Olof Månsson

Den eneste træner, der formåede at bryde N. J. Koster og Sofus Sørensens dominans i København, var svenske Olof Månsson. Han tog flere derby- og kriteriumssejre, trænede adskillige sejrsheste, men havde også stor succes som hingsteholder og opdrætter.

Hvis man ser på championatslisten for København i perioden fra 1916 til 1947, optræder der stort set kun to navne på de 32 sæsoner: N. J. Koster og Sofus Sørensen.

Altså lige bortset fra et enkelt år, 1933, hvor Olof Månsson tog sig af titlen med sikker margin. Det år vandt han derbyet med Odin Hall foran storfavoritten Orlick med Sofus Sørensen, han vandt Dansk Trav Kriterium med Princess Bacon, han vandt Mesterskab for Danmark med Edellinde, og så blev han også nr. 2 med Marisse i det første Skandinavisk Mesterskab i Oslo.

Edellinde, den tyske hoppe, der var sensationen i hurtigklassen 1933 med bl.a. DM-sejr. Senere blev hun mor til sejrshesten og avlshingsten Leo Axworthy.

Marisse blev i øvrigt samtidig sæsonens champion med 17.800 kr. indtjent, og Månssons svenske storhesteejer C. Th. Erichsson blev for fjerde år i træk mest vindende i København.

Marisse (nærmest) vinder heatløb for Månsson før Lew Jennings og Hans Hansen.

Læs også: Månssons storløbssejre og sejrsstatistik

Havde sin storhedstid i 1930’erne

Olof Månsson var den tredje stortræner i København på de tider, og sammen med de cirka ti år ældre N. J. Koster og Sofus Sørensen meldte han sig ud af Trænerforeningen i protest mod den indførte materialebegrænsning (på et tidspunkt maximalt 20 treåringer og ældre pr. sæson pr. træner). De blev dog tvunget tilbage med et krav om, at licens krævede medlemskab, og medlemsskab krævede, at du fulgte bestemmelserne.

For fyldte tribuner slår Full Tilt og Månsson (th) den dobbelte skandinaviske mester Star McElwyn (Peter Andersen) i Lunden 1935.

Månsson oplevede sine bedste sæsoner i 1930’erne. Det fremgår tydelig af listen over storløbssejre, det ses ved de mange danske rekorder, og det ses ved, at hans succesheste fra den periode også blev hans karrieres sejrsslugere. Han vandt blandt andet 32 sejre med Styrmand, 28 med amerikanertraveren Full Tilt, 27 med Sylvia og 20 med Marisse.

Sylvia sætter 4-års hopperekord foran Rigtig (Arnold Jensen).

Satsede på opdrættervirksomhed

I 1940’erne koncentrerede Olof Månsson sig mere og mere om sit stutteri Stenhavegård, hvor han opstaldede avlshingstene Full Tilt og Styrmand. To hingste, der begge fik kæmpe succes.

Styrmand vandt 32 sejre for Månsson i løbet af karrieren, men den fik også stor succes som avlshingst. Hele fire gange vandt den det danske hingstechampionat.

Mens Full Tilt blev dansk hingstechampion i årene 1945, 1946 og 1948, besad Styrmand tronen i 1949-1952, indtil Pinero og derefter Rex the Great tog over.

Styrmand blev i avlen bl.a. fader til to klassiske vindere i regi Olof Månsson i form af derbyvinderen Hickory og kriteriumsvinderen Mons.

Specielt sejren med Hickory i konkurrence med Kosters His Son var en kærkommen revanche for derbyet ti år tidligere. Her var Månsson og Styrmand nemlig blevet nummer to til Koster og Sonny Diamond i det, der blev kaldt rekordernes derby (1936). Og mens Hickory var søn af Styrmand, var His Son søn af Sonny Diamond.

Full Tilt i selskab med Olof Månsson - en af de heste, der betød mest for hans karriere.

Styrmand blev fædre til andre stjerner som Percy Nichols og Ruder Konge, en overgang Danmarks mest-vindende traver, og ligesom Full Tilt fik han mange døtre, som gjorde sig fremragende gældende i avlen. Selv fik Full Tilt børn som Flic Flac, Sorrento hos Månsson selv, og til sidst Alema Tilt, der fejrede flere triumfer for Karl Laursen.

Læs også: Portræt af Månsson på Travsportshistorie.dk

Døde i sulkyen

Olof Månsson, der oprindelig var født i Sverige i 1899, var en enorm arbejdskraft, der lagde mange, mange timer i arbejdet med hestene.

De store arbejde sled ham de facto op, og i en hård opløbskamp på den nu hedengangne Amager Travbane i 1956, blev han ramt af en hjertelammelse og døde i sulkyen.

Olof Månssons død skyldtes en kombination af åreforkalkning og det kolde vejr på løbsdagen den 30. december. Som beskrevet svigtede blodomløbet under opløbskampen, hvilket resulterede i øjeblikkelig hjertelammelse og bevidstløshed, hvorfor han mistede grebet i tøjlerne og hang bagover i sulkyen.

Det er siden blevet nævnt at han sikkert ville have overlevet, om dette var sket hjemme i sofaen. En anden udløsende faktor var udvidelsen af løbskalenderen til også at omfatte vinterløb, og at det ifølge oplysninger var frostvejr på Amager Travbane den pågældende løbsdag. 

Af Travsportens Hall of Fame/Carl Christian Junge og Lars Donatzky