Albert Mauritzen ejede mange travheste i begyndelse af sidste århundrede. Albert Mauritzen ejede mange travheste i begyndelse af sidste århundrede.

Sådan kom Koster til Danmark

Beskrevet gennem en samtale mellem Martin Hansen og Albert Mauritzen i 1941 i Trav-Tidendes 50 års Jubilæumsnummer for travbanen. (Nr.6 i 1941).

Albert Mauritzen (foto øverst) og Martin Hansen havde været med i sporten fra den tidligste tid, og mens Mauritzen havde derbyvinderne 1909 Ingolf (Joe May) og 1911 Excelsior (Joe May), havde Martin Hansen været tidligt ude med Lady Tom (Joe May) i 1901.

Inden uddraget nedenfor om Koster (og Joe May) omtaler de Ivan le Terrible, som Martin Hansen havde købt i Frankrig som føl i maven på moderen Crete de Perrot. Det blev en af de store stjerner i sporten med dansk rekord. Hesten blev senere købt af Mauritzen for 12.000 kr., uden at den ydede noget særligt derefter.

I slutningen af udklippet nedenfor siger Martin Hansen, at Mauritzen fik lov til at beholde sine sejre i sulkyen med en bemærkning om, at han næppe vejede for lidt.

I begyndelsen skulle kusken nemlig veje mindst 75 kg, og gjorde han ikke det, skulle der bly i saddelpuden i sulkyen. Systemet, som også havde været gældende i Tyskland, blev dog relativt snart ophævet. Men deraf navnet ’vægten’ for det lokale, der senere er blevet brugt til anmeldelser og i dag stedet, hvor man slår resultater op på staldterrænet.

undefined

Hesteejeren Martin Hansen

Billedet nedenfor er  af en kendt Ringer ved navn ”Advance Guard”. En ringer var en hest, der blev indført på falske papirer under falsk navn. Den havde præsteret i USA, men kom hertil som rekordløs under andet navn og alder og fik gunstigere startbetingelser.  Affæren blev optrævlet i 1925 og den amerikanske eksportør bandlyst..

Omtalen af Koster starter nederst i første spalte:

undefined