Lauritz

I løbet af sin karriere tilbagelagde sejrshesten Lauritz hele 712 km væddeløb. Den startede 338 gange i karrieren, vandt flere løb i den hårdeste konkurrence og satte såvel dansk indtjenings- som sejrsrekord.

I den lille landsby Kirkelte i Nordsjælland, nærmere bestemt mellem Sjælsø og Hillerød, blev der i 1926 født et hingsteføl, som fik navnet Lauritz.

Far til føllet var den fornemme avlshingst Alabama Bond og mor var hoppen Cita, ikke at forveksle med den hoppe af samme navn, der blev mor til bl.a. Leo Roy og Silvie Roy.

Citas far var Bravo, opdrættet i Norge af Niels Brække ligesom hans to derbyvindere Tapper og Saturn, og det interessante ved dette er, at alle tre var børn af den russiske hoppe Secunda, der blev født i 1885 og opnåede den fine rekord 1.34.

Lauritz trivedes godt under sin opvækst og fremstod som en gennemsund og stærk hest. Da Lauritz var klar til at stifte bekendtskab med alvoren på væddeløbsbanerne, blev han af opdrætter og ejer, bagermester Rasmus Hansen, sendt i træning hos Frank Starr, en kyndig hestemand, der havde kørt på mange baner i USA og Europa. Han dannede for øvrigt ’popstald’ i 1927 med Max Rabenhorst, der havde været championtræner i perioden 1912-1915.

Starr var endog meget positiv i sin vurdering af Lauritz, men på trods af dette blev det ikke til nogen start som toårs. 

Debut hos Rabenhorst

I efteråret 1928 skiftede Lauritz træner for første gang i sin lange karriere. Det faldt i Max Rabenhorsts lod at forberede Lauritz frem mod første start som treårs i 1929.

Hestens debut kunne ikke have været bedre, idet Lauritz efter føring fra start til mål sejrede på tiden 1.38,4. Frem til sæsonens største opgave blev det til to starter, hvoraf Lauritz vandt den ene i tiden 1.35,6.

I Dansk Trav Kriterium sejrede Peter Pan i tiden 1.32,0, mens Lauritz var fjerde på tiden 1.36,5, så man kan roligt sige, at der var meget ”vand mellem bådene” i dette løb.

Allerede i starten efter Kriteriet, i det ny indstiftede løb Kriterium Trøstløb, hvor de tre først placerede fra selve Kriteriet var udelukket fra deltagelse, sejrede Lauritz meget overlegent.

Lauritz vinder trøst-Kriteriet overlegent for Max Rabenhorst.

Lauritz startede som treåring i alt 15 gange, hvilket resulterede i seks sejre, to andenpladser og en indtjening på 8.000 kr., og kun én gang var Lauritz uden for præmierækken. Blot to aldersfæller vandt flere penge i sæsonen.

I 1930 fik Lauritz sit helt store gennembrud som fireåring. De to første starter var lidt problematiske med hensyn til startafgangen. Den gamle ’flagstart’ var opgivet, maskinstarten indført, og Lauritz var hverken forlovet med højttaler-kommandoen eller startsnoren, som han blev viklet ind i første gang. Det blev til fjerdeplads og andenplads, men også til en demonstration af hestens hurtighed.

Det nymodens var ikke noget for Lauritz i 1930

De to næste starter på Amagerbanen gav begge sejre og rekordforbedringer. Først til 1.30,1 og derefter til 1.28,9. Lauritz havde dokumenteret stor styrke og desto nærmere man kom derbyet, desto større favorit blev Lauritz.

Galop i derby – og så til Sofus Sørensen

Det blev et uroligt derby med galop i løbets første fase for fem af elleve heste, heriblandt Lauritz.

Lauritz’ terræntab var så stort, at chancen for sejr var borte. Vinder af derbyet blev Klondyke i tiden 1.30,8, mens Lauritz på fjerdepladsen fik tiden 1.31,2.

Det første derby med maskin- og snorestart i 1930 betød galop for fem af de 11 deltagere i starten eller umiddelbart efter. Det er nok Lauritz og Rabenhorst lidt tilbagetrukket midt i billedet. Til venstre i inderbanen Leo (Oluf Månsson), der som vinder blev diskvalificeret for galop i mål, i galop på vej mod føring Klondyke og Koster, der blev løbets vinder.

Skuffelsen var så stor for hestens ejer Rasmus Hansen, at han skiftede træner fra Max Rabenhorst til Sofus Sørensen.

Den første start i det nye regi blev ikke nogen succes, idet Lauritz galoperede flere gange og måtte tage til takke med en tredjeplads. Bedre gik det i anden start for ’skovseren’, hvor det blev til sejr i 1.27,9, og ny sejr blev det få dage efter denne præstation.

I begyndelsen af august blev Lauritz anmeldt i et heatløb, hvor den løb af med den endelige sejr efter at have vundet 1. og 3. heat.

Derefter fulgte mindre placeringer i handicapløb og i amatørløb med ejeren i sulkyen. Årets tre sidste starter endte alle med sejr, deriblandt i et løb med international klasse.

Lauritz sikrede Sofus sejrsrekord i 1930

Lauritz havde haft en flot, men også meget lang sæson med 26 starter, der resulterede i 14 sejre, fem andenpladser og syv mindre placeringer. Lauritz var ikke uden for præmierækken én eneste gang, og med 19.500 kr. blev han årets mest vindende hest.

Han havde vundet 11 af sejrene venstre rundt og blev anset for en Amager-hest, men de følgende sæsoner understregede, at han bestemt også kunne højre rundt i Charlottenlund.

Lauritz med 12 sejre blev afgørende for en længe bestående sejrsrekord for Sofus Sørensen.

Samtidig var Lauritz med sine 12 sejre for Sofus Sørensen den største bidragyder til, at Sofus ved 1930-championatet kunne sætte en suveræn sejrsrekord på 87 sejre. Det var et enormt antal dengang og en rekord, der først blev slået 34 år senere i 1964 af Walther Kaiser-Hansen på et tidspunkt, hvor travet var blevet en helårssport. 

Seks sejre på stribe

Den positive udvikling Lauritz havde dokumenteret som fireåring tog yderligere et skridt fremad som femåring. Den ene kraftpræstation afløste den anden, og hingsten gik fra sejr til sejr. Lauritz vandt sine seks første starter, blandt andet i Nationalløb. Lauritz var også først i mål i start nr. 7, men desværre diskvalificeret for galop i mål.

De følgende fire starter endte alle med sejre, blandt disse Internationalt Pokalløb på Amager.

Efter denne sejr fulgte en række sekundære placeringer, og man skulle helt frem til onsdag den 23. september, før Lauritz atter kunne noteres for sejr.

Det blev en overlegen sejr, nr. 25 sammen med Sofus Sørensen, der her triumferede for sidste gang med hingsten, før den kort efter skiftede træner til Holger Fischmann.

Det overraskende trænerskifte skyldtes, at hestens ejer i nogen grad følte sig tilsidesat, når Sofus Sørensen fravalgte Lauritz til fordel for nogle af staldens andre hurtigtravere.

Vandt DM med Fischmann

Debuten for Fischmann blev vellykket med sejr. I de efterfølgende tre løb gik det mindre godt; som bedst med en andenplads.

Lauritz startede denne sæson i alt 23 gange, hvilket resulterede i 14 sejre og fem andenpladser. Lauritz var med 24.400 kr. atter årets mest vindende traver.

Som seksårs i 1932 fik Lauritz en rolig start på sæsonen, men fra maj og frem til juli blev det til seks sejre.

Lauritz blev senere på sæsonen startet i Internationalt Mesterskab, hvor den mødte europæiske stjerner som Walter Dear, Legality og Calumet Butler. Bedste resultat blev en tredjeplads i ny rekord 1.23,1.

Det var klart, at Lauritz trods sin hurtighed ikke kunne klare de internationale berømtheder. Her før den endelige fjerdeplads i tredje heat af det heatløb, der gav banerekord 1.18,9 til Walter Dear (Charlie Mills). Fra venstre Le Roy (Sofus Sørensen), Lauritz (Holger Fischmann), Calumet Butler (Johs. Frömming), Walter Dear (Charlie Mills) og Legality (W. Heitmann). Walter Dear er en af de historiske heste. Han vandt Hambletonian Stake i USA og derefter europæiske løb som Prix d’Amérique og Matadoren Rennen, sidstnævnte løb tre år i træk.

Søndagen efter sejrede Lauritz i Nationalløb. Senere på sæsonen gjaldt det Mesterskab for Danmark, og trods en ret grov galop fra start sejrede Lauritz sikkert.

Lauritz sejrer i Nationalløb med Holger Fischmann i sulkyen før Bourgogne og Månsson.

Mesterskab for Danmark 1932: Lauritz med Holger Fischmann vinder før Le Roy og Sofus Sørensen.

Denne sejr var den ottende og sidste sejr i den sæson, hvor 21 starter havde resulteret i otte sejre, fire andenpladser og syv mindre placeringer. For tredje år i træk blev han den mest vindende, nu med 18.200 kr.

Lauritz havde tjent så mange penge, at de begyndte at tynge, og hesten blev i løbene stillet over for næsten umulige opgaver, hvorfor der blev længere og længere mellem sejrene. Ud på sæsonen endte en start på Amager med, at Lauritz var sidste hest i mål.

Læs også: Lauritz' karriere i tal

Disket i Skandinavisk Mesterskab

I starten efter var det med ny kusk og træner i form af Aage Kristoffersen. Debuten for denne konstellation var ikke positiv, idet Lauritz endte uplaceret.

Sin første sejr for den nye træner vandt Lauritz i begyndelsen af september, og kort efter var den atter først i mål i den allerførste nordiske travlandskamp: Skandinavisk Mesterskab 1933 i Oslo. Desværre blev sejrens sødme ændret til nederlagets bitre kalk, idet Lauritz trods overlegent først i mål var blevet diskvalificeret for galop fra start, hvilket næppe var gået op for Aage Kristoffersen undervejs.

Den danske og norske fagpresse var ikke helt enige om det rimelige i diskvalifikationen: Lauritz havde måske vundet lidt terræn på galoppen, men havde det nogen betydning på 2600 meter? Til gengæld var det ubestrideligt, at Lauritz havde galoperet, og at den norske vinder Otter Eno ikke havde begået denne fejl.

Lauritz startede så godt som hver løbsdag, og ved sæsonens slutning kunne man notere, at 30 starter havde resulteret i fire sejre og fem andenpladser. 

Tog den danske sejrsrekord

Mange forventede, at Lauritz efter den krævende sæson med 30 starter ikke kunne nå de helt store højder i den nye sæson 1934. Men styrkefænomenet Lauritz fortsatte.

Det blev til ny banerekord på Amager med tiden 1.22,2, en notering, der blot var 1/10 fra Double Kings indlænderrekord.

Og det blev til flotte andenpladser i storløb som Skandinavisk Mesterskab, Mesterskab for Danmark og Hesteejerpokalen.

Totalt resulterede 38 starter i fem sejre, seks andenpladser og 20 mindre placeringer. De fem sejre betød, at Lauritz nu havde præsteret det, som ingen anden hest i dansk travsport havde formået: 50 karrieresejre.

Lauritz efter sejr nr. 50 - med Aage Kristoffersen

Året efter, i 1935, begyndte Lauritz’ stjerne at falme. Ni år gammel måtte Lauritz ud i 44 starter – ofte i handicap, og det var da også i den type løb, at årets to sejre blev hjemtaget. Det skal dog med, at Lauritz i det heatløb, hvor Star McElwyn (Peter Andersen) satte ny indlænderrekord 1.19,8 i 3. heat, havde været foran denne i sit første heat, hvor han på tredjepladsen bag vinderen Full Tilt (Månsson) nåede at sætte en indlænderrekord på 1.21,6 (hestens rekord). Men Lauritz’ danske rekord holdt altså kun halvanden time.

Solgt i fordringsløb – sluttede hos Månsson

I 1936, hvor Lauritz var ti år gammel, deltog den i Skandinavisk Mesterskab for fjerde gang. Han var tredje i mål, for første gang i karrieren diskvalificeret for urent trav.

Kort efter hjemkomsten fra endnu en uheldig rejse til Oslo anmeldte ejeren hesten i et fordringsløb til en salgspris på 3.500 kr. plus løbets førstepræmie, og her blev Lauritz fordret og købt af grosserer Jørgen Jensen (Mr. Abingdon).

Det var en gåde for alle inden for dansk travsport, at Rasmus Hansen kunne få sig til at afhænde en hest, der havde skaffet ham så mange store triumfer.

Lauritz startede i 1936 hele 46 gange, hvilket resulterede i fire sejre, tre andenpladser og 24 mindre placeringer. I penge blev det til 10.950 kr., hvilket betød, at Lauritz’ samlede præmiesum nåede op på 117.650 kr.; dette gjorde den til den mest vindende danske traver, foran Union Boy, der var født 1917. 

I hvilket løb starter Lauritz?

Som 11-årig var Lauritz langt fra tidligere tiders storhed. 46 starter resulterede i to sejre, seks andenpladser og 20 mindre placeringer.

Lauritz med Oluf Månsson. I dette regi sluttede hesten også sin lange karriere.

I sin sidste sæson på banen skiftede Lauritz ejer to gange. Først blev den solgt til Stutteri Stenhave (Oluf Månsson), i hvis eje hesten kun gjorde en start, inden den blev videresolgt til Valdemar Rodek.

Sæsonen bød på utrolige 49 starter, hvilket resulterede i to sejre, tre andenpladser og 19 mindre placeringer.

En stor karriere tog sin afslutning på årets sidste travdag 1938. Når københavnerne i dette og de foregående år var taget til trav, var det ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt Lauritz startede, mere om hvilket løb han startede i.

Han var kendt og elsket af publikum, og han opnåede en popularitet, som kun Tarok har kunnet måle sig med siden.

Facit: 338 starter, 61 sejre, 46 andenpladser, 140 mindre placeringer og præmier på 133.750 kr. Sejrsrekorden var uhørt imponerende, da den oftest sejrende hest i Danmark indtil Lauritz’ indtog var amerikaneren Harrison Dillon (født 1922) med 39 sejre.

Kæmpen Lauritz, der havde begejstret det store travpublikum gennem ti år, burde have fået et fortjent otium. Desværre endte det ikke efter fortjeneste, idet Lauritz endte sine dage på Slagtetorvet, hvor han blev aflivet på regning af Hestens Værn – sic transit gloria, eller på godt dansk: således forgår alverdens herlighed. 

Lauritz på Slagtetorvet til aflivning på regning af Hestens Værn.

Lauritz har kun opgivet i fem starter i karrieren, disse løb er regnet til halvdelen af distancen.

Den totale distance som Lauritz har tilbagelagt i sin karriere er meget tæt på at være afstanden mellem København og den tyske by Düsseldorf.

Af Travsportens Hall of Fame/CCJ og LD