Tarok - "Dannebrog på fire ben"
Ingen dansk travhest har opnået en popularitet i den danske befolkning på linje med den, familien Laursens Tarok fik i løbet af 1970'erne og starten af 1980'erne. Hesten, der fik tilnavnet "Dannebrog på fire ben", er nu indvalgt i Travsportens Hall of Fame.
Af Lars Donatzky
At Tarok skulle være medlem i Travsportens Hall of Fame, er indlysende og en enstemmig beslutning blandt komitémedlemmerne. Det er hesten, der er skrevet mindst to bøger om, i 1976 af Sven-Ove Kjældgård, i 2013 af Aiko Sho Nielsen, og det er hesten, hvis liv blev til en spillefilm i 2013 instrueret af Anne-Grethe Bjarup Riis med Bjarne Henriksen og Kirsten Lehfeldt i hovedrollerne.
Tarok blev født 8. februar 1972, og han blev ”folkeeje” efter sin derbysejr i august 1976 i en sådan grad, at han regelmæssigt optrådte i DR’s radio- og tv-nyheder. Sidste gang i en TV-avis d. 29. januar 1981 kl. 22, hvor Bent Jensen kunne meddele, at ”Dannebrog på fire ben” var død.
Herefter strømmede det ind med blomster, digte og kondolencebreve fra hele landet og vel at mærke også fra folk, som ikke havde personlig tilknytning til sporten.
Overalt, hvor Tarok startede, strømmede publikum i alle aldre til.
Hesten der leverede det største øjeblik i travhistorien
Alt dette og familiehistorien Laursen er så glimrende beskrevet i de to bøger og af andre journalister. Jeg har villet koncentrere mig om de store præstationer, og det jeg kalder dansk travhistories største øjeblik.
Noget sådant er personligt for beskueren og altid til diskussion, da sammenligningen af heste og deres præstationer til forskellige tider er uhyre vanskelig med hensyn til rekorder, konkurrence og avlens udvikling generelt. Og ser man på karriererne som helhed, kan indtjeningerne jo heller ikke sammenlignes, selv om man bruger indekstal, da sportens præmier aldrig helt har fulgt den almindelige prisudvikling.
Det afhænger også af beskuerens alder i øjeblikket. Jeg havde som ung f.eks. ikke den store forståelse for, at Væddeløbsbladets og Berlingske Tidendes Otto Nielsen (Quickly) ofte vendte tilbage til Peter Pogue (DM-vinder 1920 for C. L. Müller) som det helt store. Men Quickly var også født omkring 1900 og ung på Peter Pogues tid. Jeg er fra ca. 50 år senere. Derfor tænker jeg, at folk, hvis travinteresse er startet efter 1980 efterhånden føler, at de har hørt nok om Tarok, og det er andre heste, der har fæstnet sig på deres nethinder og er blevet gemt i hukommelsen.
Alligevel vil jeg præsentere mit forsøg på at overbevise også yngre læsere om påstanden ”dansk travhistories største øjeblik”, idet jeg vil prøve at skrue tiden tilbage til september 1976 og et tidspunkt, hvor Danmark reelt var sakket agterud i forhold til Sverige og det øvrige Europa, mens Danmark i 1930’erne var foran i Skandinavien, og mens vi omkring 1900 hørte til de relativt få etablerede travlande.
Jeg har vedhæftet et par udklip fra Politiken før og efter Kriteriet 1975, hvor det for første gang gik op for mig, hvilket talent dansk travsport havde fået.
Politikens artikel om familien Laursen og Tarok bragt ugen op til Dansk Trav Kriterium 1975.
Tarok med Jørn Laursen sikrede sig tidligt føringen og siden sejren i Dansk Trav Kriterium. Det fandt naturligvis også vej til Politikens spalter.
Storløbssejr på storløbssejr
Under alle omstændigheder skulle hovedhistorien ”Det historiske øjeblik”, som følger herunder, samt sideartiklerne og statistikkerne ”Afstamningen”, ”De store sejre som unghest”, ”De største præmier”, ”Karrieren i tal”, ”Kilometer-, indtjenings- og sejrsrekorder” og ”Avlshingsten Tarok” gerne være med til at belyse fænomenet Tarok.
En hest, der krydrede sejre i Dansk Trav Kriterium, Dansk Trav Derby og Jydsk 3- og 4-års Grand Prix med triumfer i to Nordisk Pris-løb, et Provinsmesterskab, to Danmarksmesterskaber, to Nordiske Mesterskaber og tre finalesejre i Koster Memorial.
Han var ubesejret i sine første fjorten starter i Charlottenlund fra 5. juni 1975 indtil DM-løbet 3. juli 1977, og han havde ”patent” på titlen ”Årets Hest” fra treårsalderen og karrieren ud. Seks gange i alt.
I perioden 1975-1980 sad Tarok konstant på titlen som "Årets Hest" i Danmark.
Et blik på karrierestatistikken fortæller også, at Tarok år efter år forbedrede såvel sin indtjeningsrekord som kilometerrekord, når man ser bort fra et lille dyk i 5-årssæsonen, og for mig at se blev hesten stærkere med alderen, illustreret ved de to januarløb i 1980 i Lunden og Paris.
Forsideklip fra Politiken fortæller, at den generelle mediedækning var voldsom, og at ”Dannebrog på fire” virkelig også var ”den almindelige danskers” travhest!
***
Det historiske øjeblik
- da Tarok blev international om eftermiddagen den 26. september 1976
Var det det største øjeblik i dansk travsports historie? Det kan altid diskuteres, men i hvert fald har jeg hverken hørt om eller kan mindes et løb, der på forhånd var omgærdet af tilsvarende skyhøje forventninger, og vel at mærke forventninger, der på forbløffende vis blev klart overgået af virkeligheden.
Datoen var den 26. september 1976, løbet var Koster Memorial med indledende afdeling og finale, og det nye og doserede banelegeme i Charlottenlund var blevet indviet en uge tidligere med sejr for Ove Juel og Jørgen Olsen. Ove Juel havde besejret 72-derbyvinderen Osman Bogø (Harald Lund) i 1.19,6 - 2000 meter, og den almindelige vurdering var, at banen stadig var lidt løs og derved mindst et sekund fra det optimale.
Fire uger tidligere havde Tarok og en 32-årig Jørn Laursen lukket det gamle flade banelegeme med ny derbyrekord 1.19,9 fra spids foran Tulle Søgård (Mogens Larsen), Talisman Sus (Sören Norberg) og Trøjborgtøsen (Kaj Jensen).
Forhistorien: Nostalgisk og banebrydende derby
Det havde været et både nostalgisk og banebrydende derby, idet den folkekære sportskommentator Gunnar "Nu" Hansen som annonceret her speakede sit sidste af mange derbyer, mens Gerhard Petersen (vinder af T-derbyet 1937 med Tella the Great) førte feltet op bag Tjavs (vinder af T-derbyet 1957 med John ’Supermand’ Petersen). Læg i øvrigt mærke til springet på 20 år til 1957 og nu 19 år til 1976. I fyrrerne havde forbogstaverne I og J haft hver deres år. Det gik ikke med de større årgange i tresserne.
Og det blev banebrydende denne sidste søndag i august, fordi Tarok-feberen trak 16-17.000 mennesker til Lunden og gav en voldsom forbedret omsætningsrekord, en forbedring på mere en million kr. til 4,4 millioner. Til vurdering i dag skal omregnes med pristallet og en faktor på 4,25 til tæt på 19 millioner 2013-kroner, og så var næsten alt indskud gjort på banen! Til gengæld havde trediverne kunne præstere samme besøgstal.
Uden at være synderlig anstrengt skærer Tarok målstregen som vinder af Dansk Trav Derby i ny rekord.
Den store tvivl om derbysejren havde der ikke været på forhånd, men startsporet var dog nr. 8 i et felt med nitten konkurrenter, og selv om de mange nye gæster i Lunden satsede lommepengene på deres idol, var odds trods alt 1,49. Altså på samme niveau som ved derbysejrene for Emigrant (Walther Kaiser) i 1963, Karina Axworthy (Hans Svensson) i 1968 og Osman Bogø (Harald Lund) i 1972, og højere end ved de senere sejre for Ejnar Vogt (Veijo Heiskanen) i 1982 og Rudolf Le Ann (Steen Juul) i 1993.
Derbysejren er i hus - og en glad Ingelise Laursen tager mod Jørn på vej mod vindercirklen.
Karl havde advaret: »Tarok er bedre end Surveyor«
Min pointe er, at vi vidste, at Tarok var bedst blandt fireårshestene, og at den var ubesejret i Lunden efter otte starter før derbyet, men vi vidste faktisk ikke, hvor god han var. Selv om 69-årige Karl Laursen, der sjældent talte over sig, godt nok havde givet en øjenåbner et helt år tidligere op til Tarok-kriteriet.
Karl Laursen var ikke i tvivl: Med Tarok havde han opdrættet en hest udover det sædvanlige.
På dette tidspunkt, i juli 1975 (Kriteriet kørtes dengang i juli), var den et år ældre Surveyor og Aksel Laursen nemlig kæmpefavoritter til derbyet efter en stærk sæsonstart, og efter at Surveyor selv havde vundet Kriteriet 1974 i ny rekord 1.21,5 - 2500 meter. Alligevel sagde Karl umiddelbart før Taroks Kriterium til Politiken: ”Tarok er bedre end Surveyor”. At Surveyor så senere i august svigtede i sit derby, er en helt anden sag.
Tarok vinder Kriteriumsprøven uden problemer, og det fik Karl Laursen til at udtale, at hingsten var bedre end den ét år ældre staldkammerat Suryevor.
Tarok vandt ’selvfølgelig’ også sit Kriterium og forbedrede i øvrigt staldkammeratens løbsrekord til 1.20,2, og i forbindelse med derbyoptakten 1976 udtalte Jørn Laursen selvbevidst: ”Tarok har bevist, at han er Danmarks bedste fireåring. Vinder han derbyet fra spor nr. 8, er han Danmarks bedste hest”.
Dansk travsport kørt bagud gennem 30 år
Det troede vi på, men hvor langt ville det så række? Man skal huske, at dansk travsport var kørt helt agterud af svenskerne og den øvrige travverden gennem de foregående tredive år, godt illustreret ved Eminent og Excellent, der i Copenhagen Cup 1964 kom i mål henholdsvis 100 og 150 meter efter vinderen Elaine Rodney, der til gengæld satte en flot europarekord 1.15,4 på normaldistancen.
Var derbyvinderen Tarok virkelig hesten, der kunne bringe dansk travsport tilbage på den internationale travscene?
Nu havde der selvfølgelig været bedre danske resultater, af flere heste, og her kommer først og fremmest en undskyldning til Aalborgs Jørgen Larsen og Ikaros, der i 1971 havde vundet Skandinavisk Mesterskab til Danmark for første gang i 33 år. Norske Scott Protector og de tre svenskere var favoritter, men alligevel lykkedes det Jørgen Larsen at få Ikaros til at speedbesejre totofavoritten Flight Chap (Gunnar Nordin) på en fænomenal afslutning. Odds 17,56, og med dansk på tredjepladsen i Lasse Tally Ho (Jørgen Olsen).
Modstanderen: Sören Nordins ’bedste’ hest
Når vi nu igen går frem mod d. 26. september 1976, så var det en anden Nordin, der stod på spisesedlen: ’Stålis’ eller Sören Nordin, den svenske champion, der havde vundet alt. Prix d'Amerique 1950 med Scotch Fez. Det andet Elitlopp 1953 med hoppen Frances Bulwark, der var den helt store skandinaviske stjerne i halvtredserne. Hun vandt seks svenske og fem Skandinaviske Mesterskaber og dokumenterede sin enorme popularitet, da hun og Sören turnerede mellem provinsbanerne og skabte publikumsrekorder overalt. Nå ja, og så trænede Sören 11 svenske derbyvindere oveni, den sidste i 1980 ved navn Mustard.
Men den 26. september gjaldt det hans fireårige USA–import Wiretapper, og om den lød det, at det skulle være hans hidtil bedste hest! Wiretapper havde kun startet ni gange med otte sejre, men hesten virkede helt uslåelig i Stockholm, og ved sidste start inden Koster Memorial havde han givet odds 1,04!
Wiretapper var en verdensstjerne, som Sören Nordin selv ejede sammen med sin hustru Astrid. (Foto: Kanal75).
Faktisk havde vi set Wiretapper før, tidligere på sommeren, hvor han havde vundet 50.000 kr. ved den samlede sejr i afdelingsløbet Copenhagen Cup.
Der havde været et vældigt postyr ved den sejr, for ’Sheriffen’ Kjell P. Dahlström (Hassan Star) hævdede, at Wiretapper på fjerdepladsen i den sidste afdeling var gået over mål i pasgang og burde have været diskvalificeret. Denne tidligere politimand råbte og skreg ad dommerne, så det kunne høres på tilskuerpladserne. Senere blev han rundere og ’verdensberømt’ med Ina Scot. Jeg mener, at Dahlström havde ret, og at dommerne overså pasgangen, ligesom ved Ambitions sejr i Dansk Trav Kriterium 1996, men det er jo en anden sag og helt ligegyldigt nu.
Manden havde sejrsprocent omkring 50
Wiretapper havde under alle omstændigheder ikke været 100 % kurant i anden afdeling af Copenhagen Cup og havde svært ved svingene, og det er min faste overbevisning, at Sören Nordin ikke var blevet lokket til at komme igen af Lundens team Carl Andersen og Junge, hvis ikke banen i mellemtiden havde fået doserede sving.
Nu var svingene hævet til ræs, amerikaneren Wiretapper var i topform, og den 59-årige svenske travchampion var ’gud’ i sporten med en sejrsprocent omkring de 50 ved sine besøg i Danmark. Hvad skulle en 32-årig amatør fra Skive med en danskfødt hest stille op mod dette?
Det lignede David mod Goliat.
Til start: Wiretapper er favorit til 15:10
Sådan vurderer det spillende publikum også. Trods Taroks popularitet, trods at det foregår på hans anden hjemmebane, er Wiretapper favorit til 15:10, Tarok til 21:10, da starten går til den indledende afdeling, Sonny Diamond-løbet for fireårshestene.
Første gang på sprint i Sonny Diamond-løb: Tarok har spor indvendigt for Wiretapper og tager kommando med de første 500 meter på 1.13,5.
Der er fyldt på tilskuerpladserne, stilheden har sænket sig som ellers kun ved et derby, stemningen fortættes sekund for sekund, og spændingsniveauet når maximum:
Tarok følger vingen længe og tager føring fra spor nr. 3 i topfart, 1.13,5 – 500 meter. Kilometeren går på 1.15,2. To andre heste hænger på. Lindys Covenant med staldmand Torben Fischer og selvfølgelig Wiretapper med Sören Nordin. Lindys Covenant går ud som et lys i opløbssvinget, mens Wiretapper engagerer Tarok til kamp. Jørn viser Tarok pisken, bruger den ikke, mens Sören Nordin driver reelt på Wiretapper, der nærmer sig meter for meter. Vil Tarok holde distancen hjem? Bliver han knækket af det ubarmhjertige angreb? Tarok har midtvejs i opløbet stadig en halv længde, og 10 meter før mål kan man se, at slaget er afgjort til danskerens fordel. Sören Nordin resignerer, og Jørn når at strække venstre hånd triumferende i vejret.
Sagen er afgjort. Efter en intens fight afviser Tarok den svensktrænede tophest og sætter ny europarekord for fireårshest med tiden 1.15,2.
Vindertiden offentliggøres til 1 minut 15,2 sekund. Ny europarekord for 4-årsheste. Og så på en lidt løs bane. Sören Nordin kommenterede senere på dagen: »Det havde svaret til 1:14 i Stockholm«. Og så havde det været europarekord for alle aldersklasser!
Armen hævet i triumf og på vej til at klappe hesten. Wiretapper besejret første gang
Æresrunde for en sikkerheds skyld
Jørn stiger af sulkyen, klapper sin hest for veludført arbejde og lader linerne hænge slapt. Trods maxpuls i minuttet inden kan hesten nu slappe af og gå stille og roligt frem mod det hujende, jublende og klappende publikum. Far Karls tålmodige arbejde med ’hesten i hånden’ giver afkast nu. De faste travtilskuere ved, at de har været vidne til noget helt unikt, og de mange nye Tarok-fans har selvfølgelig ikke svært ved at juble med.
Jørn ved jo ikke, hvordan det vil gå i finalen, så han vælger at sole sig med Tarok i denne uforglemmelige stund. Sammen går de roligt ned langs opløbet foran det store publikum, der klapper uophørligt. En herlig forsinkelse i programmet.
Jørn Laursen går ud på æresrunde efter europarekorden.
En time senere: Wiretapper er favorit til 17:10
Koster Memorial var dengang med indledende sprinterløb for 3-års, 4-års og ældre, hvorfra de fire bedste gik til finalen på normaldistancen: Treårsheste fra 2000 meter, 4-års fra 2020 meter og ældre fra 2040 meter.
Og aktuelt er der treårsheste som Vixi Bird (Aksel Laursen) og Uggla Nera (Leif Lövgren) 20 meter foran, hurtigtravere som Osman Bogø (Harald Lund), Nallo (Leif Løfgren) og Seminent (Jørgen Olsen) 20 meter bagved, men al fokus er på 2020-volten, hvor Tarok og Wiretapper er til start. Favorit, ja det er Wiretapper nok engang, nu til 17:10 mod Taroks 21:10. Tarok havde trods alt haft fin spidsmulighed fra spor 3 mod Wiretappers 6, nu skulle de to heste begge komme bagfra.
Der mangler en omgang af Koster-finalen: Vixi Bird, Uggla Nera, Tarok og Wiretapper på række.
Vixi Bird og Uggla Nera slår tonen an på første omgang på 1.20,9. Tarok er efter kvikstart tredje med Wiretapper klinet i ryggen, da dommertårnet passeres en omgang før mål. Eksplosionen sker først i opløbssvinget. Tarok går til angreb på treårshestene. Vixi Bird giver sig straks, Uggla Nera kort efter. Som en skygge følger Wiretapper sit bytte.
”Tingene sat på plads for i år”
Men der bliver ingen fangst. Begge heste yder maksimum, men igen holder Tarok sin modstander mellem en halv og trekvart længde fra sig. Kuskene takker hinanden for kampen. Vindertiden er nu 1.18,0 på de 2020 meter i voltestart.
Tarok holder Wiretapper i sikker afstand helt til målstregen er passeret....
...og Jørn Laursen kan sige "tak for kampen" til Sören Nordin.
Sören Nordin udtaler til Carl Ettrup (skrev om løbet til Travsporten 1976): »Ni har lurat mig. Har jeg icke kört fortere end nogen dansk och de meste europæere?«.
Og til Politiken »Naturligvis var jeg optimistisk med hensyn til chancerne. Det er spørgsmålet, om Wiretapper er den bedste hest, jeg har haft. Jeg vil dog sige, at jeg havde hørt om Tarok på forhånd, og en hest, der ikke er slået, kender man jo ikke begrænsningen på«.
Jørn Laursen var sejrsstolt: »Så er tingene vist sat på plads for i år«.
Med sejren i Koster Memorial 1976 fik Tarok og Jørn Laursen for alvor international opmærksomhed.
Dansk hest i europaeliten!
Jeg skrev også i Politiken på dette tidspunkt, og ligesom alle andre var jeg helt overbevist om, at Danmark nu for første gang havde en hest i europaeliten. Spørgsmålet var, hvor langt det ville række. Ville han blive europæisk champion? Ville han kunne vinde et VM? Et Prix d’Amérique?
Overalt i travverdenen gav sejrene i Koster Memorial genlyd. Godt nok havde Tarok indtil møderne med Wiretapper ’altid’ været favorit i sine væddeløb, men det fortæller jo nærmest en selvstændig historie om hans omdømme, at han efter dagens præstationer skulle helt frem til VM i New York året efter, før han igen måtte gå til start uden den tyngende favoritværdighed.
I mellemtiden havde der været Åby Stora Pris og indledende afdeling af Elitloppet med Tarok i favoritrollen, selv om han der mødte årets Prix d’Amérique-toer Eleazar, der havde besejret vinderen Bellino II overbevisende efterfølgende. Eleazar var generelt vurderet som Europas bedste elitetraver på det tidspunkt, men havde altså ikke den samme opbakning som ’Dannebrog på fire’ i Stockholm i maj 1977.
Aviserne havde generelt rigeligt med spalteplads til travet, og Tarok-feberen tilsammen med den ny totolov fra 1974 skabte en ny guldalder for travet. Trofastheden mod Tarok var enorm, hvilket især året 1977 illustrerede.
Nedturen og galopperne
Faktisk var hestens femårssæson 1977 den med mest ’grus i maskineriet’, som det ofte sker for derbyhestene efter den hårde fireårssæson. Tarok var ingen undtagelse på dette punkt.
Han lagde ud med fire lette sejre, før han galoperede i Åby Stora Pris (odds 19:10) til et terræntab på op mod 100 meter. Han viste stor hurtighed før næste galop, og en svensk journalist udtalte, at ’Tarok ville blive dette århundredes sikreste vinder af Elitloppet’. Sådan skulle det ikke gå.
Ny startfejl (odds 23:10) i Elitloppet i Stockholm, et terræntab på 40-60 meter, optimistisk forcering af Jørn frem til fjerdeplads, træt hest i opløbet.
Tarok (bagerst i billedet) sætter af i galop i sit forsøg til Elitloppet.
Ingen finale til Tarok, derimod en finale med Wiretapper! og Sören Nordin i front indtil kort før mål, hvor Eleazar (Leopold Verroken) kæmpede sig forbi. Trøstfinalen havde Tarok som favorit (19:10), men der kom ny galop fra start.
Den planlagte tur til VM synes i risiko for at gå i vasken, men USA-kontrakten underskrives samme aften efter de to kiksede Solvalla-løb.
VM-kontrakten er underskrevet, og Taroks rejse til VM i New York er sikret. Ved underskrivelsen modtog Karl Laursen en check på 12.000 dollars til rejseudgifter af VM-arrangementets PR-mand, Les Wagner fra Roosevelt Raceway. Foto: Einar Andersson.
Sygdom kostede mange kilo
Ugen efter er der Copenhagen Cup i Charlottenlund, men nu er Tarok forkølet, og historien om hestens forkølelse får en fremtrædende plads på Politikens søndagsforside. Hesten sygdom/virus tappede og kostede 75 kg, fortæller Karl Laursen senere.
Taroks forkølelse op til Copenhagen Cup 1977 fandt vej til Politikens forside.
Pause til 26. juni hvor Jørn med Tarok vinder hurtigløbet i Århus ved siden af sejren med staldkammeraten Vixi Bird i 4-års Grand Prix’et.
Næste start foregår i DM i Charlottenlund, men nu galoperer Tarok for fjerde gang i fem starter, og Ritha Lyngholm (Hans Svensson) vinder med Tarok som tredje.
Tarok galoperer igen, da startbilen slipper feltet af sted til Mesterskab for Danmark 1977.
Tarok er stresset og tynd og ligner ikke sig selv. Han ligner derfor heller ikke nogen VM-kandidat her ved sit allerførste nederlag i 18 starter i Charlottenlund. Væddeløbsbladet skriver, at Tarok ligner en hest, der efter sine hårde løb (i Göteborg og Stockholm) har fået et psykisk knæk.
På trods af en god ophentning til tredjepladsen i Mesterskab for Danmark ligner Tarok ikke en hest, der er helt i balance.
Af sted til USA og VM i diskutabel form
Han bliver alligevel sendt af sted til USA af tusindvis af mennesker, der ser ’afskedsløb’ i Billund, efter at de har kørt i kilometerlange køer fra Vejle og Grindsted.
Sejren fortæller absolut intet om formen, og Tarok er usædvanligt urolig ved præmieoverrækkelsen. Dyrlæge Hans Schougård tager pulsen og beroliger alle.
Trafikken omkring Billund Trav gik helt i stå i timerne op til Taroks sidste løb i Danmark før afrejsen til USA...
....hvor de mange tilskuere kunne se en usædvanlig rolig Tarok i vindercirklen efter løbet. (Foto: I. G. Jørgensen)
Vi er ca. 700, der følger hesten til USA, heriblandt en række journalister, som er reelt skeptiske med hensyn til hestens form, men man er vel nationalt sindet, og det lykkes os alligevel at manifestere en slags stolthed og begejstring over, at danske Tarok deltager på Roosevelt-banen.
Dyrlæge Hans Schougård fulgte med Tarok til USA, og han kunne sammen med de mange, tilrejsende....
.....danskere følge Tarok i opvarmningen forud for VM-løbet.
I selve VM-løbet falder Tarok ikke igennem, selv om han ender på sjettepladsen. Undervejs havde han været tredje bag vindende Delfo og Bellino II, og Jørn antyder selv bagefter, at han kunne have kørt lidt bedre og opnået en femteplads til en præmie.
VM giver en let sejr til italienske Delfo med Sergio Brighenti i sulkyen foran Bellino II og Dapper Dillon. Tarok skimtes næstsidst i billedet.
Sjetteplads: Radioavisens tophistorie
Medieinteressen var voldsom, og søndag morgen efter nattens løb er Tarok tophistorien i radioavisen i Danmark både kl. 8 og 9, mens han kl. 10 bliver overhalet af borgerkrigen på Ceylon og krigen mellem Egypten og Libyen.
Realistisk vurderet — med mange års afstand — var løbet ’stort’ i forhold til, hvad danske heste ellers havde leveret internationalt, men i forhold til, hvad Tarok f.eks. havde præsteret mod Wiretapper året inden, var præstationen en ren fuser.
Jørn udtrykker ganske vist stolthed over at have været med og er stolt på hestens vegne, men han kunne jo sådan set heller ikke andet, når der nu var rejst så mange dannebrogsviftende tilskuere med.
Tarok og Jørn Laursen var mandsopdækket af store dele af det danske pressekorps under VM-opholdet i USA. Her forklarer Jørn Laursen sig efter sjettepladsen.
Tarok kommer hjem til Skive og Danmark og genoptager sejrsrækken, og Jørn fremhæver i dag, at ’oprejsningen’ kommer og skeptikerne i pressen bliver sat på plads, da han og Tarok vinder EM for 5-års i Göteborg med en førstepræmie på 105.750 kr.
Tarok sejrer fra startspor 13 i Europæisk 5-års Championat i Gøteborg i tiden 1.18,6a/2140 meter foran Flight Boy og Gustavia.
Inden året er omme, har hesten alligevel vundet 17 gange i 27 forsøg. Helt ringe er det jo ikke, og ganske uanfægtet af sommerens svage mellemspil ønsker Ekstra Bladets læsere i stort omfang at gøre Tarok til årets sportsnavn.
En synlig tilfreds Jørn Laursen på æresrunde i Gøteborg.
Ekstra Bladets redaktion nægter at lade en hest optræde som sportsnavn, men lader i stedet Jørn Laursen blive nr. 7, efter profiler som Allan Simonsen, Lene Køppen, Ole Olsen, Susanne Nielsson, Flemming Delfs og Gert Frank, men før Ole Ritter, og Lundens publikum kårer Tarok som "Årets Hest" for tredje gang. Denne titel har hesten i øvrigt patent på seks år i træk til og med den sidste sæson i 1980!
Mod europa-stjernerne
Tarok var nemlig slet ikke færdig. Konkurrenterne de kommende år var heste som Copenhagen Cup-vinderne 1978-1980, Pershing, Charme Asserdal og Ideal du Gazeau, Kaisers dansk-amerikaner My Nevele, den danske læge Erik Friis’ Madison Avenue, franske Hadol du Vivier, og det siger sig selv, at det ikke var let at sejre med konkurrenter på det niveau.
Igennem karrieren gav Tarok og den danskejede amerikanertraver Madison Avenue hinanden flere hårde dueller. Her ses Madison Avenue med sin træner Uno Swed udvendigt på Tarok.
Det lykkedes aldrig Tarok at hævde sig i Elitlopp eller Copenhagen Cup, men det er mere tilfældigheder end udtryk for manglende styrke. Se på Pershing, der vandt Copenhagen Cup 1978 og Elitloppet 1979 med Hadol du Vivier på andenpladsen. Eller tag Elitlopp og Copenhagen Cup 1980, hvor resultatet begge gange blev Ideal du Gazeau med My Nevele og Walther Kaiser som en sensationel toer.
Tarok ved starten i Copenhagen Cup 1979. Hesten fik dog ikke med udfaldet at gøre i opgøret, der gav sejr til Charme Asserdal og Heikki Korpi.
Da Pershing fik stryg
Pershing først. Tarok var chanceløs, da han i finalen i Koster Memorial 1977 stod overfor opgaven at give den fireårige Hambletonian-treer med Bernt Lindstedt 20 meter forud. Han havde faktisk ikke haft chance for at slå amerikaneren fra lige start den dag, men til gengæld var Pershing også en slags åbenbaring i europæisk travsport.
Pershing/Lindstedt vandt de nævnte storsejre, men i efteråret 79 fik Jørn og Tarok ram på dette superpar ved flere lejligheder. Først i Koster Memorial, hvor Pershing og Bernt Lindstedt fik stryg to gange i direkte duel, og senere ved besøg i Gelsenkirchen, hvor Tarok slog til i den indledende afdeling af Grosser Preis. Her kørte Jørn Laursen taktisk afventende med stor succes, og gennem opløbet blev både Pershing og andre berømtheder som Hadol du Vivier og Charme Asserdal sat til vægs med en superspeed.
Koster Memorial i 1979. Wiretapper og Sören Nordin erstattet af Pershing (Berndt Lindstedt). Samme resultat som tre år tidligere...
....og i Gelsenkirchen foran stjerner som Speedy Volita, Hadol du Vivier, Charme Asserrdal og Pershing.
Konkurrencen forklarer delvis vinderoddset på 32 gange pengene, der til finalen skiftede radikalt til 14:10. Sejren havde åbenbart gjort indtryk på spillerne, og Jørn kørte afventende igen, men nu kom parret for sent af sted til at fange Hadol du Vivier. Det blev dog til en fin-fin andenplads og dagsindtjening på næsten 100.000 kr.
My Nevele bedst i Copenhagen Cup og Elitlopp, men..
Med hensyn til My Nevele og Kaiser var det sådan, at Tarok og Jørn vandt begge dueller, der blev kørt i Lunden kort efter My Neveles internationale andenpladser 1980 bag Ideal du Gazeau. Tarok var generelt hovedet højere end amerikaneren.
Det første møde mellem Tarok og My Nevele. Man kan vist godt se på begge kuskes ansigter, hvordan det ender.
Til Paris i absolut topform
Et halvt år tidligere havde Tarok først sat kursen mod Prix d’Amérique 1980 ved et januar-langdistanceløb i Lunden. Her præsterede han med Jørn for stramme liner i 1.17,7-2560 meter at give My Nevele og Kaiser 40 meter forud! Og My Nevele var bestemt en stjerne allerede da. Da jeg så det løb, var jeg helt overbevist om, at Tarok med et heldigt løb kunne være helt med på stregen og måske vinde Prix d’Amerique.
Tarok på vej ud på Vincennes til sin start i Prix d'Amérique 1980.
Ingelise Laursen i raskt trav under paraden før løbet.
I Paris 14 dage senere. 27. januar 1980. Ideal du Gazeau og Hadol du Vivier er favoritter i Prix d’Amérique, mens Tarok og Jørn er spillet som 6.- 7. favorit på samme niveau som Europas nu ti år gamle stjerne og mest vindende traver Eleazar (Leopold Verrokken).
Jørn får kørt det helt perfekte løb i tredje position i inderbanen. Han bliver sinket lidt og får lidt sen angrebsplads, men Tarok speeder fint og når i mål som fjerde til en præmie på næsten 100.000 kr. bag Eleazar, Grandpré og Gadames, mens Ideal du Gazeau og Hadol du Vivier er i det slagne felt.
Tarok på vej med fjerdepladsen i verdens hårdeste travløb.
Fjerdepladsen er det bedste skandinaviske resultat i Prix d’Amérique, siden Sören Nordin og Frances Bulwark blev nr. 2 i 1954. Jeg opfatter de to januarløb blandt de stærkeste i hestens karriere, og Prix d’Amérique-fjerdepladsen er ikke siden overgået af danske heste i travsportens mekka.
111 sejre og 105 med Jørn
Forhåbenligt har jeg fået tegnet et billede af en hest, der gennem flere år tilhørte europa-toppen uden at være championen. Han var suveræn hjemme, satte alle mulige rekorder, hvor sejrscifrene 111 — og 105 med Jørn som kusk — ikke er blevet overgået i Danmark.
Og for os, der fulgte historien på tætteste hold, blev det også klart, at Jørn gradvis udviklede sig til at køre ’internationalt’ med alt, hvad det indebærer.
På æresrunde i Lunden efter en af Taroks utallige sejre i Tuborgmesterskabet.
Tarok var en kæmpe motor for halvfjerdsernes store fremgang for dansk travsport. Illustreret ved medieomtale, rekordbesøg og store omsætninger og ved, at han givetvis også var hovedårsag til, at Tuborg i flere år tegnede sponsorater på to gange 100.000 kr. til Copenhagen Cup og Tuborg-Mesterskabet. Det var mange penge dengang, og det gav stor sport.
Med en enorm mediebevågenhed på travsporten, primært grundet Tarok, postede Tuborg hvert eneste år mange penge i dansk travsport.
Omregnet: 12 millioner og 1.09,5!
Og hvis man omregner Taroks samlede præmier på 2,8 millioner kr. med et pristal fra 1976, bliver det til ca. 12 millioner kr. i 2013. På samme måde har jeg set på rekordudviklingen i dansk travsport siden da, og her bliver hans 1.13,8 oversat til noget, der ligner 1.09,5.
Det er vel ikke helt galt til en nutidig beskrivelse af, hvilket fænomen vi var vidne til.
Et succesfuldt makkerpar: Tarok blev på mange måder afgørende for Jørn Laursens karriere i travsporten.
For Jørn blev hesten igangsætter til en professionel karriere, med i alt fire derbysejre, fem Skive-championater og med en årrække som en af landets oftest sejrende kuske. En karriere med mere end 2000 sejre. Ikke underligt, hvis han henfalder til nostalgi indimellem.
Det gjorde jeg også, da jeg skrev denne historie.
Af Travsportens Hall of Fame / Tekst af Lars Donatzky / Foto (hvor andet navn ikke er angivet) af Burt Seeger - US Photo / Fotovalg og redigering af Henrik Ebbesen