Kilometer-, indtjenings- og sejrsrekorder
Tarok formåede gennem hele karrieren konstant at forbedre sine egne rekorder - både hvad angår kilometertider, indtjening og sejre.
Forbedringer af kilometerrekorder
Kategori | Forgænger | Taroks rekord | Efterfølger |
4-års | Sussi Hjordal 1.16,2 (1975) | 1.15,2 (1976)* | Dikcy Vogt 1.14,6 (1981) |
Ældre | Teodor 1.14,9 (1977) | 1.14,4 (1978) | Tarok selv 1979 |
Ældre | Tarok selv 1978 | 1.14,3 (1979)* | Tarok selv 1980 |
Ældre | Tarok selv 1979 | 1.13,8 (1980) | Crackshot 1.13,8 (1982) |
*tiden 1.15,2 fra 1976 og 1.14,3 fra 1979 er rekorder sat som vinder.
Tarok var all-round. Han satte danske rekorder på flere distancer - og med og uden startbilens hjælp.
Tarok satte ikke aldersrekord for 3-års med sine 1.18,6 fra Koster Memorial indledende afdeling, da O’Man i 1971 havde præsteret 1.18,5 i Stockholm. Men han satte dansk banerekord for 3-års.
Ved karriereslut var Tarok hurtigste danskfødte fireårs på sprinterdistancen med sine 1.15,2, og uanset alder var han hurtigste på sprint med startvogn med 1.13,8a, hurtigst på normaldistancen med og uden startvogn 1.15,5a – 1.16,1 og hurtigst på 2500-2999 meter med startvogn med 1.17,1a.
Taroks forbedringer af danske sæsonrekorder m.h.t. indtjening
Kategori | Tarok indtjening | Tidligere sæsonrekordholder |
3-års | 171.550 kr. (1975) | Surveyor 85.550 kr. (1974) |
4-års | 337.950 kr. (1976) | Surveyor 143.200 kr. (1975) |
Ældre | 324.450 kr. (1977) | Osiris Salar 269.450 kr. (1975) |
Ældre | 478.680 kr. (1978) | Tarok selv fra 1977 |
Ældre | 725.190 kr. (1979) | Tarok selv fra 1978 |
Ældre | 766.300 kr. (1980) | Tarok selv fra 1979 |
Disse rekorder er naturligvis forbedret siden. Treårsrekorden først af Bjørn Ørnhøj i 1978, fireårsrekorden af Chianti Pitt i 1980, rekorden for ældre heste i 1987 af amerikanskfødte Meadow Roland i 1987, men blandt danskfødte først af Atom Tess som seksårig i år 2000.
Hver eneste år var Tarok en solid indtægtskilde for Stald Kima.
Længste ubrudte sejrsrække
Forgænger | Taroks rekord | Efterfølger |
Nicolaisen 14 (1972- 1973) | 17 (5/6 1976 – 23/5 1977) | Copperscot 18 (1983-1984) |
Havde Tarok ikke tabt til Tornado Hanover i sin indledende afdeling af Billunds 4-års Mesterskab d. 5. juni 1976, hvor han blev påkørt bagfra med punktering og galopindslag, havde han haft 24 sejre på stribe, men havde Opus GT ikke tabt i et Firkløverløb i Lunden, havde den haft 25 på stribe. Pr. 1/1 2018 har Kandar rekorden på 20, tangeret af Opus GT og Bandit Brick.
Taroks sejrsrække på 17 sejre i træk stod i godt syv år, indtil den blev slået af Copperscot.
Sejre i karrieren af dansktrænede
Hest | Antal sejre | Fødselsår |
Tarok | 111 | 1972 |
Nikodemus | 107 | 1967 |
Rex Trolle | 93 | 1970 |
Tobbi S | 90 | 1972 |
Cim Payne | 85 | 1957 |
Osiris Salar | 85 | 1968 |
Napalm | 84 | 1967 |
Statistikken er lånt fra Travsportshistorie.dk (Pr. 1/1 2018)
105 sejre med Jørn Laursen gør også parret til sportens oftest sejrende. De sidste sejre er delt mellem Aksel og Mogens Laursen, der bl.a. sikrede sejren i Jydsk 3-års Grand Prix.
Mogens Laursen i sulkyen bag Tarok efter en sejr i Lunden som 3-års.