Avlshingsten Joe's Pride
Amerikanerimporten Joe’s Pride var avlshingsten, som bragte dansk travsport ud af sportslig stagnation og som dannede grundlaget for fremgangen i sidste halvdel af 1900-tallet.
Der havde været import af amerikanske hingste til dansk travsport i 1930’erne, men det sluttede ved valutacentralens beslutning om rationering af tildeling af tilladelse til brug af fremme valuta.
I 1940 satte 2. verdenskrig yderligere stop for import, og umiddelbart efter krigens afslutning var der ikke de store penge til at investere for.
Udviklingen af den danske sport stagnerede. Det var blandt andet illustreret ved, at seks ud af otte udgaver af Dansk Trav Derby i perioden fra 1945 til 1952 havde vindertider dårligere end 1.28, mens det ikke havde været gældende i nogen af de fire derbyer i perioden mellem 1934 og 1937.
Opdrætterforeningen på banen
Dansk travsport trængte med andre ord til et voldsomt løft, og opsvinget blev skaffet af den i 1938-indstiftede Opdrætterforening, dennes sekretær Edwin Koch samt hesteimportør og restauratør Henry Larsen.
Denne kreds af personer sikrede sig i 1952 hingsten, hvis allerførste årgang født året efter indeholdt afkom med kæmpe talent, stor slidstyrke og som oftest en stor travbevægelse, der dog af og til var uren.
Købesummen var 50.000 kr.
Dystede i den amerikanske årganstop
Joe’s Pride havde hele sin væddeløbskarriere i USA og startede som 2-åring syv gange, hvilket bl.a. resulterede i sejre i karrierens to første starter for amatørkusk.
Joe’s Pride havde sin bedste sæson 3-åring, hvor den mødte årgangens bedste heste i de klassiske løb Hambletonian Stake og Kentucky Futurity.
I Hambletonian Stake sejrede Hoot Mon foran Rodney og Way Yonder, mens Joe’s Pride sluttede som ottende ud af de 13 startende heste.
I Kentucky Futurity kom 3-årssæsonens bedste resultat, da Joe’s Pride sluttede på en flot tredieplads bag Hoot Mon og Way Yonder.
Af de årgangsfæller, som Joe’s Pride dystede mod som 3-åring, blev både Rodney og Hoot Mon betydende avlshingste i amerikansk avl.
Joe’s Pride startede og sejrede også som ældre hest i USA. Han fik rekord 2:03 ¼ (1.17,4) og tjente mere end 25.000 dollars.
Joe’s Pride fotograferet under dens karriere som væddeløber i USA.
Faderen
Joe’s Prides far, Volomite (us), var linjedanner i avlen. I en direkte linje kommer så berømte avlshingste som Star’s Pride (us) og Super Bowl (us), samt disses sønner bl.a. American Winner (us), Joie de Vie (us), Royal Troubador (us), Supergill (us) og Texas (us).
Her i landet er Star’s Pride kendt som fader til avlschampion Frosty Hanover (us), mens Super Bowl er far til World Champion og vinder af danske avlschampionat ved flere lejligheder, Buckfinder (us).
Volomite dannede også en anden linje gennem sønnen Victory Song (us) med avlshingste som Noble Victory (us) og dennes søn, Noble Gesture (us), der er fader til Balanced Image (us) - her i landet kendt som fader til Ride The Wave (us). Noble Gesture (us) er også far til Mystic Park (us), mest kendt som fader til fænomenet Mack Lobell (us).
En anden af Noble Victorys sønner er ABC Freight (us), fader til Garland Lobell (us), hvis sønner Conway Hall (us), Angus Hall (us) og Andover Hall (us) har haft og stadig har enorm betydning for dagens avl i USA.
Linjen er også meget aktuel i USA med Andover Hall-sønnen Donato Hanover (us). Her i landet er denne linje repræsenteret af den danske avlschampion, Conway Hall-sønnen Great Challenger (us).
Volomite er en af de mest betydningsfulde hingste i amerikansk traveravl.
Moderen
Joe’s Pride’s moder var Mazy McElwyn (us) med rekord 2:06 ½ (1.18,6a), der i avlen blev moder til i alt fire afkom, hvoraf tre kom til start med Joe’s Pride som den hurtigste og mest vindende.
Morfaderen Mr. Mc Elwyn havde en del gode afkom i Europa, blandt andre Muscletone, der med sin rekord lydende på 1.16,7 i en periode var Europas hurtigste hingst - og Danmarks hurtigste indlænder Star Mc Elwyn 1.19,8. Døtre efter Mr. McElwyn gjorde sig også godt bemærkede med seks europæiskfødte afkom med rekord bedre end 1.20, bl.a. Voltite med 1.18,4.
Joe's Prides stamtavle i tre led.
Avlskåringen
Joe’s Pride blev fremstillet for den danske kåringskommission, der kårede hingsten i Klasse B med følgende vurdering:
"Passende stor, ret anselig hingst af godt præg. Nogenlunde dybde og bredde. Lidt stort hoved, godt forenet med velrejst hals. Skrå, velstillet skulder. Ryggen god middellang, men kun jævnt bredt, svagt hældene kryds. Lårene brede, men knapt dybe nok. Lemmerne passende føre. Lidt belagt venstre has. Bevægelsen regelmæssig og let."
Derbysejr i første årgang
Joe’s Prides første årgang blev født i 1953, og den fik umiddelbar succes med hingsten Tjavs, 1.17,9 - 152.147 kr., trænet af Kurt Køppen, men i de fleste af dens løb kørt af jockey John Petersen, søn til ejeren af hingsten.
Tjavs fantastiske karriere resulterede i følgende storløbssejre:
Som 3-åring: Kriterium (Kurt Køppen) og A.T’s Mesterskab for 3-årige.
Som 4-åring: Derby, A.T.’s Mesterskab for 4-årige, Derbyprøven og det tyske storløb Grosser Alster-Preis i Hamborg.
Som ældre vinder af Mesterskab for Danmark (to gange), Øresundspokalen (to gange) og Gentofte Kommunes Ærespræmie.
Tjavs med John Petersen vinder foran Onward Eagle med Palle Sperling.
Derbytoer og mor til skandinavisk mester
I første årgang finder man også den til Sverige eksporterede hoppe Tulle Kulsgaard, der blev moder til G.A. Scotch (s), 1.16,8a - 224.840 skr., vinder af Svensk Trav Kriterium 1970. Fader til G.A. Scotch var i øvrigt den i dansk avl virkende Frosty Hanover (us).
En anden nyttig hoppe fra denne årgang var Two Step, der blev toer i derbyet til Tjavs. I avlsboksen blev hun moder til bl.a. Ikaros, 1.17,8a - 220.545 kr., vinder af Nordisk Mesterskab, Mesterskab for Danmark og N.J. Koster Memorial.
Anden årgang: Dansk rekordholder
Næste årgang toppedes af den til Sverige eksporterede Uffe Kejlstrup, der inden eksport til Sverige tilhørte sin årgangs bedste her i landet. Den vandt bl.a. A.T.s Mesterskab for 4-årige i 1958 i 1.21,8 og såvel Jydsk 2-, 3- og 4-årings Grand Prix.
Uffe Kejlstrup satte dansk rekord med tiden 1.16,8a i træning hos Sören Nordin, for hvem den vandt flere storløb. Den blev senere avlshingst først i Sverige og derefter i Finland.
Da U-V-årgangen var fire år i 1958, fik Joe’s Pride sit første avschampionat efter en periode med stor dominans af de danske hingste Styrmand og Rex the Great. Herefter sad Joe’s Pride på avlstronen.
Uffe Kejlstrup og Gerhard Petersen efter sejren i Amager Travs 4-års Mesterskab.
A-årgangen var på det jævne, men i B-årgangen havde Joe’s Pride atter afkom i toppen af årgangen i form af B.T., 1.19,0, anden i Dansk Trav Derby og senere avlshingst.
B.T. og Jens Ipsen ses før en start i Lunden.
Årgangen der begyndte med bogstavet C, skulle blive én af hingstens absolut bedste, om ikke den bedste.
Dansk travsports hidtil bedste hest
Det begyndte med Carlsberg, 1.21,5, der vandt Kriterium og Kriteriumsprøven i 1960, og året efter fortsatte det med sejr i Dansk Trav Derby til Carl Aage, 1.19,9a, der senere blev eksporteret til Sverige.
Carl Aage og Ernst Petersen på æresrunde efter derbysejren.
I samme årgang finder man dansk travsports dengang hidtil bedste hest i form af Cim Payne.
Cim Payne var ved sin karrieslutning i 1969 både den hurtigste (1.16,4), den mest vindende (305.605 kr.) og den oftest sejrende (84 sejre) i dansk travsports historie.
I par med Jens Jensen vandt hesten størstedelen af sine sejre, og de to nåede at vinde hele 78 løb sammen. Det var rekord, og så var Cim Payne blevet kåret som ’Årets Hest’ to gange.
Cim Payne vandt bl.a. Øresundspokalen i 1965 og 1966, Tårnby Kommunes Ærespræmie hele tre gange i årene 1963-64 og 66, samt Nationalløb i 1963.
Cim Payne med Jens Jensen sluttede karrieren med flere rekorder på CV'et.
En anden tophest i årgangen var C.I., vinder af bl.a. A.T.s Mesterskab for 4-årige, mens Colorit og Cockney var andre stærke navne, der efter afsluttede løbskarrierer blev avlshingste.
Bedste afkom på spindesiden i C-årgangen var den til Sverige eksporterede Chriss Garbo, 1.19,4 - 174.825 kr., der senere vendte tilbage til Danmark og i avlen blev moder til derbyvinderen Patricia Garbo, 1.18,2 - 114.450 kr.
Dennis Pride, 1.19,3 - 130.215 kr., var et stærkt kort i hurtigste klasse for konstellationen Poul Stripp/Leif Nielsen.
Skandinavisk 2-årsrekordholder
I F-årgangen blev Fao, 1.19,7, kåret som 'Årets Hest' i 1964. Denne årgang omfattede også heste som Fluks Garbo, 1.18,8, Flying Boy, 1.19,2, Flammen, 1.22,8, Futter 1.22,6 og hoppen Filia Olympia, 1.20,1, der satte dansk og skandinavisk rekord for 2-årige hopper. I avlen blev hun moder til unghestestjernen Misty Senator, 1.18,4 - 181.580 kr., med sejre i Opdrætningsløb og Kriterium.
Gam Pride, 1.18,6 - 139.335 skr., tilhørte som unghest, inden eksport til Sverige, de bedste i årgangen og vandt bl.a. Johs. Ulrichs Mindeløb.
En ny, stor stjerne i Herold Samson
Herold Samson, 1.17,8 147.860 kr., var årgangens stjerne som unghest med sejre i Opdrætningsløb, Kriterium og Derbyprøven, mens den som ældre vandt Mesterskab for Danmark.
Herold Samson var hesten med de mange trænere. Her hos Hans Bagge i fireårssæsonen.
HCS, 1.16,9 - 149.340 kr., viste stort talent som unghest, men døjede med skader. Som ældre blev det til sejre i bl.a. Mesterskab for Danmark, Wedellsborg Mindeløb og Nationalløb.
Hoppen Hallo var ustartet, men den blev til gengæld i avlen moder til Nallo, 1.16,1 - 420.035 kr., som blev ’Årets Hest’ i 1972 og blandt andet vandt Johs. Ulrichs Mindeløb.
Alle klassiske løb i I-J-årgangen
I I-og J-årgangen tog afkom efter Joe's Pride sig af de klassiske løb for 2-, 3-og 4-årige. Det begyndte med Joe’s Sporup, 1.19,8 - 106.390 kr., der sejrede i Opdrætningsløb og Dansk Mesterskab for 2-årige.
Hoppen Juttas Pride, 1.21,3 - 86.000 kr., sejrede i Kriterium, Skandinavisk 3-års Mesterskab og Dansk Mesterskab for 3-årige.
Derbysejr blev det til If Klokkedal, 1.20,9 - 107.310 kr., mens Igor, 1.19,7 - 43.600 kr., gik til tops i A.T.’s mesterskab for 4-årige. I 1968 vandt If Klokkedal endvidere Dansk Mesterskab for 5-årige.
If Klokkedal og Jørgen Hill efter derbysejren i 1967.
Laksepigen, 1.17,4 - 85.025 skr., vandt før eksport til Sverige såvel Opdrætningsløb som Dansk Mesterskab for 2-årige.
Megastjernerne Osman Bogø og Osiris Salar
Osman Bogø, 1.16,2 - 494.720 kr., vandt som 3-åring både Kriterium og og A.T’s Mesterskab for 3-årige. Som 4-åring blev han Joe’s Prides fjerde derbyvinder og samme år blev han kåret som ’Årets Hest’.
Som ældre blev det til sejre i Mesterskab for Danmark, Nationalløb, Wedellsborg Mindeløb, to sejre i Gentofte Kommunes Ærespræmie samt to sejre i indl. afd. af N.J. Koster Memorial.
Osman Bogø blev i 1974 for anden gang af publikum kåret som ’Årets Hest’. Efter endt karriere som væddeløber gik hingsten i avlen.
Osman Bogø og Harald Lund vinder DM med Nallo og Leif Løfgren nærmest.
Osiris Salar, 1.16,2 - 943.600 kr., vandt som 4-åring Johs & Aage Ulrichs Mindeløb. Som ældre tilhørte han toppen af sin årgang med sejre i lang række storløb bl.a. Mesterskab for Danmark i 1975 og 1976.
Osiris Salar havde for Jens Chr. Bligaard en succesrig kampagne i Tyskland, som gjorde hesten til den på daværende tidspunkt mest vindende dansktrænede hest med sine 943.600 kr. i indtjening. Osiris Salar blev også aktiv i avlen.
Osiris Salar og Jens Chr. Bligaard på æresrunde efter Mesterskab for Danmark.
I Joe’s Prides sidste årgange finder man blandt andre Pløk, 1.19,2 - 89.020 kr., og Rollo Knab, 1.20,9, der i avlen blev fader til den nyttige Asser Knab, 1.15,8 - 276.130 kr.
Joe’s Pride fik sine sidste fem af i alt 678 registrerede danske afkom i 1974.
På det tidspunkt havde Joe's Pride fordelt på 22 år leveret flere afkom end nogen anden avlshingst i dansk travsports historie, og han blev aflivet på grund af alder og svækkelse samme år, 30 år gammel.
Fire derbyvindere og hele 14 avlschampionater
I tidsskriftet ’Travsporten 1967’ interviewede Hugo Holdgaard restauratør Henry Larsen, der fortalte om nogle af berømte USA-importer. Om Joe's Pride fortalte han:
"- Hvorledes fandt De ”Guldklumpen” Joe’s Pride, der er blevet alle tiders bedste avlshingst i Danmark?
- Jeg havde set hesten i løb og kendte dem, der ejede den. Da den ikke kunne klare sig mere, købte jeg den for at bruge den som avlshingst. Hesten blev sendt hjem med båd. Jeg har aldrig fløjet en hest, for jeg smider ikke pengene i grams. Det koster kun det halve med skib. En hest, der kommer fra Amerika, kan jo ikke starte med det samme alligevel. Som tidligere nævnt skal man efter mine begreber give hesten en chance, akklimatisere den og træne den fornuftigt op. Joe’s Pride var en god væddeløber, men han er jo også efter Volomite, i sin tid verdens bedste hingst.
- Har De fortrudt, at De solgte Joe’s Pride til Opdrætterforeningen?
- Nej, jeg fortryder aldrig noget, heller ikke når jeg sætter penge til. Jeg har tjent mange penge på heste, men man kan ikke regne med, at man kun kan tjene hver gang, selvom man gerne vil. Opdrætterforeningen købte Joe’s Pride for 50.000 kr., hvoraf jeg straks fik de 40.000 kr., og de 10.000 kr. tre år senere. Det er et held at få sådan en hest, og Opdrætterforeningen må prise sig lykkelige. Ingen kunne vide, at han ville blive så god, men han repræsenterer jo nogle af verdens bedste blodlinier. Det ser ud til, at hingstene efter Joe’s Pride bliver gode væddeløbere, og hopperne er gode i avlen. Selvom Joe’s Pride nu er 23 år, er der chance for, at han vil kunne virke endnu en årrække. Hans far Volomite blev jo ved, til han var 30 år."
Og Henry Larsen havde vitterligt set rigtigt, da han købte hingsten i Amerika. Joe's Pride dokumenterede med fire afkomssejre i Dansk Trav Derby, fem i Dansk Trav Kriterium, tre i Dansk Opdrætningsløb og hele syv i Mesterskab for Danmark, at han både var garant for early speed og slidstyrke.
Læs også: Storløbsvindere og hingstechampionater
Joe's Pride endte som avlschampion i alt 14 gange fra 1958 til 1972, heraf 13 gange i træk, og han var så stor en indtægtskilde for Opdrætterforeningen, at den var i stand til at erhverve senere avlschampions som Frosty Hanover og Pay Dirt, der sammen gav avlen et nyt stort skub fremad.
På den måde hviler den moderne travsport indtil årtusindeskiftet helt og holdent på Joe’s Prides succes.
Af Travsportens Hall of Fame/Carl Christian Junge og Lars Donatzky