Steen Juul - en legende som Koster
Med over 7600 sejre i karrieren, hele ni derbysejre og 56 championatstitler er Steen Juul et af dansk travsports allerstørste navne nogensinde.
Hovedartiklen er fra januar 2018 - redigeret i april 2020
Da hollandsk-fødte Niels Jan Koster stod af sulkyen i december 1960 efter 48 sæsoner i travsportens tjeneste, var det med et facit på ti derbysejre, 24 Charlottenlund-championater og et sejrstal på 2.328 på danske baner.
Den levende legende takkede af i en alder 73 år, og på det tidspunkt havde de færreste en forventning om, at dansk travsport skulle opleve andre trænere, som ville kunne matche disse resultater.
Travsporten var ganske vist blevet landsdækkende med et stærkt voksende fødselsregister og løbsantal, men der var tilsvarende flere professionelle til at konkurrere om storløbene.
Nu ved vi, at Skive-drengen Steen Juul, der blev født 20. august 1950, har præsteret på mindst samme niveau, og på nuværende tidspunkt (januar 2018) har han kørt travløb i 52 sæsoner med ni derbysejre, 30 Lunden-championater og et sejrsantal, der officielt er opgjort til 7602 pr. 1. april 2020.
I tilgift har han bogført syv championater i Skive, to i Billund, fire i Skovbo, fire i Odense, ét i Nykøbing samt syv landschampionater. Plus et championat i Halmstad 2004.
Læs også: Championater og hædersbevisninger
Steen Juul tager ofte tre sejre eller mere på sin nuværende hjemmebane i Lunden.
To forskellige tidsaldre
Det fortæller også en historie om to tidsepoker i travet. Koster manglede incitament til at bevæge sig rundt i landet, mens Steen Juul fra starten har haft hele landet/Skandinavien som muligt arbejdsfelt, og Danmarks næststørste klassiske løb, de åbne Jydske Grand Prix’er for 2-års til 4-års, har indskrevet 25 Steen Juul-sejre fra Camrose i 1978 til Daytona i 2019. Denne vinkel bringer Juul i en klasse for sig selv.
Gennem hele karrieren har Steen Juul haft størstedelen af Europas travbaner som arbejdsplads. Her ses han efter en start på Vincennes i Paris med Classic Grand Cru.
Koster og Juul er under alle omstændigheder to legender, der præger hundrede år af dansk travsports historie.
De er på en måde sidestykker til de svenske kæmper Sören Nordin og Stig H. Johansson, der tilsammen tog 50 Solvalla-championater fra 1942 til 2005 i Sveriges noget kortere, organiserede travhistorie.
Sejrsprocent på under 3
Det var ikke oplagt, at den unge kusk med uddannelse hos Victor Borregård i Skive og senere hos Jørgen Hill og svigerfar Børge Simonsen i Århus ville udvikle sig til en kusk, der 48 år senere i en alder af 66 ville blive engageret af en velkørende kollega for med succes at køre Commit Boom Bay i Jydsk 3-års Hoppe Grand Prix. Og som bestandig står på ønskelisten som gæstekusk hos førende professionelle og amatørtrænere.
Her ses Steen Juul i rollen som staldmand for Torino efter sejren i Jydsk 2-årings Grand Prix 1974 på Jydsk Væddeløbsbane med svigerfar Børge Simonsen i sulkyen.
Han debuterede lidt over en uge efter sin 18-års fødselsdag den 31. august 1968 med hesten Karat. Det blev til sejr i første forsøg, men herefter lod succesen vente på sig. I sine fire første sæsoner som kørende staldmand blev det til 115 starter, tre sejre, fire andenpladser og 29 mindre placeringer.
Det fortæller en del om hestematerialet, men formentlig også, at kuskegeniet var vanskeligt at få øje på. I 1972, 73 og 74 blev det anderledes, og her blev bogført 30 sejre.
1975: Første hele sæson som træner blev en succes. Her ses Steen Juul på æresrunde på Skive Trav med toårshoppen Vera Ankergård.
Besejrede Tarok med Pondus Hanover
Steen Juul startede som 24-årig en karriere som selvstændig træner 1/12 1974, og efter et godt debutår i 1975 stødte han banens syvdobbelte champion Karsten Andersen af tronen i 1976.
Året efter skabte han sensation til odds 26 i Skovbo Eliteløb ved med Pondus Hanover at speedbesejre Tarok ved dennes første besøg på banen, og Pondus Hanover med i alt 43 sejre blev vel hans første store reklamehest.
Sensationen er en realitet. På en effektiv speed besejrer Pondus Hanover med Steen Juul i sulkyen Tarok med Jørn Laursen i Skovbo Eliteløb.
I disse år var Skive ligesom resten af landet i klar fremgang, og banen var på vej til at forvandle sig fra mange års amatørsport til professionel dominans.
Så gik det hurtigt. Blot fire år senere i 1980 blev Juul landschampion for første gang med en ny sejrsrekord for en sæson på 216 sejre. I 1981 og 1982 supplerede han sit overlegne Skive-championat med en førsteplads i Billund.
Vejen tilbage til vindercirklen er velkendt for Steen Juul.
Steen Juuls championater i slutningen af 1970’erne gav efterhånden invitation til en række kuskematcher mod sulkyeliten fra det meste af verden, og her prøvede han både kræfter med koldblodstravere og pasgængere i kamp med verdens sulkyelite.
Læs også: Koldblodssensationer og pacersejre
De første stjerner
De første stjerner blev frembragt, da Leif Madsen gav ham ansvaret for Copperfield, og da Lars Nødgaard fulgte efter med lillesøster Dilli Hanover.
En veludseende Copperfield strækker ud for Steen Juul før en start i Lunden.
Med disse gik Juul på jagt efter storløbene for årgangshestene, og inden flytningen til Charlottenlund pr. 15. januar 1983 havde han bl.a. sikret sig Fyens 4-års Grand Prix med både Copperfield og Dilli Hanover, Jydsk 3- og 4-årings Grand Prix med Epeiros, Aalborg Store Pris med Copperfield, Grand Circle 5-års championat med Dilli Hanover, Hoppe-derby og Sprintermesteren med Early Dirt, AT Skovbos 4-års Mesterskab med Dirigenten og som nævnt 2-årings Grand Prix med Camrose i 1978.
Med Epeiros hentede Steen Juul Grand Prix-sejre i Aarhus både som tre- og fireåring, men i Dansk Trav Derby måtte den nøjes med en tredjeplads.
Han var i den grad etableret, og han var et stort ønske for Charlottenlund-banens daværende direktør Carl Andersen, som i slutningen af 1981 havde udkæmpet en drabelig kamp mod Lundens træner(fag)forening i forbindelse med Preben Kjærsgaards tilknytning til banen.
Læs også: De store danske sejre
Carl Andersen ville blandt andet have Lunden op i et højere sportsligt gear og lykkedes med det, og Steen Juul kunne fejre sin sejr nr. 1100 på hjemmebanen i Skive sent på sæsonen 1982 uden at tænke på protester eller mulige strejker fra sine kommende kolleger.
Steen Juul og Preben Kjærsgaard, som ses her, gav sporten på Lunden i 1980'erne et stort løft sammen med den lokale, nystartede Axel Jacobsen.
Verdensrekord og klassiske sejre
Ved ankomsten til Charlottenlund med udgangspunkt i stutteri Focus i Birkerød fik Steen Juul straks markeret sig med en verdensrekord for hopper på 1000-meterbane, da Dilli Hanover i januar-frostvejr sprintede 1.13,5.
Juul mødte ellers hård konkurrence af Preben Kjærsgaard og Axel Jacobsen, der havde løftet sporten de foregående år og havde overtaget championaterne efter Walther Kaisers sidste i 1980.
Læs også: De danske rekorder
Da Dilli Hanover i 1983 blæste banen rundt på Lunden og vandt i noteringen 1.13,5, var det ikke kun dansk rekord, men også en verdensrekord, der efterfølgende holdt i hele 16 år.
De tre træneres indbyrdes konkurrence gav sporten et nyt løft, og Lunden oplevede stor sportslig fremgang i disse år. Steen Juul, der havde forsøgt sig i derbyet første gang i 1979 med Bette Reerstrup, fik sin første sejr i derbyet med For Ever Vixi i 1983, sit første Kriterium i 1985 med Join Løjbjerg, og samme år vandt han sit første af indtil videre 30 Lunden-championater.
Steen Juul fik For Ever Vixi i træning blot seks dage inden derbyet, men efter lidt justeringer viste den sig bedst, da den nedkæmpede førende Fight Løjbjerg med Axel Jacobsen.
Han har siden haft et væld af klassiske heste og sejre, og kuskekarrieren med de danskfødte heste kan måske bedst beskrives ved en gennemgang af sejrene efter forbogstav på hestene. Med start i C-årgangen fra 1976.
Læs også: Juuls danske storløbssejre som kusk efter hestens fødselsår
Sejrslisten over vundne storløb vidner om stor stabilitet i trænergerningen, om evnen til at toppe en hest til ”dagen”, og om en enorm interesse for ham som gæstekusk, idet der blandt gæstekøreture af de klassiske stjerner er fremstående eksempler som Skalflex, Vælg Frøkjær, Atom Tess, Dragon Flamingo, Eddie Skov, Toffifee D, Winston Sisa og Commit Boom Bay.
Skive-træner Peter Rasmussen er en af dem, der har nydt godt af Steen Juuls erfaring og overblik i løbssammenhæng. Her ses parret sammen efter Atom Tess' derbysejr i 1997.
Juul har siddet bag et utal af ”fremmede heste” og har med baggrund i sin store erfaring givet både kolleger og amatørtrænere den vigtige feedback, der består i lokalisering af ømheder/forslag til forbedringer i træning og behandling.
Store triumfer på udebane
På de udenlandske arenaer er det blevet til et væld af sejre og store præmier, og det var vel størst i 2002, da han sørgede for den hidtil eneste dansktrænede samlede Grand Circuit-sejr med Legendary Lover K, der supplerede sin Copenhagen Cup-triumf med sejre i Elite Rennen i Gelsenkirchen, Momarken Grand Prix og Kymi Grand Prix. Dengang blev den europæiske Grand Circuit-serie afgjort på point. Hesten sluttede med en sæsonindtjening på 5.143.947 kr. – aldrig set før eller siden i Danmark.
Det var også med Legendary Lover K., at Steen Juul vandt Fireårseliten ved Elitloppsmeetinget i Stockholm, og hesten blev den anden dansktrænede præmietager i Prix d'Amérique, da de sammen blev nr. 7 i 2003. Tarok og Jørn Laursen havde skaffet en fjerdeplads i 1980.
Efter at have indledt karrieren i USA kom Legendary Lover K til Steen Juul i 2001, og i hans træning udviklede hesten sig yderligere. Her ses den ved sejren i Copenhagen Cup 2002, hvor den spillet til 39:10 vandt ganske nemt.
Gill’s Victory havde flotte andenpladser i Lotteriløbet og i Oslo Grand Prix, Atom Tess andenplads i Nationernes Pris, mens Granit Bangsbo vandt EM for 5-års i Holland, og Rudolf Le Ann foruden EM for 3-års i Oslo vandt Prix de Washington på Enghien-banen i Paris.
I 1999 besatte Gill's Victory overraskende en andenplads i Oslo Grand Prix, og den præstation udløste en invitation til Elitloppet på Solvalla. Her lykkedes det dog ikke for hesten at komme videre til finalen.
Og så har Classic Grand Cru gjort det fremragende i Skandinavien, måske allerbedst i 2012, hvor den for gæstekuske vandt Sprinter Cup ved Oslo Grand Prix, tog tredjeplads i Elitloppet og andenplads i Copenhagen Cup. Årstindtjeningen var her 1.569.783 kr.
Ingen af hans heste har vist niveau til Prix d’Amérique-sejr eller til sejr i Elitloppet.
Læs også: Største udenlandske successer
En af Steen Juuls største stjerner i de senere år var tyske Classic Grand Cru. Den hentede flere store sejre i udlandet og nåede også at starte på Vincennes i løbet af karrieren.
Seriøs, målrettet, forberedt og fokuseret
Som en del af det dengang store københavnske pressekorps lærte jeg først rigtigt Steen Juul at kende, da han kom til Charlottenlund. Det slog mig med det samme, at han virkede meget seriøs, målrettet og fokuseret.
Seriøs med alt, hvad han foretog sig, altid læsende op på nye tiltag eller hjælpemidler i sporten.
Også med hensyn til at gå nye veje, eksemplificeret ved den ganske vist kortvarige ansættelse af vennen Henrik Poulsen som kombineret dyrlæge og staldmand.
Steen Juul tjekker derbyvinderen Konsonant på staldgangen i ugen op til hestens derbystart.
Målrettet i planerne med hestene og velforberedt på konkurrenterne. Og så fokuseret, at han lukkede alt ude - undtagen hesten i minutterne op til væddeløbet.
Denne fokusering har indimellem virket som en afvisende attitude over for hesteejere og fans, der ikke vidste bedre, men er blot med til at karakterisere hans "perfektionisme", og i samklang med dette er han vel reelt et mere privat end offentligt menneske uden trang til at markere sig på andet end sine resultater.
Han er efter min opfattelse et eksempel på en mand, der på én gang er selvbevidst og beskeden, og aldrig tilfreds, hvis han har følt et ansvar for et dårligt resultat.
Hvis du har mødt Steen Juul på en løbsdag, har du næppe været i tvivl om, hvor hans fokus var: På hestene.
Detaljens mand
Alt har skullet optimeres til mindste detalje. Selve væddeløbet blev snart gjort til en magtkamp om hvem, der skulle bestemme. Han kendte og udnyttede championens psykologiske overtag i talrige dueller om føringen. Chancen skulle udnyttes til fulde.
Han skulle personligt præstere i hvert eneste løb. Det krævede han af sig selv. Han kørte til løbsbestemmelsernes grænse og var ikke ked af at tage chancer, hverken løbsteknisk eller taktisk. En storfavorit til f.eks. 12:10 har godt kunnet køres defensivt til publikums ind imellem højlydte utilfredshed, hvis han ikke følte, at hesten havde en god dag og selv kunne gøre arbejdet færdigt.
Vindermentaliteten har aldrig været til at tage fejl af. Steen Juul vil vinde - hver gang.
Steen Juul har været det ærgerrige, ambitiøse konkurrencemenneske, der hele tiden prøvede at nå nye mål. Samtidig har han forsøgt at optimere sin forretning. Så meget, at han i en periode har valgt at køre andres heste i de store løb frem for hestene fra egne kunder, hvis de ikke holdt samme klasse. Men det vidste kunderne, og Juul lagde ikke skjul på det.
Dette har vel i nogen grad ændret sig. Der er større fokus på de faste hesteejere nu, og han skal ikke selv sidde i sulkyen for enhver pris, når staldens heste skal præstere internationalt.
Måske får hestene også bedre tid til at levere og restituere, i hvert fald har han på det sidste leveret usædvanlige lange succeskarrierer med stjerneheste som Classic Grand Cru, In Cap’N Gown, Korvet Klintholm og Neo Holmsminde. I en tidsalder, hvor hestenes karrierer ellers bliver kortere og kortere.
Den ene gang efter den anden har Steen Juul trænet heste, der har holdt til strabadserne på væddeløbsbanerne sæson efter sæson.
Dette vidner også om horsemanship på højeste niveau, en unik viden om hestens grænser fysiologisk og mentalt, og om en træner, der trods en høj sportsalder ikke bare stiller sig tilfreds med sin erfaring og de opnåede resultater. Der er altid nyt at lære.
Læs også: Sejrsheste og stjernetravere
Rejser sig igen efter styrt
Men selvfølgelig spiller alderen ind, og Juuls kørsel forekommer ikke helt så risikofyldt som tidligere. Hans styrt har flere gange været meget alvorlige, og de har vel trods alt sat spor. Der køres flere løb med afventende ro.
En del gange i løbet af karrieren har Steen Juul været involveret i styrt. Det har kostet brækkede lemmer og livstruende skader, men gang på gang er han vendt tilbage i sulkyen med usvækket styrke.
En skelsættende ulykke glemmes aldrig, flystyrtet i den svenske sø Vänern på vej til Färjestad for at køre Rudolf Le Ann 16. august 1992. Flere omkom ved ulykken, og naturligvis var det ekstra emotionelt, da Juul senere på året vandt Kriteriet med hingsten, som året efter satte en bemærkelsesværdig derbyrekord 1.15,9. Rekorden holdt i 15 år, og Rudolf var og blev en af karrierens største heste.
Juul klarede den psykiske belastning og har nævnt datoen som en ekstra fødselsdag, en ekstra chance, mens styrtene i væddeløb har været meget hårde ved kroppen.
Specielt de to sidste i 2008 og 2014 har været direkte livstruende og havde det ikke været for Juuls ukuelige vilje og stædighed, var han vel stået af sulkyen i en alder af 64 i 2014.
I 2017 har han haft et af karrierens store år med derbysejr som 67-årig med Bvlgari Peak og med en tangering af sejrsrekorden for Danmark m.h.t. sejre i træk sammen med Bandit Brick. 20 sejre blev det til.
Steen Juul i et eftertænksomt øjeblik under et interview med Væddeløbsbladet for ti år siden.
Kirsten og familien
Steen Juul har været heldig med opbakningen hjemmefra, og fru Kirsten har i årevis stået for regnskaber og bogføring. Hun kendte alt til travet som barn i kraft af sin far, travtræner Børge Simonsen i Århus, og hun blev kæreste med Steen allerede, da han var staldmand hos sin kommende svigerfar.
Ved Steen Juuls trænerdebut i 1974 flyttede parret til Skive, i 1983 til Birkerød og stutteri Focus, i 1988 til Manneruplund i Osted, og kun i forbindelse med afstikkeren til Halmstad-banen i 2002 til 2004 satte hun foden ned og ønskede at vende hjem, blandt andet til familien. Det første barnebarn Cecilie var kommet.
Steen Juul kommenterede det dengang sådan: ”Kirsten har været med på alt, hvad jeg har foreslået. Nu er det tid til, at jeg retter ind”.
Gennem hele sin karriere har Steen Juul haft uvurderlig opbakning i hustruen Kirsten.
I dag er Kirsten, Steen, datter Camilla og svigersøn Christian Clausen alle med i virksomheden i Osted sammen med Jens de Rosche, der efterhånden har været tilknyttet i mange år og er vokset sammen med familien.
Allerede i en tidlig alder fulgte Camilla Juul sin far til vindercirklen. En tur, hun har taget mange gange siden.
De fem er afgørende for, at Steen Juul fortsat har kunnet køre virksomheden, så han som 67-årig har kunnet opleve et af karrierens helt store år.
Alle børnebørnene er eller har været engageret i ponytravet. Naturligvis, og Cecilie (født 2003) er ved at blive lige så vild med hestene som mor Camilla. Hun spændte for og var med på sulkyen hos morfar på æresrunden i forbindelse med en sejr ved Aalborg Store Pris-arrangementet 2017.
Gennem årene har det ofte været Steen Juul, der har modtaget hæder og ære for staldens triumfer. Men det har været resultatet af et godt teamwork i stalden.
Kommer den 10. derbysejr i hus?
Og med hensyn til derbyer. Koster vandt sit sidste derby i en alder af 58 år med Garant i 1945, Sören Nordin i en alder af 63 med Mustard i 1980, og Stig H. Johansson stod af sulkyen som 60-årig i 2005. Men så er der også bygmester Müller, som vandt Dansk Trav Derby i 1924 med Peter Pogue jr. i en alder af 68!
Måske går Juul efter endnu en rekord?
Hvert eneste år er Steen Juul på startlisten i Dansk Trav Derby. I 2018 havde han fem deltagere med i løbet, og han tog selv sejren bag Bvlgari Peak.
Endelig er der grund til at fremhæve, at Steen Juul med sin optræden udadtil har virket som en fremragende ambassadør for travsporten i offentligheden, og som en fin ambassadør for dansk travsport i udlandet.
Efter min mening er han travsportens svar på Paul Elvstrøm, der blev kåret som det 20. århundredes idrætsmand i Danmark. Steen Juul bruger hestekræfter, mens Elvstrøm kunne kompensere for sin aldring ved hjælp af vind og bølger.
Steen Juul har gennem hele karrieren været en værdig ambassadør fra dansk travsport.
Af Travsportens Hall of Fame
Tekst af Lars Donatzky
Fotos af Burt Seeger
Billedvalg, redigering og layout af Henrik Ebbesen
Korrektur af Niels Jørgensen
Historien er fortalt ud fra Steen Juuls resultater 1. januar 2018, men vil løbende blive opdateret med nye storløbssejre mv. Læs opdateringen efter sæson 2018 her.
Efter min mening er han travsportens svar på Povl Elvstrøm, der blev kåret som
det 20. å
rh
undredes idrætsmand i Danmark. Steen Juul bruger hestekræfter, mens Elvstrøm
kunne kompensere for
sin aldring ved hjælp af vind og bølger.
Efter min mening er han travsportens svar på Povl Elvstrøm, der blev kåret som
det 20. å
rh
undredes idrætsmand i Danmark. Steen Juul bruger hestekræfter, mens Elvstrøm
kunne kompensere for
sin aldring ved hjælp af vind og bølger.