Sådan så rekordbanen Charlottenlund ud fra luften omkring 1930. Den gamle tribune, der stadig står som et minde om fordums tider, ses øverst lidt til højre for midten. Overfor stod det gamle dommertårn, der viser datidens kørsel højre om. Sådan så rekordbanen Charlottenlund ud fra luften omkring 1930. Den gamle tribune, der stadig står som et minde om fordums tider, ses øverst lidt til højre for midten. Overfor stod det gamle dommertårn, der viser datidens kørsel højre om.

Banerekorden for Danmark

Banerekorden for Danmark starter i 1900 med en amerikaner med 176 meters tillæg. Læs også om hesten, der fik plads over Atlanten, efter at kaptajnen var bedøvet med champagne. Om et svindelnummer, der blev opdaget 50 år senere. Læs om dramatiske løb og kritiske kommentarer, der fik ændret verdens største travløb.

Banerekord fra 176 meters tillæg

Politiken beskriver i 1900, hvordan rumæneren Julius Pajoncek kom på besøg i Lunden med den otteårige amerkanerhoppe Shedd Wilkes, der sætter en imponerende banerekord på 1.30,0 på trods af et tillæg på 176 meter.

Læs hele historien - "Banerekord 1"

Danske heste kom på banen

Frem til 1940 var alle banerekorder i Danmark sat på Charlottenlund Travbane - og alle af amerikanskfødte travere. Det ændrede sig i 1940'erne, hvor flere rekorder blev sat på Amager Travbane, og tilmed også af danske heste.

Læs hele historien - "Banerekord 2"

Rekorder på stribe i Copenhagen Cup

I sidste halvdel af 1970'erne og op gennem 1980'erne var en række verdensstjerne på besøg i Lunden, hvor de deltog i Copehagen Cup. En række af de største stjerne, blandt andre Pershing og Ideal du Gazeau, satte banerekod. 

Læs hele historien - "Banerekord 3"