Da Dansk Travsports Centralforbund blev indstiftet, var det med Helge Marks-Jørgensen som forbundets første generalsekretær. Da Dansk Travsports Centralforbund blev indstiftet, var det med Helge Marks-Jørgensen som forbundets første generalsekretær.

Helge Marks-Jørgensen

Som sekretær i Det Danske Travselskab og som den første generalsekretær i Dansk Travsports Centralforbund var Helge Marks-Jørgensen foregangsmand i arbejdet med at gøre travhesten anerkendt blandt landets førende hippologer.

Helge Marks-Jørgensen (født 1890) havde arbejdet under sin fader Hugo Jørgensens ledelse siden 1911, og ved dennes død i 1931 var han en helt naturlig arvtager til jobbet som sekretær i Det Danske Travselskab.

Dette var en post, som han med største dygtighed bestred frem til 1942, hvor han blev udnævnt til generalsekretær i det nystiftede Dansk Travsports Centralforbund.

Hvor Hugo Jørgensen af fremtoning og sind kunne virke tilknappet og kolerisk, var sønnen en munter og imødekommende personlighed. Helge Marks-Jørgensens indsats i dansk travsport stod fagligt ikke tilbage i forhold til hans navnkundige fader.

Læs også: Hans Georg Christensen skriver i Trav-Tidendens Jul 1931 ifm. overtagelsen af sekretærjobbet i Det Danske Travselskab.

Anerkendelse af travhesten

Hvad man måske har lidt svært ved at forstå i dag er, at travhesten som race ikke vandt anerkendelse blandt førende hippologer i Danmark. Det skulle tage hele 45 år, før man nåede frem til en standardbeskrivelse for ”travhesten”.

Helge Marks-Jørgensen var sammen med statskonsulent Alf Søndergaard og dyrlæge Moltzen-Nielsen med til at udarbejde en standardbeskrivelse for travtypen.

De tre herrers definition kom til at lyde således:

”Tørt, ret ædelt præg med god brystdybde og (brystdybden regnes lig afstanden fra brystets underflade til kodeleddet), halsen ikke for kort, velrejst og godt forenet med hovedet. 

Ryggen middellang og stærk.

Krydset langt og kraftigt, lige eller hældende.

Skulderen lang, skrå og fastliggende.

Lemmerne må være sunde og velstillede samt passende føre; ledstykkerne gerne lange med god fylde på underarm og underlår; forknæene skal navnlig have god sidebredde; haserne skal have god tvær- og sidebredde og være velbøjede, ikke rette, men heller ikke for krogede.

Forpibernes omfang ca. 19 cm; lidt finhed kan tilgives, hvis kvaliteten skønnes at være god.

Koderne ikke for korte men føre. Hovene passende store, ikke forsnævrede med godt horn.

Bevægelsen let, regelmæssig og jordvindende, gerne lidt vid bagtil.

Størrelse i stangmål 154-158 cm.”

Beskrivelsen er i store træk gældende i dag se f.eks., hvordan det lyder her i forbindelse med en avlsvurdering (i dette eksempel Great Challenger):

”Stangmål 158 cm - Kryds 160 cm - Længde 164 cm. Passende stor harmonisk hingst af særdeles god type. Kønt hoved, velansat hals. God skulder manke. Lang muskuløs ryg. Velformet muskuløst kryds. Tørre og velstillede lemmer. Velformede hove. Bevægelsen regelmæssig og taktfast.”

Sprogbruget er på visse områder forskellig fra 1930’ernes, men i det store hele er det de samme ting, man fokuserer på.

Læs også: Helge Marks-Jørgensen skriver om trav og pasgang i Travsportens Årbog 1946.

Fik mindeløb efter sin død

Helge Marks Jørgensen døde 3. februar 1950. I respekt for hans store indsats indenfor dansk travsport og avl ændrede man navngivningen på Hugo Jørgensens Mindeløb, så det herefter kom til at hedde Hugo og Helge Marks-Jørgensens Mindeløb.

Læs også: Helge Marks-Jørgensen skriver i Trav-Tidendes julenummer 1939 om verdensrekordens udvikling.

Af Travsportens Hall of Fame/CCJ og LD