Sofus Sørensen

Gennem flere årtier var Sofus Sørensen en af dansk travsports mest succesfulde trænere. Han vandt i alt otte kriteriesejre og fire derbysejre i Danmark, han blev også svensk travsports første Triple Crown-vinder, og så var han manden bag en lang række sejrsheste.

Sofus Sørensen med tilnavnet ’skovseren’ blev uddannet i Charlottenlund hos Smrcka i et miljø af udenlandske trænere og kuske. Det faktum, at han var dansk blev faktisk fra starten af hans karriere betragtet som lidt af et handicap. Han gjorde dog disse spekulationer til skamme i kraft af en på mange måder bemærkelsesværdig karriere.

Sofus Sørensen kørte sine første to væddeløb i 1910 og vandt året efter sin første sejr med Oraosa. Hans sejr nr. 500 kom i 1928 med Emma Gatewood og sejr nr. 1000 i 1937 med hoppen Patsy.

Sofus Sørensens største sejrsheste var den amerikanske Volomite-søn Addison (36 sejre for ham), Sport (35 sejre), Mr. Brooke (28 sejre), Lauritz (25 sejre), men han havde også stor glæde af stjerner som Paul Revere (23 sejre) og Patsy (22 sejre).

Meget tidligt foto af Sofus Sørensen med hesten Harry Amber, der vandt på toptiden 1:39 som 2-års i 1911. Sofus Sørensen vandt i alt fem sejre med hesten.

Satte svenskerne på plads

Bemærkelsesværdigt for Sofus Sørensen var, at han startede den ’klassiske’ svenske travhistorie ved at vinde Triple Crown i Malmø, førsteudgaven af Svenskt Uppfödningslopp, Svenskt Trav Kriterium og Svenskt Trav-derby med Ibrahim Pascha i årene 1926-1928.

Ibrahim Pascha var også ude i de klassiske danske løb, men i Dansk Trav Kriterium blev han som storfavorit diskvalificeret for urent trav efter flere fremstød med galop, og i derbyet 1928 mødte han op efter sygdom og blev nr. 4. Det hører dog med til historien, at derbyvinderen det år, Johnny Finance til alle tiders største derbyodds 45,67, også kom fra Sofus Sørensens stald - kørt af Leth-Olsen.

Da det svenske derby blev kørt et par måneder senere, var Ibrahim på dupperne, og nu vandt den sikkert foran andre danskere som Joko Worthy (Koster) og Johnny Finance (Leth-Olsen).

Og så vandt Sofus Sørensen i øvrigt også andenudgaven af det svenske kriterium og derby, mens Koster tog sig af det andet svenske opdrætningsløb med King Viggo. Efter disse første år blev der lukket for danske hestes deltagelse, men forholdet illustrerede, at Danmark var storebror i denne spæde begyndelse i svensk travsport.

Sofus Sørensen modtager ærespræmier efter kriteriesejren i Malmø 1927 med Ibrahim Pascha.

Addisons store år 

Addison, der var født i USA i 1932, kom til Danmark og debuterede med en enkelt start i 1935. Hesten havde sit helt store år i 1937, hvor dens resultat kom til at lyde på 22 sejre i 29 starter. 24.950 kr. blev indtjeningen i Danmark.

Med et svensk internationalt mesterskab oveni blev han både den mest vindende og oftest sejrende traver i én sæson i de første 50 års travhistorie. Samme år satte han banerekord på 1:19,5 på Amager.

Addison med Sofus Sørensen i sulkyen efter en sejr på Charlottenlund Travbane.

Da Addison var amerikaner, havde den ekstra tillæg og magtede ofte at give 40 meter forud til heste som andre superheste som Rex the Great, Sonny Diamond og Styrmand, som fik forspringet i indlænder-godtgørelse.

Modsætningen til Koster

Men Addison blev brugt hårdt og blev brugt hurtigt op (72 starter, 38 sejre fra 1935 til 1938), og det var vel karakteristisk for Sofus Sørensen, der vandt otte kriteriesejre og fire derbysejre i Danmark, mens dette forhold mellem kriterie- og derbysejre var det ’modsatte’ for Koster.

Sofus Sørensen var Kosters diametrale modsætning, jovial og snakkesalig, munter og altid med cigaren i munden, men ambitionerne skulle man ikke tage fejl af, og i slutningen af 20’erne og begyndelsen af 30’erne var hans karriere på sit højeste. Sofus Sørensens sejrsprocent nåede ikke Kosters højder og var vel set over hele karrieren på 16-17 %, men i året 1930 var han endda over 30 %.

Læs også: Sørensens storløbssejre og sejrsstatistik

Inden 1. verdenskrig blev de fleste løb kørt over længere distancer. Men foderknapheden gjorde nu, at man afkortede løbene, og da Amager åbnede i 1922 og snart begyndte at konkurrere på rekorder, blev distancerne aldrig for alvor sat op igen. Ellers havde vi måske haft franske distancer i dag.

Af sted i galop

Det ændrede taktikken i væddeløbene, hvor hestene ellers havde haft tid til at trave sig ind. Nu blev starten langt mere afgørende, og på det punkt var Sofus Sørensen en ren mester. Han lod ofte hesten gå af sted i galop for at sætte den i trav på et passende (snarligt) tidspunkt, og så udviklede han en genialitet, der dog nok mest af tekniske årsager aldrig slog an.

Hesten havde brug for vægt i startøjeblikket, men når tingene var faldet på plads, og hesten havde travet sig ind, kunne vægten jo være en ren belastning. Altså erstattede han blyvægtene med små sandposer, der blev stukket hul i ved startafgang, så sandet langsomt kunne løbe ud. Måske var de mange omstarter med til at forkludre denne ide.

Til den fortsatte sammenligning med N. J. Koster hører med, at Koster sad langt tilbage i sulkyen med stramme liner og rank ryg, hvor Sofus Sørensen altid sad med korte liner, krummet ryg og helt tæt på sin hest - og mens Koster var stereotyp i sin taktik, kunne Sofus Sørensen godt finde på overraskelser.

I radiohuset lørdag aften før derbyet 1941, hvor både Sofus (Carl Hoff) og Koster (Cleveland) tror på sejr for Carl Hoff.  Carl Hoff vandt til oddset 1,37. Begge er 54 år på dette tidspunkt.

Den mørke plet

Sofus Sørensen nåede også at få en mørk plet på sin karriere. Den kom 27. september 1924, hvor Kongelundsløbet kørtes på Amager Travbane med seks deltagere. Sofus Sørensen kørte favoritten Ruby Echo, og hans bror Poul Klartoft Sørensen kørte en af de andre gode chancer, Day Star. Hestene var blevet første og anden i Lunden ti dage tidligere på tiderne 1:30,4 og 1:31,4, og de havde været præmietagere i derbyet året inden.

Men på Amager opførte Ruby Echo sig helt firkantet og galoperede til diskvalifikation, mens Day Star blev nr. 4 på en kilometertid på 1:38-1:39. Cortellena II, der kørtes af Albert Hill, var slet ikke i klasse med de andre, men ikke desto mindre fik Cortellena II let føring i beskedent tempo, og til publikums og givetvis også Albert Hills overraskelse var det rigeligt at fortsætte i dette rolige tempo til en overlegen sejr i 1:36,6, mens Dandy (P. P. Nielsen) blev nr. to i 1:38,2 foran Whist McGregor (William Jensen). Publikum piftede og hujede, fordi de havde lagt mærke til den uinspirerede kørsel, og de havde også bemærket, at Dandy og Whist McGregor havde gennemført opløbssvinget langt ude i sporene!

Løbet blev erklæret ugyldigt

I første omgang blev løbet erklæret gyldigt med et odds på 5,08 på den ’chanceløse’ Cortellena II, men da dommerne fik sikre forlydender om, at en mand kort før start var kommet farende ovre fra staldene med et indskud på fire gange hundrede kroner (svarende til langt mere end 10.000 kr. i nutidens penge) på Cortellena II, erklærede dommerkomiteen løbet for ugyldigt, og spillere, der ikke havde nået at hæve gevinst eller ikke havde smidt tabsboner væk, fik nu pengene tilbage.

Brødrene Sørensen og P. P. Nielsen blev udelukket indtil videre, selv om de hævdede, at hestene, der havde startet i Charlottenlund kort tid før, var blevet trætte og ømbenede af at løbe på den hårde landevej fra Charlottenlund til Amager. Det var faktisk transportmetoden mellem banerne på dette tidspunkt.

Allerede 1. oktober blev det efter nye afhøringer afgjort, at Sofus Sørensen havde foranlediget forsøg på at manipulere løbet, og Sofus Sørensen og hans heste fik forbud indtil 1. januar 1926 samtidig med, at han fik 1000 kr. i bøde. Broderen Poul Klartoft fik forbud til juni 1925, mens P. P. Nielsen og W. Jensen slap med bøder.

I næste start 1. oktober (fire dage efter Kongelundsløbet) blev hestene overtaget af kolleger, og nu vandt Day Star i tiden 1:31,2 (syv-otte sekunder hurtigere pr. kilometer) for Rabenhorst efter kamp med Dandy (Koster) i 1:29,9 (otte sekunder hurtigere), og på tredjepladsen kom Cortellena II i 1:33,2 (tre sekunder hurtigere) for Hill. Men også dette kom efter det svage Kongelundsløb for Day Star bag på spillerne, og odds blev 8,39. Herefter vandt Day Star igen både 7 og 10. oktober, og i løbet d. 10 oktober gik Dandy (P.P. Nielsen) igen et stærkt løb til andenpladsen. 

Læs også: Sofus Sørensen er kommet hurtigt tilbage og bliver allerede champion i 1927 igen. Quickly skriver i Trav-Tidendes julenummer et forsvar for Sofus over for Kosters fanatiske tilhængere. Sørensen er fyldt 40 samme år. 

Stærkt comeback

Mange havde spået, at Sofus Sørensen ikke ville komme tilbage efter den lange udelukkelse, men et kig på, hvornår han vandt derbysejre og championater afslører, at han hurtigt kom tilbage på fuld styrke - og efter noget begrænset travaktivitet i besættelsesårene kom han for anden gang stærkt tilbage efter 2. verdenskrig. 

Læs også: En samtale i Trav-Jul 1958 mellem Quickly og ’Den tavse dansker’ A.T. Andersen, hesteejeren, der fulgte Sofus gennem hele karrieren. Ved præmieoverrækkelsen med Sport står Svend Sølberg. Svend var staldmand hos Sofus gennem en tilsvarende periode, og han var far til fra nutiden kendte Fredi Sølberg.

Fra 1946 til 1951 blev det til tre kriteriesejre og en derbysejr, selv om flere anså det for en mindre skandale, at Ilka Nichols ikke blev diskvalificeret i derbyet. Hun havde to galopper undervejs, hun travede meget skidt det meste af distancen, og i opløbssvinget gav hun og Sofus Sørensen duellanten Ido C. (Gerhard Petersen) et ordentligt svaj.  Heller ikke konkurrenterne imponerede i løbet, der med vindertiden 31,1 blev den langsomste, siden Kim og Koster vandt derbyet i 1929!

Sofus Sørensens sidste klassiske sejr med Niels Embers i Dansk Trav Kriterium 1951.

Percy Nichols blev sidste sejrshest

Da den jævnaldrende Koster steg af sulkyen i 1960, fortsatte Sofus Sørensen fire år mere, bl.a. med Percy Nichols, der blev hans sidste store hest. Percy satte som treåring i 1953 en meget bemærkelsesværdig rekord, da den uden brug af startvogn over 2160 meter på Amager sejrede i 1:23,2. Dermed faldt Styrmands 18 år gamle treårsrekord på 23,9. Da sæsonen var omme, havde Pelikanen og Polonia forbedret treårsrekorden til 21,8, men det var på sprint i Lunden med startvognen, der var blevet indført samme år d. 10. maj. 

Percy Nichols og Sofus Sørensen satte en imponerende treårsrekord på Amager i 1953.

Percy Nichols var året efter først over mål i derbyprøven, men i galop og efter diskvalifikation for urent trav, og han havde det ikke bedst i Charlottenlund, der havde sit sidste år med højrekørsel. På Amager gik det bedre venstre om, og her vandt han Fireårsmesterskabet og slog også ældre travere. 

I løbet af karrieren tjente Percy Nichols over 100.000 kr. og var også på sejrslisten i Sofus Sørensens sidste store sæson i 1961, hvor han som 74-årig blev nr. 5 i København med 24 sejre. Heriblandt var ni sejre med fireåringen Chef Hanover, der var den næst oftest sejrende i København det år.

Percy Nichols var nu mest en handicaphest, men da Sofus d. 17. december satte den ud i et fordringsløb med en salgssum på 3.000 kr., kunne Stald Roscha og Dan Jensen ikke stå for fristelsen. Den gamle hest blev købt og fik i øvrigt en god sidste sæson med sejre for Dan Jensen og Kaj A. Larsen.

Læs også: Ved nytårspremieren 1957 - interview i Væddeløbsbladet med Koster og Sofus Sørensen. 

Hestene forsvandt efterhånden, Sofus trappede ned, og han sluttede vistnok med blot to heste 77 år gammel i 1964.

Gin Countess blev den sidste vinder til odds 5,48 den 11. oktober, og hestens sidste sæson med 35 starter illustrerer den relativt intense brug af hestene, der havde været karakteristisk for Sofus karrieren igennem.

Afsked med cigar i munden 2. december bag Gin Countess på Amager. Danmarks på det tidspunkt næststørste træner var stået af sulkyen.

Af Travsportens Hall of Fame/Lars Donatzky