Addison

Den helt store stjerne på danske travbaner i 1930’erne var amerikanertraveren Addison. Den var sine danskfødte konkurrenter overlegen og tog sejr på sejr. Dens bedste sæson kom i 1937, hvor den nåede op på 22 sejre i løbet af året.

Presselogen på de to københavnske travbaner var i 1950’erne temmelig stor. Der udkom adskillige dagblade og fagblade med fast omfangsrig dækning, og der var vel oftest 15 til 20 personer til stede på de normale travdage. Jeg kom der som medbragt barn og konstaterede, at der trods en for det meste god og kollegial stemning var særdeles delte meninger om det meste inden for sporten. 

Derfor var det bemærkelsesværdigt, at der mellem disse mennesker, som i mange tilfælde havde oplevet sporten fra 1910’erne eller 1920´erne, var en udbredt enighed om, at Sofus Sørensens amerikaner Addison var den hidtil bedste hest, som havde været i træning og eje i Danmark.

Addison var sine danskfødte konkurrenter overlegen, og det handlede endda om 30’ernes stjerner som Sonny Diamond, Rex the Great, Sport, Sylvia, Lauritz og Rigtig, og han vurderedes bedre end den amerikanske import Harrison Dillon, som for Koster havde kæmpet med succes i international konkurrence i slutningen af 20’erne.

Indledte uden succes i USA

Som søn af tophingsten Volomite kunne der stilles forventninger til Addison, men ikke meget tydede på succes, da hingsten gik ud i sine første væddeløb i Amerika som toårs. Han startede to gange – og blev begge gange nummer 9 ud af 9. Disse toårsløb blev vundet på henholdsvis 1.22,2 og 1.19.1, begge gange med den senere svenskimport Guardsman på andenpladsen, mens Addison bedst præsterede i 1.29,9. 

Formentlig var de pauvre resultater afgørende for, at han kunne importeres til Danmark af Albert Jensen, for den økonomiske krise i Danmark medførte i 1932, at Valutacentralen blev indført, og at der blev sat voldsom begrænsning på tilladelsen til brug af fremmed valuta i mange år herefter.

Faktisk var dette nok den direkte årsag til, at Danmark fra at have været den førende travnation i Norden i begyndelsen af 30’erne blev sendt agterud af svenskerne i løbet af en periode på femten år. Mange dyre amerikanere gik til Sverige, og blandt disse Volomite-sønnen Bulwark (også født 1932), hvis betydning for svensk traveravl næppe kan overvurderes.

Debut ved Frederikssund-åbningen

Forventningerne til Addison med de ovenstående resultater var derfor ikke overdrevne, men hesten skrev straks en slags historie i debuten 4. august 1935. Direktør Albert Jensen, Stutteri Kignæs, havde været initiativtager til en helt ny bane i Frederikssund, og i det allerførste løb deltog tre af hans heste, blandt disse treårshingsten Addison.

Opløb på førstedagen på Frederikssund Stadion.

Med Hr. Valdemar Kristensen i sulkyen blev hingsten med 40 meters tillæg (2200 meter) i 1.45,5 placeret som nr. 2 ti distancesekunder bag vinderen, den 11-årige avlshoppe Irene Charm, som tidligere på året havde født Averlit Charm. Irene Charm blev kørt til sejr af Leestrup-bonden Frederik Jensen, far til de senere så kendte amatører Ejnar, Jens og Jacob Jensen, hvor Jens Jensen kom til at skrive amatørhistorie som sportens ’enfant terrible’.

Senere på dagen mødtes hestene igen, igen med 40 meters tillæg til amerikaneren, men nu havde Addison Sofus Sørensens lillebror Povl Klartoft i sulkyen, og så vandt hingsten sikkert i 1.39,3, mens Irene Charm igen løb omkring 1.42.

For at forstå tiderne skal man vide, at det var de allerførste travløb på den nyanlagte græsbane. Det var Albert Jensens vision, at en græsbane ville være særdeles god for unghestene og deres bentøj. 

Besøget var stort, man kunne nå fra København med toget på omkring en time, men af forskellige grunde levede banen kun kort med et par ekstra løbsdage i løbet af 1932. Enkelte heste kom ned på 1.27-1.28 på sprinterdistancen, hvorfor man kunne vurdere denne græsbane til at være minus fem sekunder i forhold til Charlottenlund og Amager.

Publikum ved den næsten cirkelrunde græsbane på 1000 meter.

Sofus Sørensen fandt ud af, at Addison havde talent, og i to besøg på Jägersro-banen i Malmø senere på året var hesten den ene gang tæt på sejr. Trænerens vurdering var givetvis afgørende for, at storhesteejeren S. Sørensen-Sveigaard investerede og købte Addison af Albert Jensen.

Startede med stor tvangspræmiesum

Da den amerikanskfødte hingst indledte sæsonen 1936 som fireårs, var det på grund af nationaliteten med en fiktiv præmiesum på 20.304 kr., selv om han ikke havde tjent en eneste dollar i Amerika, kun 525 kr. i Frederikssund foruden beskedne 350 SEK. fra Jägersro-banen.

Når man sammenligner med, at kriterie- og derbyvinderen Rex the Great samtidig startede sin femårssæson med en grundpræmiesum på 22.276 kr., forstår man, at Addison generelt var hårdt inde i løbene, og så var der endda ofte en lettelse på 20 meter for indlændere.

Det var netop tilfældet, da Addison første gang mødte Rex the Great, som havde indledt sæsonen på bedste vis. Addison sejrede for Sofus Sørensen i 1.24,9/2000 meter foran Rex the Great (Hans Hansen) i 1.26,0/1980 meter, og trods betingelserne var Addison stærkt betroet til odds 2,21. Addison havde en fin sæson med seksten starter, otte sejre og indtjening på 11.400 kr. med rekord 1.22,5.

Et godt arvelod lagde op til det store år 1937

I 1937 startede hesten i prokurist Olav Hansens farver, da Sørensen-Sveigaard var død, og da Olav Hansen som nevø overtog hesten som et (ikke overvurderet) arvelod til 10.000 kr.

Min far Otto Donatzky beskrev for 79-80 år siden Addisons karriere i detaljer i disse to historier:

Addison efter sæson 1937. Trav-Tidendes Julenummer.

Addison efter sidste sæson 1938. Trav-Tidendes Julenummer.

Et par andre ting bør fremhæves. Addison vandt Svenskt Mästerskab i banerekord på Jägersro på 1.20,9 trods distancen 2200 meter foran de tidligere nævnte stjerner Bulwark og Guardsman. I sulkyen sad Niels Sølberg, da Sofus Sørensen var optaget af Charlottenlund-løbene samme dag. Niels Sølberg havde forladt Danmark med Jägersro-banens åbning i 1923 og var meget succesrig i Sverige i en årrække.

Addison, der her ses med staldmand Svend Sølberg, satte sejrsrekord for en sæson på 22 sejre i 29 starter.

Addison satte sejrsrekord for en sæson på 22 sejre i 29 starter, en rekord som holdt til 1973, hvor Nikodemus med base på Bornholm vandt 24 sejre. Denne notering blev forbedret til (den pr. 2016) bestående rekord på 28 af Thai Langkilde og Harald Lund i 1979.

Addison vandt ti løb på stribe, odds gik ned til 0,96, og da han året efter sejrede til 0,88, var oddset det hidtil mindste i Danmark i et løb med kun én vinder. 

Af de 22 sejre i 1937 var 20 vundet i København, 19 af disse med Sofus Sørensen i sulkyen, og Addison var derfor den direkte årsag til, at Sofus Sørensen her leverede det eneste brud på Kosters championatsrække fra 1934 til 1947. Det blev også Sofus Sørensen sidste sejrschampionat, og det kom til at lyde på i alt 60 sejre.

Addison og Sofus Sørensen vinder Mindehandicap 1938 i Charlottenlund trods toptillæg.

Døde efter besøg på Landbohøjskolen

Addison var i perioder blevet brugt meget hårdt med tætte starter. Det kunne mærkes i 1938, hvor den slidte hest indimellem travede meget anstrengt, men han fik alligevel en stor sæson med 25 starter, ni sejre, otte anden- og 7 tredjepladser til præmier på 22.450 kr., indtil han brød ned i sidste start i Charlottenlund i ’Internationalt heatløb’.

Addison og Sofus Sørensen bliver nr. 2 i Internationalt Pokalløb 1938 på Amager til Rex the Great og Hans Hansen.

Han blev ’brændt’ for sin benskade på Landbohøjskolen, men fik efter sigende ’en narkoseforgiftning og døde af dobbeltsidet lungebetændelse nogle dage senere’.

Mange anså hesten for at være alt for hårdt brugt, men Sofus Sørensen forsvarede sig med, at hesten havde været skadet allerede som unghest i Amerika, og at dens fremtid i øvrigt ville have bestået af at løbe bagefter i handicaps.

Tre store sæsoner betragtes i dag som mere end acceptabelt, men på den tid løb stjerner som Lauritz, Rex the Great, Sonny Diamond, Sport, Sylvia og flere i karrierer, der kunne strække sig over otte til elleve sæsoner.

Addison fik fire afkom, der alle kunne løbe væddeløb, og datteren Erna fødte en generation senere Sofus Sørensens 1949-kriterievinder Lucky Strike, så måske er dansk traveravl gået glip af et reelt kvalitetsløft ved Volomite-sønnens død.

Det ved vi ikke, men til gengæld præsterede Volomite et tiår senere at avle Joe’s Pride (født 1944), der efter ankomsten til Danmark i 1952 gav sporten et voldsomt spark fremad, ligesom Volomite-sønnen Bulwark havde boostet den svenske sport.

Af Travsportens Hall of Fame/Lars Donatzky