når man kender Preben Kjærsgaard, er det jo heller ikke nogen overraskelse, at jeg fik følgende salut, da jeg som gæst hos ham for nogen tid siden fortalte, at jeg var pensioneret som gymnasielærer:

”Pensionist? Har du nogen sinde arbejdet?” Der lå et smil og drilleri bagved, men givetvis også en opfattelse af, at det manuelle arbejde nu er det, man for alvor skal have respekt for.

Fred være med det. Man kan jo kun holde af manden alligevel.

Af Travsportens Hall of Fame/Lars Donatzky - Foto: Burt Seeger, Ole Hindby, privatfotos fra scrapbøger og DTC's Fotoarkiv