Niels Jan Koster

Hollænderen Niels Jan Koster var i et halvt århundrede landets førende træner. Han vandt i alt 24 championater i København og tog over 2300 sejre i Danmark i perioden fra 1913-1960.

Koster kom 26 år gammel til Danmark i 1913 fra Holland, hvor han ligesom sin far havde været træner i nogle år. Han forlod Holland, fordi man der havde mistet totalisatorbevillingen i 1912 efter uregelmæssigheder i væddeløbene, og han kørte sine første løb i Danmark på åbningsdagen d. 1. maj 1913.

Det blev til en tredjeplads i åbningsløbet med Dr. Beautaw. Allerede 4. maj kom første sejr med Pierette, og den 7. maj vandt Ivan le Terrible og Koster på 2425 meter over Dwina (2450 meter) på 3 minutter 33,7 sekund eller kilometertiden 1.28,1.

En pæn forbedring på 6/10 sekund af den danske indlænderrekord fra året før (Miss Refero), men Ivan le Terrible sænkede fem dage efter rekorden til 1.26,1 (2550 meter), og denne danske rekord holdt helt til Chaplin (1.25,3 i 1925).

Det ligner en Koster, og det er det. Men altså senior Jan, der står ved hovedet, mens vores champion Niels Jan står ved hesten. Billedet er taget i Holland slutningen af 1890'erne. 

Niels Jan Koster med tilnavnet ’den lange’ blev og er den største legende i dansk travsport. Han har stadig rekorden med sine ti derbysejre (Steen Juul har syv pr. 1/1 2014), mens Steen Juul i 2013 tangerede de 24 københavnske championater. Juul har til gengæld overtaget rekorden med københavnske championater på stribe, 18 fra 1994-2011.

Læs også: Kosters første derbysejr beskrevet i Politiken

Tabellerne med storsejrene taler deres tydelige sprog, og for yderligere at beskrive Kosters dominans kan det anføres, at han på Amager vandt Internationalt Pokalløb tretten gange, mens hans vandt Indlænderpokalen ti gange. I perioden 1927-30 vandt han Internationalt Pokalløb fire gange i træk, mens han i perioden 1936-1941 vandt Indlænderpokalen seks gange i træk.

På det tidspunkt var han ligesom de andre stortrænere begrænset med hensyn til antal heste i træning (skift) i én sæson. I Lunden vandt han de seks første udgaver af Wedellsborg Mindeløb med start bag Cyrano i 1925. 

Der var begrænsninger for hvor mange nye heste en træner måtte tage ind i løbet af en sæson. Derfor denne tegning. 

Det bedste dansk derby nogensinde

Det var også i denne periode, at Koster med Sonny Diamond i 1936 vandt bedste derby, der har været kørt i dansk travhistorie. Sonny Diamond sejrede i ny europæisk derbyrekord, 1.24,4 på distancen 3000 meter. Det var en forbedring på 2,3 sekund pr. kilometer af Patsys 1.26,7 - eller cirka syv sekunder i distancetid! Derbyrekorden holdt i 19 år indtil 1955, indtil Rex Junior sejrede i 1.24,0 med startvognens hjælp! Uden startvogn havde rekorden formentlig holdt et tiår ekstra. Sonny blev i derbyet presset af Styrmand, og de fem heste i præmierækken præsterede langtidsholdbare danske rekorder og formåede at vinde 214 sejre tilsammen. 

Til sammenligning kan det anføres, at Rudolf Le Ann (Steen Juul) i 1993 forbedrede derbyrekorden med to sekunder i kilometertid til 1.15,9, også europæisk derbyrekord, og at det varede 15 år til 2008 og Magic Sisa (1.15,3), indtil den rekord blev slået.

En af de største sejre med karrierens bedste hest. Æresrunden med Sonny Diamond efter Skandinavisk Mesterskab september 1938. Danmark var dengang førende i Norden og blandt de bedste i Europa. 

Kosters betydning for dansk travsports ry og omdømme kan nok ikke overvurderes, selv om han var en meget reserveret og ordknap person. Han var ikke en, som kolleger og hesteejere fik sig en sludder med, han var på mange måder nærmest indesluttet, men hans reserverede holdning var med til at skabe myten og respekten.

Staldfolkene skulle ikke vente mange kommentarer, hesteejerne var ofte i vejen, og når de på løbsdage frekventerede stalden for at få mesterens tips, kunne de allernådigst se dem hængt op på væggen.

Læs også: Sådan kom Koster til Danmark - et eksempel på Kosters ordknaphed

Pressen havde det nogenlunde på samme måde, og da der dengang først var endelig startliste efter deadline, lød avisernes tips meget tit: ’Kosters kørsel’, idet man gik ud fra, at han valgte den bedste kandidat til sig selv, og man ofte ikke kunne se, at konkurrenterne havde jævnbyrdige konkurrenter. Man ringede ikke bare op for at høre om chancerne.

43 i sejrsprocent i 1924

Det var naturligvis ofte rigtigt, og trods de en overgang meget store felter kørte han langt de fleste år med en sejrsprocent over 25. I 1924 udviste han en sejrsprocent på 43 % ved 73 sejre i 169 starter! 

Han eksperimenterede meget med udstyr, men var til gengæld på en måde ret stereotyp som kusk: championen, der satte sig for at bestemme - og ofte gjorde det. Frem til føring og så pakke feltet. Da det begyndte at blive for meget for konkurrenterne, og de begyndte med overraskelsesangreb, leverede han en ny variant, hvor han kørte en længde længere frem og end ikke lod angriberen komme op på siden.

Koster træner forud for Dansk Trav Derby 1944 - i jakkesæt selvfølgelig.

Kroppen som løftestang

Hans heste gik som i en skruestik, han sad langt fra hesten og tilbagelænet i sulkyen med stramme liner og ret ryg, og med hensyn til de fleste af væddeløbs aspekter kæmpede han først og fremmest med sin diametrale modsætning på alle måder, rivalen Sofus Sørensen. I opløbet lå Koster faktisk baglæns med lange stramme liner og brugte sin vægt som løftestang som i en amerikanersulky, mens Sofus sad og nærmest skubbede hesten frem. De kæmpede i løbene, og de kæmpede om storhesteejerne.

Læs også: Kai "Cajus" Hansen interviewer Koster i januar 1947 - kort før hans 60 års fødselsdag.  

Kosters elev Mark Ingdam mente, at det på grund af Kosters forudsigelige taktik var let at lægge taktik mod ham, og det var også Ingdam, der første gang i 1948 og siden i begyndelsen af halvtredserne slog ham af pinden som champion.

Danmarksrekorden med Moster

Kosters sidste store hest var hoppen Moster, der satte en markant dansk rekord 1.19,0 i 1953 og forbedrede den til 1.18,9a i 1954. Hun blev hos Koster Danmarks hidtil mest vindende hoppe med 95.075 kr., og hun blev den næst-oftest sejrende hoppe indtil da med 51 førstepladser i 106 starter (Poul Stripps Tagfat havde 53).

Koster vandt 30 gange med Moster, mens Poul Stripp havde stået for hoppen indtil trænerskiftet midt i femårssæsonen i 1952. For Stripp var Moster også den klare ”derbyvinder ” 1951, der dog blev diskvalificeret for urent trav (passager gennem svingene) omkring 150 meter før mål.

Læs også: Sådan beskrev Koster toppen Moster i et interview med Væddeløbsbladet

1953 blev en jubelsæson for Koster, der nu var 66 år. Ud over triumferne med Moster præsterede han at vinde fem løb i syv starter en dag i april på Amager, og så vandt han faktisk Amagers 2-års Mesterskab med Redmond, 3-års Mesterskab med Palle B. og 4-års Mesterskab med Orkanen Frisco. Mark Ingdam blev godt nok champion med 67 sejre, men Koster blev nr. 2 med 50 sejre i 206 starter. 

Moster på Charlottenlund Travbane med Koster i sulkyen.

Redmond var blevet opdrættet af ægteparret Koster selv, og den fik navnet efter Kosters første (hollandske) derbyvinder.

Læs også: Koster og Sofus Sørensen interviewes i Væddeløbsbladet om sæson 1956 og forventninger til 1957

Den sidste sejr i sidste start

Kosters sidste sejr blev vundet 18. december 1960 med Oscar den Store, der  ”fik lov” til at give mesteren sejr nr. 2328 på danske baner. Løbet havde Ulf’s Pride i føring for Dan Jensen på første runde, så overtog Koster kommandoen, og sammen med den 11 år gamle hest passerede han mållinjen 6-8 meter foran de nærmeste. Odds var 4,93 – parret var blevet favoritspillet, selv om Oscar ikke mødte op med imponerende resultater.

I storhedstiden før 2. verdenskrig havde nævnte Sonny Diamond (57 sejre), Hidalgo (25 sejre) og Harrison Dillon (24 sejre) været hans store stjerner og sejrsslugere, men også heste som Sandy Mac og Cyrano bidrog væsentlig til storløbssejre og indkørte penge.

Oscar den Store og Koster var favoritter i det allersidste væddeløb, og set fra tilskuerpladserne så det faktisk ud til, at interessen for at slå legenden lige netop den dag var behersket. Materialet de allersidste år var meget beskedent, og mens Koster i 1959 vandt 14 løb i 176 starter, sluttede han med tre sejre i 115 i 1960.

Læs også: Redaktør Kai "Cajus" Hansen gav Koster disse afskedsord i Væddeløbsbladet

Oscar den Store var ligesom Moster Kosters egen hest, og Oscar havde med en pæn, men moderat løbskarriere med 19 sejre i 174 starter og 51.300 kr. været anvendt til fem hopper samme år, bl.a. Moster, som havde kastet eller været gold med Lloyd Hanover tre år i træk forinden. Nu ” lykkedes”  forehavendet det med føllet Guinea, som imidlertid nøjedes med at tjene 2800 kr. og få rekord 1.28,5.

Koster stiger af sulkyen for sidste gang efter at have sejret med Oscar den Store 18/12 1960 i en alder af 73 år.Og da Koster blev spurgt, hvorfor han kunne finde på at bruge en indlænderhingst til Moster, henviste han til Fux Director, der efter en begrænset karriere blev far til bl.a. derbyvinderen fra 1959, Aprilsnar.

Det var måske ikke så underligt, at Guinea ikke blev til noget, men til gengæld var en af Oscars to andre føl dette år Gigant, der vandt derby for Mogens Ingvard i 1965!

I løbet af karrieren var Koster på en del indløbsture til USA, og han var bl.a. hovedaktør, da Det Danske Travselskab sent på året i 1930 hjembragte syv hopper og føl. Blandt hoppernes var Marie the Great, alle tiders følhoppe i dansk travsport.

Utilfreds med tribunen

Koster boede og blev boende til sin død i 1969 i villa Skovbo lige bag ved den store tribune sammen med sin hustru Rigmor (skovløberens datter), og han var bestemt ikke tilfreds med tribunebyggeriet i begyndelsen af halvtredserne, hvilket han holdt tæt med, indtil tribunen var oppe i 2/3-højde. Så nedlagde han protest og fik en erstatning på 30.000 kr. (mere end 400.000 i 2013-kr). Travselskabet havde på forhånd fået accept af alle lodsejerne, men havde undladt at spørge Koster, måske fordi de mente, at byggeriet dybest set ville være i hans interesse.  

Vil du læse mere om sportsmanden, mennesket og ikonet Niels Jan Koster anbefales Travsportshistorie.dk (eksternt site), hvor Henrik Berg har skrevet en glimrende artikel om Kosters liv og levned.

Af Travsportens Hall of Fame/LD