Aage Ulrich

I årene 1932 til 1968 var Aage Ulrich ansat i Det Danske Travselskab. Gennem denne periode satte han et markant aftryk på travsportens udvikling. Han var arkitekten bag øget internationalt samarbejde, og han fik blandt andet dansk travsport med i Grand Circuit-løbsserien.

Som søn af Det Danske Travselskabs mangeårige formand, Johannes Ulrich, var Aage Ulrich arveligt belastet med hensyn til travsporten - han var på en måde nærmest født til et engagement i dansk travsport.

Aage Ulrich valgte oprindeligt at gå en anden vej og begyndte en uddannelse inden for landbruget. Drømmen om en fremtid inden for dette fag led imidlertid en krank skæbne, hvilket skyldtes en svær trafikulykke, der gav ham livsvarige skader med bl.a. nedsat førlighed.

Han måtte derfor opgive sin karriere inden for landbruget og satsede i stedet på en anden karrierevej.

Den fandt han inden for travsporten, hvor Aage Ulrich i 1932 blev ansat i Det Danske Travselskab. Her kom han ind i et selskab, der var kendt for at have stærke organisatoriske talenter ombord, Hugo Jørgensen og Helge Marks Jørgensen.

I 1942 fik Aage Ulrich posten som selskabets daglige leder, da Helge Marks Jørgensen på det tidspunkt blev den første generalsekretær i Dansk Travsports Centralforbund. Aage Ulrich stod herefter i spidsen for Det Danske Travselskabs sekretariatet i 26 år indtil 1968.

Den arvelige belastning: Formand Johannes Ulrich viser Kong Christian X rundt på Charlottenlund Travbane.

Stod bag øget nordisk samarbejde

Aage Ulrich havde i 30’erne set, at højnelse af sporten var en klar forudsætning for at travbanen også kunne gå godt rent økonomisk.

Han var en drivende kraft i bl.a. det nordiske samarbejde. Han havde et godt samarbejde og nærkontakt med sekretærerne på baner som Solvalla i Stockholm og Åby-banen i Gøteborg, men især var han arkitekten bag et værdifuldt samarbejde med ledende personligheder som formanden Hugo Åberg og sekretær Calle Holmgren på Jägersro-banen i Malmø. 

Samarbejdet med Jägersro åbnede bl.a. for Øresundspokalen for hurtigklassen, samt træner- og amatørmatcher mellem de to baners aktive.

Han var ligeledes manden bag Sören Nordins gæstespil i Lunden med heste som Prix d’Amerique-vinderen Scotch Fez, Justus og sidst, men ikke mindst Skandinaviens ukronede travdronning Frances Bulwark, der 16. juni 1954 gik et rekordforsøg pacet af galophesten Niels Holger og tangerede europarekorden 1.16,7.

Kom med i Grand Circuit-samarbejde

Aage Ulrich var også initiativtageren til gæstespillet med russiske travere og kuske, bl.a. i 1966 af den kvindelige kusk Maria Burdova, der deltog med den til Rusland importerede amerikaner Apex Hanover.

Maria Burdovas deltagelse vakte stor opsigt i mandesporten og var samtidig katalysatoren, der reelt genindførte kvinders deltagelse i løbene. En begivenhed, man ikke havde kendt til siden 1942, hvor en ulykke på Amager Travbane satte en stopper for kvindelig deltagelse i løbene. 

Aage Ulrich fik også gehør i bestyrelsen for Det Danske Travselskab for, at man i 1956 tilsluttede sig den internationale travunion og kom med i løbsserien Grand Circuit. Det skete ved at forpligte sig til at udskrive et løb med en præmiesum på mindst 40.000 kr.

I 1957 kom - efter 25 års fravær - den berømte træner Charlie Mills til Charlottenlund med på det tidspunkt verdens bedste traver, den franske hoppe Gelinotte, der sejrede i Internationalt Mesterskab, det løb der i dag har ændret navn til Copenhagen Cup.

Det var Aage Ulrichs fortjeneste, at Grand Circuit-serien kom til Danmark. Gelinotte (Charlie Mills) blev vinderen, da det Internationale Mesterskab blev genoptaget i 1957.

Mange prominente navne på besøg

I årene med Aage Ulrich ved roret kom mange spændende heste til København. Det var således Aage Ulrichs fortjeneste, at det danske travpublikum fik verdensnavne som Jamin, Krackovie, Hairos II, Elaine Rodney og Roquepine at se til start på Lunden.

Aage Ulrich var ligeledes manden bag indkøb af den første startvogn i Danmark, og han anskaffede også banens lysanlæg – det sidste betød, at man kunne køre aftenløb. Disse tiltag fandt sted i 1953-55, hvor også den store nye tribune og det nuværende dommertårn kom til. 

Blandt hans mange andre opgaver kan nævnes, at han var ansvarlig for driften af fagbladet ”Hippologisk Tidsskrift” og var travsportens kontakt til landbrugets organisationer. Begge opgaver blev varetaget i nær kontakt med departementschef Erik Lindgren, formand for Landsorganisationen for Lettere Hesteavl i Danmark, der også var en uvurderlig hjælp, når travsporten skulle i kontakt med embedsmændene i aktuelle ministerier. 

Respekteret af mange

Aage Ulrich var værdsat af sine kolleger på landets andre baner og stillede altid op, når der var behov for et kærkommet råd.

Han var ligeledes stærkt engageret i Travsportens Alderdomshjem, der er beliggende på en nabogrund til Lundens staldterræn, samt Træner- og Staldfolks Syge- og Understøttelseskasse.

Gennem mange år deltog han som et kyndigt og vidende medlem af Avlskommisionen, ligesom han bestred en post som et meget aktivt bestyrelsesmedlem i Hestens Værn.

Sidstnævnte hverv var hans hjertebarn, og hans harme kendte ingen grænser, hvis han stødte på tilfælde, hvor der var tale om misrøgt af heste. På samme måde engagerede han sig voldsomt i kampen mod de bookmakere, der en overgang huserede på de københavnske væddeløbsbaner.

For sine mange års mangesidede tjeneste indenfor hestesporten modtog han udmærkelsen Ridder af Dannebrog. 

Af Travsportens Hall of Fame/Carl Christian Junge og Lars Donatzky