Ruder Konge

Da Ruder Konge sluttede som aktiv væddeløber var det som den hest, der havde tjent flest penge i karrieren i de første 75 års danske travsportshistorie. Den afsluttede karrieren ganske bemærkelsesværdigt ved at vinde DM som 10-, 11- og 12-åring.

Ruder Konge blev født i 1951 i Slagelse som søn af indlænderhingsten Styrmand og hoppen Madame Curie. Han var opdrættet af Valdemar Petersen og søn, men blev snart solgt til Johan Kofod fra Stutteri Cathrineberg.

Hesten lignede sin far meget af udseende, men han var ikke lige så hurtig til at bringe sig frem i forreste række, selv om han var med allerede fra det fjerde toårsløb i den tæt besatte toårssæson i København i 1953 (ni toårsløb blot i perioden 13/6-22/7).

Det blev til en andenplads i debuten for Aage Kristoffersen d. 5/7, bag Reax Frisco (Gerhard Petersen), men foran årgangens helt store unghestestjerne, Rex Junior (Kurt Køppen). Det var sæsonens bedste placering for Kongen, der mest markerede sig ved stor stabilitet og gode egenskaber til at løbe med.

Året efter vandt hesten sin første sejr for Aage Kristoffersen 2. påskedag til oddset 11,49, og det blev blot til en yderligere en sejr i denne sæson. Men indtjeningen på 10.050 kr. afslørede, at han løb med succes i storløbene, og han blev en meget sikker andenhest til Robin (Mark Ingdam) i Kriteriet, da Rex Junior fejlede som favorit. 

Årets Amager-mesterskab gav tredjeplads bag Ræven (Knud Hansen) og Rasmussen. Ruder Konge var etableret tophest i sin årgang, men sejrene kneb det med. Bedste tidsnotering i sæsonen blev 1.25,0.

Leif Nielsen i sulkyen bag hesten, der ikke forivrede sig i utide.

Ram på Rex Junior

Med hensyn til sejrene blev fireårssæsonen ikke meget bedre, otte andenpladser mod tre sejre, men Ruder Konge skovlede penge ind (22.200 kr.) - og dermed var den på indtjeningssiden kun overgået af derbyvinderen Rex Junior med 29.200 kr.

N. J. Koster havde startet sæsonen som træner af hesten, men i juni overtog Hans Hansen, og for ham blev Ruder Konge en sikker andenhest i derbyet på 1.24,2 bag ved Rex Junior, som med 1.24,0 endelig fik slettet Sonny Diamonds 19 år gamle derbyrekord (1.24,4), godt nok med startvognens hjælp.

Amager-mesterskabet blev nu kørt som heatløb, og her lykkedes det Ruder Konge at slå Rex Junior i 1.21,1 i første heat, men det blev omvendt i 2. og 3. heat, og de to heste sænkede i andet heat imponerende rekorderne til 1.20,2 (Rex Junior) og 1.20,4 (Ruder Konge). Fireårshingsten Opel Karensdal havde løbet 1.20,1 to år tidligere, og Silvie Roy (1.19,8) og Safari the Great (1.19,9) blev de første fireåringer under 1.20 året efter.

I 1956 stod Ruder Konge på træningslisten hos Thomas Hansen, og fra dette år markerede han sig som årgangens bedste hest. Han tålte at starte flittigt, men selvom han ifølge den senere staldmand Leif Løfgren ofte var småhalt efter et løb, kunne hingsten uden problemer starte en uge efter - godt nok med en grundig opvarming.

Ruder Konge blev betegnet som en jernhest, det fremgår jo med al ønskelig tydelighed af dens statistik, og sejrstallet havde været ikke så lidt højere, hvis han ikke som regel havde skullet give 20, 40 og 60 meter forud til de øvrige i eliteklassen. Det var først med Tarok, at der blev skabt flere ”free for all”-løb eller løb, hvor tillægget oftest begrænsede sig til 20 eller måske 40 meter.

Læs også: Ruder Konges største meritter og karriereindtjening

Efter samlet sejr i Philips Trav-Omnium 1959. Ejer Johan Kofod kørte i sidste afdeling.

Læs også: Godsejer Kofod og Cathrineberg-hestene fra Travsportshistorie.dk

Bedste dansker i Skandinavisk Mesterskab siden 2. verdenskrig

Ruder Konge blev ved og ved, trods skiftende trænere, og han var nærmest fast repræsentant på det danske hold til Skandinavisk Mesterskab, hvor han som bedst klarede en andenplads i Lunden i 1959 med Leif Nielsen bag norske internationale stjerne Jens Protector, men foran de svenske, der ellers havde vundet alle skandinaviske mesterskaber siden 1945! Det år blev han "Årets Hest" for første gang. En titel, hesten siden genvandt i 1961.

Svenskerne bliver besejret i Skandinavisk Mesterskab første gang siden 1945. Norges internationale traver Jens Protector (Trygve Diskerud) vinder i Charlottenlund foran Ruder Konge og Leif Nielsen.

Argumentet om de flere sejre, hvis han havde fået flere ”free for all’-løb, understeges af fire sejre i Øresundspokalen og tre DM-sejre i alderen 10, 11 og 12 år - alle i øvrigt til ganske små odds.

Læs også: Travsportshistorie.dk's portræt af Ruder Konge

Sænkede 12-års-rekorden med 2,6 sekunder i snorestart

Ikke siden Game Warden i 1948 havde en 12-åring vundet DM. Som en flot finale sænkede han også i denne sæson bedste tid for en 12-årig dansk traver. Percy Nichols havde løbet 1.20,6 i Emigrants 3-årsrekordløb året inden, nu sænkede Ruder Konge 12-årsrekorden til 1.18,0. Glemte vi at nævne, at det var med snorestart og tillæg(!) i et Amager-heatløb.

Ruder Konge havde allerede tre år tidligere kæmpet med Onward Eagle (i alt 172.425 kr. i DK) om at være Danmarks mest vindende traver, men ved karriereslut var der ingen diskussion. Kongens samlede karriereindtjening på 260.340 kr. var i særklasse på den tid.

Ruder Konge blev "Årets Hest" for anden gang med Petersen i 1961. Det var dog for Leif Nielsen, at hesten opnåede sidste og de største triumfer, bl.a. to DM-sejre, tre sejre i Øresundspokalen og andenpladsen i Skandinavisk Mesterskab

Hesten blev efter karriereafslutningen købt af Opdrætterforeningen, men hans karriere som avlshingst var en stor skuffelse, selv om han f.eks. fædrede sejrshesten Nikodemus. Faderen Styrmand havde hævdet sig væsentligt bedre, og farfar Captain Axworthy havde været avlschampion i begyndelsen af 40'erne.

Af Travsportens Hall of Fame/Lars Donatzky